Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Målrettet udtagning af landbrugsjord giver effektiv reducering af kvælstofbelastningen

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet bør Danmark reducere kvælstofbelastningen til kysterne med 13.000 ton/år. Uden målretning af indsatsen vil det ifølge forskere fra Aarhus Universitet kræve braklægning af 35% af dansk landbrugsjord, mens målretning af indsatsen kan mindske arealet til 23%.

25.02.2020 | Camilla Brodam

Foto: Colourbox

Omkring 63% af Danmarks areal er dyrket med landbrug. Udvaskning af kvælstof fra landbrugsjorden belaster vandmiljøet. Det er ifølge forskere fra Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet muligt at reducere kvælstofbelastningen, hvis en del af landbrugsarealet udtages fra landbrugsmæssig anvendelse (braklægges). De har udviklet en metode, som gør det muligt at udpege optimale områder til dette.

Målrettet udtagning

For at kunne opnå det nationale mål om at reducere kvælstofudledningen med 13.000 tons/år, vil det ifølge forskernes udregning betyde, at hele 35% af dansk landbrugsjord skal udtages fra landbrugsmæssig anvendelse, f.eks. braklægning hvor jorden lægger hen i ugødet græs.

”De 35% er, hvis man slet ikke målretter på nogen måde. Vi har arbejdet på at målrette med fokus på enten kvælstofbelastning, natur, økonomi eller en kombination af de tre ting,” fortæller Postdoc Mette V. Odgaard fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

For eksempel analyserede forskerne, hvor stort et areal af landbrugsjorden, der skulle til, hvis man fokuserede på arealerne med den højeste kvælstofbelastning alene.

”I stedet for at udregne et gennemsnit af al dansk landbrugsjord, valgte vi at kigge på de områder, der forårsager den største belastning af kvælstof til kystområderne. Den målretning betød et ret drastisk fald i fra 35% til 23%,” fortæller Mette V. Odgaard.

Syv scenarier for målrettet omlægning

Forskerne analyserede i alt syv målrettede scenarier, hvor hensyn til kvælstofbelastning, bevaring af natur og jordens produktivitet (økonomi) blev kombineret på forskellig vis.

  1. Jordens kvælstof belastning (Nload)
  2. Bevaring af natur (Nat)
  3. Jordens produktionsværdi (LRent)
  4. ”Equal” scenariet, der vægter de tre ovenstående lige højt
  5. ”GreenEnvi” scenariet, der vægter Nload 50%, Nat 25% og LRent 25%
  6. ”TerreEco” scenariet, der vægter Nload 25%, Nat 50% og LRent 25%
  7. ”AgroEcon” scenariet, der vægter Nload 25%, Nat 25% og LRent 25%


”Vi målrettede efter høj kvælstofbelastning, høj natur eller lave jordværdier (økonomi). Derefter lavede vi scenarier, hvor vi blandede faktorerne sammen og vægtede dem forskelligt,” fortæller Mette V. Odgaard.

De forskellige scenarier giver også forskellige resultater i forhold til, hvor meget jord, der skal braklægges for at nå reduktionsmålet (Tabel 1).

Tabel 1. Andel af dansk landbrugsjord, der skal braklægges ved de forskellige scenarier for at opnå Miljø- og Fødevareministeriets reduktionsmål.

ScenarieProcent af landbrugsjord
Jordens kvælstofbelastning (Nload) 23%
Bevaring af natur (Nat) 36%
Økonomi (LRent) 37%
”Equal” 25%
”GreenEnvi” 25%
”TerreEco” 31%
”AgroEcon” 31%
Ingen målretning 35%

 

”Vi fandt ud af, at en målrettet omlægning med fokus på kvælstofbelastningen kun koster 23% af landbrugsjorden mod 35%, hvis man slet ikke målretter. Men vi fandt også ud af, at det kun koster 2 procentpoint mere, hvis man også vil tilgodese natur og økonomi (Red: som er tilfældet i scenarie ”GreenEnvi”),” forklarer Mette V. Odgaard.

Der er ifølge forskerne flere muligheder for at opnå reduktionsmålet end at braklægge, og braklægning kan ikke stå alene.

”Det er lidt urealistisk, selv med en målrettet braklægning, at en så stor andel af landbrugsjorden ikke længere vil kunne dyrkes. Det kan have konsekvenser for blandt andet fødevareproduktionen og jordpriserne. Som virkemiddel kan det nok ikke stå alene, der skal også tænkes andre virkemidler ind for at opnå målet,” forklarer Mette V. Odgaard.

Bag om forskningen


For yderligere information kontakt

Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
E-mail: mette.vestergaardodgaard@agro.au.dk
Tlf.: +45 8715 4776

 

Forskning, Agro, DCA