Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
Forskning Offentligheden / Pressen Jordbrug og fødevarer Fødevarer DCA

Mærkning af fødevarer – er den forstået?

Vores fødevarer er mærket med symboler og en række nyttige oplysninger om holdbarhed, indhold, næringsværdi og oprindelse. Spørgsmålet er, om forbrugerne forstår mærkningerne og finder dem relevante.

Vores fødevarer har mærkninger, der fortæller om varens holdbarhed, oprindelse, økologi og andre oplysninger, men spørgsmålet er, hvor mange af mærkningsordningerne forbrugeren anvender og forstår. Foto: Janne Hansen

Forstår du som forbruger hvad det betyder, når en fødevare er mærket med et grønt nøglehul, et blåt MSC, et rødt Ø eller et blåt GDA? Er du helt skarp på, om du skal smide maden ud, når det har overskredet tiden for ”Bedst før”, ”Sidste anvendelsesdato” eller ”Mindst holdbar til”?

 

Hvis du er i tvivl, så er du ikke alene. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at de fleste forbrugere har en vis forståelse af mærkningerne – især dem, der har med madens holdbarhed og indhold at gøre. Til gengæld er det de færreste danskere, der kender den fulde betydning af en lang række af de øvrige mærkningsordninger.

 

Fødevarestyrelsen er interesseret i at have indblik i, hvor relevante og forståelige de enkelte mærkningsordninger på fødevarer er for forbrugerne. Er der nogle af mærkningsordningerne, som forbrugerne ikke forstår eller ikke synes er relevante, kan det overvejes at forbedre eller fjerne den pågældende mærkning. Forskere fra Aarhus Universitet blev derfor bedt om at undersøge, hvordan forbrugerne oplever en række konkrete mærkningselementer.

 

Forstår en del – men ikke alt

Undersøgelsen afdækkede danske forbrugeres forståelse af udvalgte lovpligtige og frivillige mærkningselementer og belyste, hvilke af de udvalgte mærkningselementer forbrugerne oplever som de væsentligste.

 

For at belyse sagen udsendte forskerne fra Aarhus Universitet spørgeskemaer til et bredt udvalg af forbrugere og fik 646 svar tilbage. Svarene viste, at det er en meget begrænset andel af danske forbrugere, der kender den fulde betydning af de enkelte mærkningsordninger. Flertallet har dog en rimelig forståelse af de fleste mærkningselementer, særligt de elementer, der har at gøre med, hvor længe fødevaren kan holde sig og hvad den indeholder.

 

De mærkningsordninger, som forbrugerne synes, er mest relevante, er også de ordninger, som de bedst forstår.

 

De mindst forståede mærkningselementer er de europæiske.

 

Det dansk Ø-mærke, som betegner økologiske fødevarer, der er statskontrollerede, er et eksempel på et mærke, som forbrugerne har en mindre forståelse af, end de selv tror. Den dårlige forståelse af Ø-mærket kan især tilskrives manglende kendskab til økologiens regler vedrørende pesticider, dyrevelfærd og tilsætningsstoffer.

 

- Krav til mærkning af fødevarer skal sikre, at forbrugerne får den information, der skal til for at de kan udvælge deres fødevarer på et oplyst grundlag. Derfor er det vigtigt, at mærkningselementerne er forståelige og brugbare for forbrugerne, siger Kristina Aachmann, som er hovedforfatter til rapporten.

 

 

 

Følgende mærkningselementer indgik i undersøgelsen:

 

Holdbarhedsangivelser (”Mindst holdbar til”, ”Sidste anvendelsesdato” og ”Bedst før”)

Ingrediensliste

Tilsætningsstoffer

Nøglehulsmærket

GDA-mærkning (Vejledende dagligt indtag)

BOB-mærket (beskyttet oprindelsesland)

BGB-mærket (beskyttet geografik betegnelse)

GTS-mærket (garanteret traditionel specialitet)

Ø-mærket (statskontrolleret økologisk)

EU’s økologimærke

MSC-mærket (bæredygtigt fiskeri)

Fair Trade-mærket

 

Undersøgelsen var finansieret af midler fra Fødevareministeriet.

Rapporten ”Mærkningselementer på fødevarer – forståelse og oplevet relevans blandt forbrugere”, DCA rapport nr. 9, september 2012 kan downloades her.

 

Yderligere oplysninger: Forskningsassistent Kristina Aachmann, MAPP – Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector, Institut for Marketing og Organisation, e-mail: kria@asb.dk, telefon: 8716 5215