Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Landbrug med blandet produktion har mange fordele

I et nyt stort EU-projekt skal forskere fra blandt andet Aarhus Universitet udforske forskellige typer blandede landbrugssystemer, inkl. skovlandbrug, ud fra antagelsen om, at den måde at dyrke landbrug på rummer mange fordele. Både når det gælder bæredygtighed generelt, modstandsdygtighed over for klimaforandringer, bedre udnyttelse af næringsstoffer og biodiversitet. Aarhus Universitet skal sammen med ICROFS lede MIXED projektet, der har et samlet budget på 7 mio. euro.

01.10.2020 | Camilla Brodam

Skovhøns

Der er potentiale i blandede landbrug. Foto: ICROFS

Principper fra fortidens landbrug kan, populært sagt, blive fremtidens løsning.  I stedet for at gå mod mere og mere specialisering, vil et nyt stort EU projekt nu se på, hvilke gevinster der kan være ved blandede landbrugssystemer, når det gælder klima, miljø og samfundet i øvrigt. Effektiviteten i forhold til ressourceforbrug såsom vand, næringsstoffer, jord og økosystemer skal styrkes i europæisk landbrug. Også klimaforandringer og mere ekstremt vejr gør det nødvendigt at se på landbruget med nye øjne. Netværk af både økologiske og konventionelle landmænd fra 10 lande er derfor gået sammen med forskningsinstitutioner om en projektansøgning, der nu er blevet til projektet MIXED, som starter i dag, 1. oktober 2020, hvor innovative løsninger inden for blandede landbrugsformer er i fokus. Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet har koordinatorrollen, mens ICROFS står for kommunikation fra projektet. Ud over AU og ICROFS, er Økologisk Landsforening en vigtig dansk partner i MIXED. 

”Vi er i en foranderlig tid med klimaforandringer og jordbrugspolitikker og rammebetingelser, der ændrer sig. Og det giver problemer, hvis vi har et landbrug, som ikke er stabilt overfor forandringer. Derfor vil vi prøve at finde nogle systemer, der både er økonomisk effektive med konkurrencedygtige produkter og klima- og miljøeffektive, mens de på samme tid er modstandsdygtige over for forandringer, ” fortæller professor Tommy Dalgaard fra Institut for Agroøkologi.  ”Vores hypotese er, at systemer, som er blandede (red. mixed), ofte både er økonomisk effektive og klima- og miljøeffektive. De er mere forandringsparate. Og det er det, vi sammen med vores mange samarbejdspartnere vil undersøge nærmere i projektet,” fortæller Tommy Dalgaard. 

Lise Andreasen fra ICROFS bistår med den daglige projektkoordinering. Hun forklarer: ”I store dele af Europa er monokultur udbredt og også i Danmark er der områder med f.eks. stor husdyrtæthed, som giver en koncentration af næringsstoffer, der er uhensigtsmæssig. Ved blandede landbrug optimerer man på flere parametre både når det gælder biodiversitet, klima, og bæredygtighed i det hele taget. For eksempel ser vi også en stigende interesse for forskellige former for skovlandbrug i Danmark både pga. en øget kulstofbinding og en effekt på biodiversitet.”

Landbrug som i gamle dage – i en moderne version

I landbruget som i så mange andre brancher har der de senere år været tendens til at specialisere sig inden for planteavl, husdyr, skovbrug osv. Men ifølge forskerne er der sandsynligvis en stor gevinst i et øget samarbejde på tværs og mindre specialisering på den enkelte bedrift, på landskabsniveau, eller i forsyningskæden. 

”I gamle dage var der tale om et alsidigt brug, der havde man for eksempel både planteavl og husdyravl i samme landbrug. Vi har i høj grad specialiseret os for at være konkurrencedygtige, men så enkelt hænger verden ikke sammen længere. Vi er mere og mere afhængige af at arbejde sammen på tværs, og være mere robuste overfor forandringer. Der ud over kan vi få noget godt ud af at dyrke mere i pagt med naturen,” fortæller Tommy Dalgaard. 

Der er ifølge forskerne mange forskellige eksempler på blandet landbrug. Det kan være et miks mellem husdyr, afgrøder, træer og natur. Og det kan foregå indenfor en mark, et landbrug, mellem bedrifter eller måske i et helt landskab. 

