Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Livscyklusvurderinger og klimaeffektivitet i landbrug og fødevareproduktion

Ny rapport samler nyeste viden om klimaeffektivitet i landbruget og klimaaftryk for udvalgte fødevarer

Foto: Colourbox

Hvad er klimaaftrykket fra danske landbrugsprodukter sammenlignet med produkter fra andre lande? Er økologisk produktion mere klimavenligt end konventionelt? Hvordan kan man vurdere den samlede bæredygtighed for forskellige fødevarer? Disse og mange andre spørgsmål har Landbrugsstyrelsen bedt forskere fra Aarhus Universitet om at redegøre for.

Forskerne har på den baggrund udarbejdet en såkaldt vidensyntese, som gennemgår de nyeste forskningsresultater, databaser og guidelines for udarbejdelse af livscyklusvurderinger.

Gennemgang af livscyklusvurderinger

Vidensyntesen er udarbejdet i to dele, hvor den første del er målrettet klimaaftrykket fra forbruget af fødevarer i Danmark.  I denne del af vidensyntesen gennemgås principper og metoder omkring livscyklusvurderinger (LCA). Desuden gennemgås de databaser og beregningsmodeller, der anvendes i Danmark og internationalt omkring fødevarernes klimaaftryk. Gennemgangen efterfølges af konkrete eksempler på klimaaftrykket fra udvalgte fødevarer på tværs af de forskellige databaser.

Klimaeffektivitet i dansk landbrug

Den første del af vidensyntesen blev offentliggjort i efteråret 2021. Se artiklen i DCAs nyhedsbrev. I anden del af vidensyntesen, som netop er offentliggjort i en DCA-rapport, er der fokus på klimaeffektiviteten ved landbrugsproduktion i Danmark sammenlignet med andre lande og der anvendes et livscyklusperspektiv (LCA).

Ved beregning af klimaeffektiviteten i et LCA-perspektiv tages udgangspunkt i hele produktionskæden, således at alle emissioner og miljøbelastninger, der stammer fra foregående led i kæden inkluderes. Det vil sige, at klimaeffektiviteten for produktion af et givet produkt kan sammenlignes på tværs af forskellige lande og forskellige systemer – såfremt man bruger samme metoder.

I den første del af vidensyntesen blev der redegjort for, at selve valget af den anvendte LCA-metode har en væsentlig betydning for de beregnede klimaaftryk per kg produkt. I anden del af vidensyntesen, hvor produktionen i Danmark sammenlignes med produktionen i andre lande, medtages derfor kun værdier fra de databaser og den internationale litteratur, hvor der indgår en direkte sammenligning af klimaeffektiviteten i Danmark med landbrugssektoren i forskellige lande.

Her er datagrundlaget meget begrænset. Der er tre studier, der fokuserer på animalske produkter og to databaser, der fokuserer på planteproduktion. Datagrundlaget er derfor for spinkelt til at besvare spørgsmålet fyldestgørende.

- Vi konkluderer derfor, at udvikling af en internationalt anerkendt LCA-metode og udbygning af de nationale databaser med de nødvendige data, herunder en mere nuanceret beskrivelse af emissionsfaktorerne, er afgørende for løbende opdateret viden om klimaeffektiviteten i Danmark sammenlignet med andre lande, siger seniorforsker Troels Kristensen, Institut for Agroøkologi, som er en af forskerne bag vidensyntesen.

Sammenligning af økologisk og konventionel produktion

Landbrugsstyrelsen har desuden spurgt, om der er forskelle på konventionelle og økologiske produkters klimabelastning.

  • Studier udført under danske produktionsforhold viser kun små forskelle i klimaaftrykket pr kg produkt for mælk og grisekød afhængig af, om de er produceret under konventionelle eller økologiske forhold, siger Troels Kristensen. Derimod er klimabelastningen per hektar lavere for økologisk produktion sammenlignet med konventionel.

Troels Kristensen peger på, at opgørelsen af klimaaftrykket er stærkt afhængig af om og hvordan bidraget fra ændret arealanvendelse (LUC) medtages, og at dette bl.a. bevirker, at metodevalg har indflydelse på sammenligning af økologiske og konventionelle produkter.

