Måltidserstatninger hitter ikke i den brede befolkning
Danskerne er ikke overdrevent positive over for måltidserstatningsprodukter, der hovedsageligt bruges lejlighedsvist til vægttab. Den unge del af befolkningen tenderer dog til at være væsentligt mere positive.
One meal low calorie, diet mealbar, smart meal og diet milk shake! Markedet for såkaldte måltidserstatningsprodukter er i disse år i kraftig vækst, og særligt unge under 16 år har en positiv holdning til disse, mens der generelt ikke er stor entusiasme for måltidserstatningsprodukter i den generelle befolkning. Det viser en ny undersøgelse, som Aarhus Universitet står bag.
Baggrunden for undersøgelsen er et ønske fra Fødevarestyrelsen om mere viden om forbruget af måltidserstatningsprodukter og bedre forståelse af forbrugernes holdninger til og opfattelse af disse produkter. Ikke mindst i lyset af det øgede antal produkter på det danske marked og den potentielle sundhedsrisiko, som et overdrevet forbrug af disse kan give anledning til.
Det forklarer videnskabelig assistent ved MAPP Centret på Aarhus Universitet, Stine Cecilie Mangaard Sarraf, der er en af hovedforfatterne til undersøgelsen, der er udgivet som DCA-rapport.
- Formålet har været at afdække forbruget af måltidserstatninger, samt hyppigheden og hovedårsager til forbrug i forskellige aldersgrupper. Tidligere er måltidserstatningsprodukter hovedsageligt blevet undersøgt i forhold til at understøtte vægtstyring og regulere spiseadfærd, men kun meget få undersøgelser har set på forbrugernes opfattelse af produkterne, eller hvad der motiverer dem til at bruge dem.
De fleste kender mindst ét produkt
Undersøgelsen bygger dels på en spørgeskemaundersøgelse blandt den voksne del af befolkningen (16+) dels en spørgeskemaundersøgelse blandt 11-16-årige med særligt fokus på, hvor attraktive den unge målgruppe finder måltidserstatningsprodukter.
- Læs også: For mange børn spiser for lidt i skolen
Langt størstedelen af respondenterne over 16 år kender mindst én af de fire typer af måltidserstatnings-produkter, der blev anvendt som eksempler i undersøgelsen, men kun 18 procent rapporterer at anvende dem. Oftest er forbruget begrænset til én type produkt og kendetegnet ved at være enten lejlighedsvist eller periodisk. Som set i tidligere undersøgelser er vægtstyring hovedmotivationen for brug af måltidserstatningsprodukter – og kun meget få bruger dem som en del af deres normale kost.
- Men de yngre aldersgrupper – de 16-35-årige - ser ud til at bruge måltidserstatningsprodukter oftere, hvilket kan indikereet øget forbrug af disse produkter i fremtiden, forklarer Stine Cecilie Mangaard Sarraf.
Praktiske i en travl hverdag – men ikke for børn
Baseret på svarene i undersøgelsen, fremkommer de generelle holdninger til produkterne i bedste fald at være neutrale. De bliver opfattet som praktiske muligheder og løsninger i en travl hverdag – særligt som mellemmåltider – men bliver ikke set som værende egnet til børns madpakker eller til børn og teenagere generelt.
- Men selv de, der bruger produkterne, er forbeholdne og giver neutrale snarere end positive svar, når der bliver spurgt til fordele ved produkterne. Samtidig anerkender de også ulemperne, forklarer Stine Cecilie Mangaard Sarraf.
Stikprøven blandt de 11-16-årige var forholdsvis lille, men resultaterne indikerer, at den yngre aldersgruppe mellem 11 og 13 år ikke rigtig forstår begrebet ”måltidserstatning”, men stadig er relativt positive over for idéen om at erstatte måltider, især pigerne. En lignende tendens ses i den lidt ældre aldersgruppe på 14 til 16 år.
Yderligere oplysninger
Undersøgelsen er udarbejdet af forskere på MAPP Centret, Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, som en del af AU’s aftale med Miljø- og Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Kontakt
Professor Liisa Lähteenmäki
Institut for Virksomhedsledelse, MAPP Centret
Aarhus Universitet
Mail: liisal@mgmt.au.dk
Telefon: 8716 5143