Kyllinger får selskab af kunstige mødre i staldene i et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet. Formålet med forsøget er at undersøge, om kunstige kyllingemødre ved opdræt af kyllinger kan forbedre dyrevelfærden og dermed danne basis for grøn vækst.

- Vores hypotese er, at de kunstige kyllingemødre reducerer forekomsten af fjerpilning, kannibalisme og klumpning. Viser det sig muligt at eftervise denne hypotese kan der ved brug af kunstige kyllingemødre frem for den traditionelle opvarmning af opdrætsstaldene skabes grøn vækst, siger forsker ved Aarhus Universitet Anja Brinch Riber.

Hun har netop fået bevilliget penge til at gennemføre et projekt, hvor hun i samarbejde med MHJ Agroteknik A/S og Videncentret for Landbrug vil udvikle de kunstige kyllingemødre og afprøve dem på flokke af kyllinger i en opdrætsstald. Efterfølgende vil hun følge kyllingeflokkene hos ægproducent Hans Rauff Hansen.

Varmeplade erstatter hønen

Baggrunden for forsøget er, at kyllinger har brug for ekstra varme i de første fire ugers levetid for at overleve. Under naturlige forhold får de den ekstra varme ved regelmæssigt at søge ind under hønen. Da dette ikke er en mulighed i opdrætsstalde, vælger producenterne i stedet at opvarme staldene, hvilket er en meget energikrævende løsning.

Et alternativ kunne være kunstige kyllingemødre, som er vandopvarmede plader, som kyllingerne kan søge ind under. De giver kyllingerne den ekstra varme, som de har brug for. Samtidig ser de ud til at have en positiv effekt på velfærdsproblemer i staldene.

- Varmeplader anvendes p.t. kun af hobbyfolk. Disse er elopvarmede og er undersøgt til en vis grad på eksperimentel plan. De er endnu ikke undersøgt, udviklet og testet til brug på kommerciel plan. Det ønsker vi at gøre med dette projekt, siger Anja Brinch Riber.

Først og fremmest skal de kunstige kyllingemødre udvikles til opvarmning med varmt vand, således at man kan udnytte staldenes eksisterende varmekilder. Dernæst skal de afprøves i en forsøgsstald med henblik på at optimere designet i forhold til kyllingernes behov. Til sidst skal de anvendes på besætningsniveau for at undersøge og dokumentere effekterne af kunstige kyllingemødre i kommerciel brug.   

Besparelser på energikontoen

Hvis de kunstige kyllingemødre virker efter hensigten, kan temperaturen i opdrætsstaldene sænkes til 20-22° C, hvilket vil give en væsentlig besparelse på varmeforbruget. Udover en energibesparelse på varmeforbruget, forventer Anja Brinch Riber, at kunstige kyllingemødre vil have en positiv effekt på de tre største velfærdsproblemer i æglæggerindustrien: fjerpilning, kannibalisme og klumpning.

Hvis velfærdsproblemerne mindskes, vil det have nogle positive konsekvenser for æglæggerindustrien:

• Bedre foderudnyttelse, da en høne med intakt fjerdragt udnytter foderet bedre og behøver mindre foder for at opretholde en normal kropstemperatur

• Højere produktivitet, dvs. flere æg pr. flok, da en høne, der ikke har været udsat for fjerpilning, har en højere ægproduktion. Samtidig vil en reduktion i dødsfaldene grundet kannibalisme og klumpning bevirke, at der er flere høner til at lægge æg

• Reduktion af pesticidforbruget på grund af det lavere foderforbrug

• Reduktion af den årlige udskillelse af kvælstof og fosfor på henholdsvis 94 og 17 ton som resultat af lavere foderforbrug

Effekterne af forsøget er baseret på, at kunstige kyllingemødre indføres i 50 procent af de danske opdrætsstalde. Hvis undersøgelsen viser sig at give de forventede resultater, vil varmebesparelsen svare til en reduktion af CO₂-udledningen på omkring 500 ton pr. år, og der vil opnås en øget fortjeneste på 15 mio. kr. om året i Danmark. 

Det treårige projekt er støttet med 2,4 mio. kr. fra Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Det udføres i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, MHJ Agroteknik A/S, Videncentret for Landbrug | Fjerkræ og ægproducent Hans Rauff Hansen.

Yderligere oplysninger: Forsker Anja Brinch Riber, Institut for Husdyrvidenskab, telefon: 8715 7949, e-mail: anja.riber@agrsci.dk

Tekst: Anne Møller Christensen