Mærkning af fødevarer med beskyttede betegnelser kan være et overset potentiale
Forskere fra MAPP-centret på Aarhus Universitet har undersøgt forbrugernes tilgang til mærkning af fødevarer med beskyttede betegnelser. Mærkningerne er tilsyneladende ikke noget, danske forbrugere eller producenter anvender særlig meget.
Er du interesseret i, hvor osten, pølsen eller æblet kommer fra eller hvordan varen er produceret – eller er du ligeglad? En række fødevarer er mærket med beskyttede betegnelser. Hvis en betegnelse er beskyttet, må den kun bruges på fødevarer eller landbrugsprodukter, der stammer fra og/eller er produceret i et nærmere defineret område, eller på produkter, der er fremstillet ved hjælp af traditionelle råvarer og/eller forarbejdningsmetoder.
Er de mærkninger noget, forbrugere benytter? Og er der et uforløst potentiale for danske producenter? Det ønskede Fødevarestyrelsen at få afdækket og bad derfor forskere fra MAPP-centret på Aarhus Universitet om at undersøge sagen. Resultatet er offentliggjort i en ny rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
Beskyttede betegnelser
De fleste forbrugere har hørt om sønderjyske pølser, bornholmske sild og lammefjordsgulerødder. Ordene vesterhavsost, marsklam og samsøkartofler vækker også associationer hos de fleste. Til gengæld er det meget få danske fødevareproducenter, der anvender de officielle beskyttede betegnelser på deres produkter. Betegnelserne kunne ellers fungere som et kvalitetssignal til forbrugerne.
For at vurdere, om der ligger et overset potentiale her, er der behov for dokumentation og forståelse for forbrugeres kendskab og tilgang til betegnelserne. Fødevarestyrelsen bad derfor forskere fra Aarhus Universitet om at opsamle den viden, der findes på området.
Forskerne undersøgte litteraturen vedrørende mærkningernes indvirkning på forbrugerne og producenternes erfaringer med mærkningsordningerne. Her var fokus overvejende på de lande, hvor mærkningerne er udbredte. Forskerne undersøgte desuden udbredelsen af mærkningerne i Danmark.
Undersøgelsen fokuserede på tre typer af kvalitetsbetegnelser: beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter:
- Kendskabet til og forståelsen af de tre typer kvalitetsbetegnelser synes ikke at være særlig stor – hverken blandt danske forbrugere eller forbrugere i lande hvor mærkerne er mere udbredte, siger forfatterne af rapporten Kristina Aachmann og Klaus G. Grunert.
I Danmark er udbredelsen af betegnelserne i det hele taget meget begrænset. I udlandet, hvor mærkningerne er mere udbredte, oplever fødevareproducenterne ikke væsentlige barrierer i forbindelser med registrering af produktbetegnelser, men synes alligevel at være skeptiske over for relevansen af dem.
Muligvis uudnyttet potentiale
Det er væsentligt, at forbrugerne forstår betydningen af mærkningselementer på fødevarer. Hvis forbrugeren ikke forstår mærkningen kan det i værste fald have en negativ effekt og afholde forbrugeren fra at købe produktet.
Ifølge rapporten viser undersøgelser, at forbrugere er villige til at betale op til 10 procent ekstra for fødevarer, der har en beskyttet oprindelsesbetegnelse. En væsentlig faktor i denne forbindelse er, at forbrugeren har en positiv opfattelse af oprindelsesstedet.
- Om der rent faktisk er et uudnyttet potentiale for danske producenter i de tre officielle, beskyttede mærkninger vedrørende oprindelse og traditionalitet, og om danske forbrugere vil tage mærkningsordningerne til sig, kan man kun sige noget om ved at foretage yderligere undersøgelser, hvor der sættes fokus på danske forbrugere og producenter, siger rapportens forfattere.
Undersøgelsen var finansieret af midler fra Fødevareministeriet. Rapporten ”Fødevarekvalitet og kvalitetsbetegnelser i EU”, DCA rapport nr. 11, oktober 2012 kan downloades her.
Yderligere oplysninger: Forskningsassistent Kristina Aachmann, MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector, Institut for Marketing og Organisation, e-mail: kria@asb.dk, telefon: 8716 5215