Lightdrikke under lup: Smag og forbrugeradfærd
En ny rapport kaster lys over danskernes forhold til lightdrikke og deres sundhedsmæssige konsekvenser. Med fokus på både de sundhedsmæssige konsekvenser, forbrug og kostmønstre samt bevæggrunde for forbruget, giver forskningen indblik i, hvorfor danskerne vælger lightdrikke, og i hvilken kontekst lightdrikke bliver drukket i.

Danskerne er glade for søde drikke, og mange vælger i dag lightdrikke, sødet med sødemidler, som alternativ til sukkerholdige drikke. Men hvad er det, der får forbrugerne til at vælge lightdrikke, og hvilken kontekst drikkes de i?
I en ny omfattende rapport om lightdrikke har forskere fra DTU set på de sundhedsmæssige konsekvenser ved indtagelse af lightdrikke, og hvordan indtaget hænger sammen med kostmønstre. Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet har bidraget til rapporten med undersøgelse af bevæggrunde for indtag, den sensoriske oplevelse af lightdrikke og konteksten hvori lightdrikke indtages. Instituttets bidrag er udarbejdet som en del af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning, som DCA og Aarhus Universitet udfører for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Rapporten indeholder tre delnotater, som tilsammen giver et helhedsbillede af danskernes brug af og forhold til lightdrikke. AU har bidraget med delnotat 3.
Læs mere om hele rapporten på DTUs hjemmeside
Lightdrikkes appel til forbrugerne
Ved Institut for Fødevarer har forskerne med lektor Ulla Kidmose i spidsen undersøgt, hvad der får forbrugerne til at vælge lightdrikke frem for de sukkerholdige alternativer, og hvordan smag, tørst og kaloriebevidsthed spiller ind i deres beslutning.
I forbindelse med rapporten har Ulla Kidmose og forskerne på Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet udført en spørgeskemaundersøgelse blandt 832 deltagere i alderen 4 -80 år og interviewet forbrugere om deres bevæggrunde for at vælge hhv. sukkersødede drikke, lightdrikke, begge dele eller ingen af delene.
Hun forklarer, at smagen spiller en central rolle.
”Generelt vælger mange danskere søde drikke, fordi de synes, at de smager godt, og fordi de føler trang til noget sødt. I modsætning til sukkersødede drikke vælger mange lightdrikke med en bevidsthed om, at lightdrikke har et lavere energiindhold, hvilket kan have betydning for vægten. For nogle er det derfor et aktivt valg at vælge lightdrikke, når de har lyst til noget sødt, men samtidig ønsker at undgå sukker. Omvendt vælger andre sukkersødede drikke for at undgå kunstige ingredienser,” siger hun.
Resultaterne viser, at indtag af søde drikke afhænger af situation og anledning. Der er flere, som drikker lightdrikke derhjemme, hvorimod mange indtager sukkersødede drikke uden for hjemmet. Samtidig er der mange, som slukker tørsten med lightdrikke. Mange børn vælger søde drikke ved festlige lejligheder, mens voksne er mere tilbøjelige til at vælge lightdrikke i hverdagen og som en kalorielet løsning.
Sundhedsmæssige overvejelser
Rapportens resultater peger på, at der er delte holdninger til sundhedseffekten af lightdrikke. Flere forbrugere vælger lightdrikke for at reducere kalorieindtaget, og især er der en del unge i alderen 15-27 år, der anser lightsodavand som mindre usund i forhold til den ældre forbrugergruppe. Samtidig er der en udbredt opfattelse i alle aldersgrupper af, at sukkersødet sodavand er usundt.
Ulla Kidmose fremhæver, at der også er andre forskelle mellem opfattelse af sunde drikkevaner mellem generationerne.
”Der er ikke noget entydigt svar på, om lightdrikke opfattes som ’sunde’ eller ej. Det afhænger af alder. Udover om lightdrikke opfattes som sunde eller ej, er der også forskel mellem generationerne på, om andre drikkevarer opfattes som mere eller mindre sunde. Flere i de yngre aldersgrupper sammenlignet med antallet i den ældre aldersgruppe anser alkohol som usundt, mens de fleste betragter juice, kaffe og mælk som sundt,” siger hun.
Et valg med mange nuancer
Forbrugernes bevæggrunde og valg mellem lightdrikke og sukkerholdige drikke er altså ikke entydigt. Ifølge Ulla Kidmose handler det om en kompleks blanding af smagspræferencer, sundhedsbevidsthed og situationsbestemte faktorer.
”Det, vi ser, er, at der kan være forskellige grunde til, at mange forbrugere vælger lightdrikke i stedet for sukkersødede drikke, og det afhænger af mange faktorer blandt andet af alder og køn,” siger hun.
Så ud over smag, tørst og kaloriebevidsthed, der er afgørende for, at man drikker lightdrikke, kan der være mange andre faktorer, som hvornår og hvor man drikker lightdrikke, som har en betydning for indtaget.
Supplerende oplysninger |
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. For mere information se deklarering i databladet i følgende: F_lles_notat_DTU-AU_Helhedssyn_p_lightdrikke_-ny.pdf (rapporten) Datablad_til_AU_3_del.pdf (databladet) |