Benyttes såkaldt direct Land Use Change (dLUC), vil afgrøder, der er dyrket i forbindelse med ændret arealanvendelse (f.eks. fra regnskov til landbrugsjord), få pålagt et stort ekstra klimabidrag fra LUC - ud over det klimabidrag, der kommer fra selve dyrkningen. Et eksempel kan være konventionelle sojabønner, som dyrkes i områder af Sydamerika, hvor der ryddes skov.

Det økologiske system er i mindre grad baseret på foder fra områder med regnskovsrydning, hvorfor økologiske fødevarer typisk vil tillægges et mindre bidrag fra dLUC end de tilsvarende konventionelle fødevarer.

Det modsatte ses, hvis der benyttes såkaldt indirect Land Use Change (iLUC), hvor man pålægger alle dyrkede arealer en ensartet klimabelastning per ha baseret på en fordeling af den samlede klimabelastning fra ændret arealanvendelse (LUC). Her vil der så være en direkte sammenhæng mellem arealforbruget til produktion af fødevaren og bidraget fra iLUC.

Da der generelt er et større arealforbrug til at dyrke de økologiske afgrøder sammenlignet med tilsvarende konventionelle, vil der være et højere iLUC klimabidrag per kg økologiske fødevarer end for den tilsvarende konventionelle fødevarer, hvilket har betydning for sammenligning af produkternes klimaaftryk, når bidrag fra iLUC medtages.

Behov for bedre data

I arbejdet med vidensyntesen er der identificeret en række områder, der er kritiske ved anvendelse af LCA-studier til sammenligninger af produktionsformer og lande. Der er helt generelt behov for bedre data, idet vidensyntesens gennemgang viste et spinkelt eksisterende datagrundlag. Der er behov for mere viden, både mht. klimaeffektivitet i landbruget og klimaaftrykket for fødevareproduktionen, hvilket kræver både mere specifikke emissionsfaktorer og videreudvikling i relation til LCA-metoden. Endelig er det vigtigt at opgøre såvel produkt- som arealbaserede værdier ved sammenligninger af produktionssystemer, som f.eks. økologiske og konventionelle .

Forskningsbehov

I rapporten er der en oversigt over igangværende projekter inden for området. De produktbaserede klimaaftryk giver en beskrivelse af den nuværende situation i de produktionssystemer, vi kender i dag.

- Fremtidige produktionssystemer vil se anderledes ud, og der er behov for at kunne modellere forskellige fremtidsscenarier og tilhørende produktionssystemer. Endvidere er der behov for udvikling af LCA-metoden, så den kan estimere effekten både på klimaeffektiviteten samt andre højt prioriterede bæredygtighedskriterier, siger Troels Kristensen.

Han peger på, at et specifikt aspekt i modelleringen er at kunne håndtere de stadigt mere komplekse, cirkulære systemer med produktion af flere forskellige produkttyper (fødevarer, energi, gødning, fiber mv.). Dette gælder også for at kunne modellere de økologiske systemer, der ofte er mere komplekse end de konventionelle systemer

Supplerende oplysninger

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Studietype Vidensyntese
Finansiering Vidensyntese er rekvireret af Fødevarestyrelsen, og den er udarbejdet som led i Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 
Ekstern kommentering Landbrugsstyrelsen har inden bestillingen afholdt et webinar med henblik på interessentinddragelse. Endvidere har Landbrugsstyrelsen givet interessenter mulighed for skriftlig kommentering af rapporten.
Læs mere Vidensyntesen er udgivet som DCA Rapport nr. 200: Vidensyntese om livscyklusvurderinger og klimaeffektivitet i landbrugssektoren.
Forfattere  Lektor Lisbeth Mogensen, seniorforsker Marie Trydeman Knudsen, postdoc Fatemeh Hashemi, ph.d.-studerende Andreas Jensen, seniorforsker Troels Kristensen. Alle fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Kontakt Seniorforsker Troels Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. E-mail: troels.kristensen@agro.au.dk. Tlf.  +458715 8014