Den økologiske slagtekyllingeproduktion trænger til en opstrammer – både hvad angår markedsandele, dyrevelfærden og andelen af økologi. Det arbejder forskere fra Aarhus Universitet med i et nyt projekt blandt andet ved at undersøge, om slagtekyllingeproduktion kan kombineres med produktion af energiafgrøder, træer, eller andre afgrøder, der også kan bidrage til kyllingernes næringsstofforsyning.  

- Det er uhensigtsmæssigt, at den nuværende økologiske slagtekyllingeproduktion har problemer med dyrevelfærd og er afhængig af udenlandsk og konventionelt producerede proteinkilder og rugeæg. Der er behov for systemer, der i højere grad tilgodeser de økologiske principper samt forventningen om høj dyrevelfærd og positiv miljø- og klimapåvirkning, siger lederen af projektet, seniorforsker Sanna Steenfeldt fra Aarhus Universitet.

I projektet vil forskerne rette deres fokus mod at udvikle og afprøve nye fodringsstrategier i de eksisterende systemer, samt introducere nye racer. Det kan både øge dyrenes velfærd og øge andelen af økologiske råvarer i danskproduceret slagtekyllingefoder, der tilpasses til de forskellige systemer.

Forskerne vil også udvikle helt nye systemer, hvor nye kyllingetyper integreres i produktionen af træ- og energiafgrøder, så der opnås reduceret udvaskning af kvælstof, øget oplagring af kulstof, en bedre udnyttelse af udearealet og optimal dyrevelfærd.

- Hvis der på tværs af de forskellige systemer kan skabes konceptfoder baseret på en høj andel af danske råvarer, og hvis rugeæggene produceres økologisk i Danmark og dermed kan forsyne sektoren med flere genotyper, så kan det give en yderligere værdiforøgelse og mere økologi i hele kæden. Det vil også kunne give produkter, der kan skabe grundlag for lancering af nye brands, siger Sanna Steenfeldt.

Langsommere vækst og et frit liv

Et af de bærende elementer i projektet bliver at undersøge en kombination af slagtekyllingeproduktion med skovbrug eller produktion af andre afgrødetyper. Kyllingerne i forsøget vil få lov til at gå ude blandt enten energipil, cikorieplanter eller quinoaplanter.

I en anden forsøgsopstilling får slagtekyllingerne adgang til traditionelle kløvergræsmarker eller skovbrynet af en etableret blandet skov. I begge forsøg vil der være fokus på påvirkninger af miljøet, den totale biomasse produktivitet samt dyrenes adfærd, velfærd og ernæring.

De dyr, der indgår i forsøget, vil også omfatte langsomt voksende genotyper af slagtekylling. De er mere nøjsomme og bedre til at udnytte mulighederne for at supplere kosten med godbidder, de selv kan finde i marken eller skoven.  

Det fireårige projekt er bevilget 7,1 mio. kroner fra Fødevareministeriets Grøn Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP). Udover Aarhus Universitet, som leder projektet, deltager Videncentret for Landbrug, Dansk Landbrugs Grovvareselskab, Top Æg ApS og to økologiske kyllingeproducenter.

Projektet, der hedder MultiChick, er et Organic RDD2-projekt, som er finansieret af Fødevareministeriet og koordineres af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS).

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Sanna Steenfeldt, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: sanna.steenfeldt@agrsci.dk, telefon: 8715 8074