”Det er vigtigt at huske på, at vi i Danmark på mange måder allerede arbejder på den her måde, og det er ikke kun fordi vi er smartere teknologisk vi har succes, det er også fordi vi forstår at arbejde sammen. Vi har f.eks. sædskifter og gode samarbejder mellem bedrifterne. To naboer kan hjælpe hinanden, hvor der er brug for det. Der laves fælles vandværker og pumpelaug. I nogle lande oplever landmændene sig oftere som skarpe konkurrenter, og snakker ikke sammen om deres produktion og landbrugsforretning. Og så har vi i Danmark f.eks. en biogassektor, og spirende lokale samarbejder omkring biomasseteknologi til kombineret protein, foder, fødevare og energiproduktion baseret på grønt græs. Det er også mixed, men på landskabsniveau,” fortæller Tommy Dalgaard. 

Landmænd lærer af landmænd

Og det er den slags samarbejder det nye EU-projekt vil fokusere på: Hele projektet er bygget op omkring netværk og læring. 

”Projektets rygrad er netværk af landbrugere, som har en masse viden, andre kan have gavn af. Det kan være, at en landmand gør en ting i Danmark, mens landmanden i Frankrig gør noget andet, og måske kan de to lære noget af hinanden. Der er for eksempel netværk med skovlandbrug, hvor man har træer sammen med afgrøder eller husdyr, hvor de forskellige partnere kan lære af hinandens erfaringer og måske skabe nye og mere forandringsparate landbrugssystemer,” forklarer Tommy Dalgaard.  

Planen er, at der i løbet af de fire år projektet varer, vil blive oprettet mange forskellige netværk på tværs af Europa. Der vil blive arbejdet med en bred palet af forskellige blandede landbrugssystemer. Og ud over den læring, der vil ske partnerne imellem, skaber det også grundlag for forskningsbaseret viden omkring de forskellige metoder, der kan være med til at udvikle den europæiske landbrugssektor i en bæredygtig retning. 

”Det er ikke hver dag, vi vinder sådan et projekt,” fortæller Tommy Dalgaard, ”og vi kommer til at benytte alle vores kompetencer her, men jeg er ikke i tvivl om, at den viden, vi får ud af projektet vil øge bæredygtigheden og robustheden for landbruget i Europa, ikke mindst i forhold til klimaforandringer.”

Faktaboks

Om projektet

MIXED er et EU-projekt bestående af 19 samarbejdspartnere fra 10 forskellige EU-lande. Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi i Foulum er koordinator for projektet, mens ICROFS står for kommunikation.  Projektet løber fra oktober 2020 og 4 år frem. Projektet har et budget på 7 mio. euro. Samarbejdspartnerne  er: Aarhus Universitet (DK), Forshungsinstitut für Biologischen Landbau Stiftung (CH), Aberystwyth University (UK), Wageningen University (NL), Scotland’s Rural College (UK), Institut National del la Recherche Agronomique (FR), Universitaet fuer Bodenkultur Wien (AT), Instytut Uprawy Nawozenia I Gleboznawstwa, Panstwowy Instytut Badawczy (PL), Institute of Agricultural Economics (RO), Økologisk Landsforening (DK), AGROOF (FR), Consultatoria Agro Industriatrial (PT), Instituto Superior de Agronomia da Universidade de Lisboa (PT), Scottish Agricultural Organisation Society Ltd. (UK), Institute for Rural Development Research (DE), Fundacja Imienia Stanislawa Karlowskiego (PL), Arbeitgemeinschaft Schwäbisches Donaumoos (DE), Hochstamm Suisse (CH) og The Association ”Local Action Group Făgărașul de Sud -Land of Posadas” (RO)

Yderligere information

Professor Tommy Dalgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. E-mail: tommy.dalgaard@agro.au.dk. Tlf.: +45 8715 7746 eller´+45 20 70 61 32

Se projektets hjemmeside: www.mixed-project.eu og EU's projektbeskrivelse: https://cordis.europa.eu/project/id/862357/    

MIXED Projektet har modtaget støtte under den europæiske unions Horizon 2020 forsknings- og innovationsprogram, tilskudsaftale nr. 862357 

Nyhed, Forskning, Agro, DCA