Videncenter for Dyrevelfærd stod bag en nyligt afholdt konference, der havde fokus på dyr-menneske-relationen og begrebet dyrevelfærd i bred forstand. Hvordan defineres dyrevelfærd, er det i orden at en hund går i modetøj, kan heste trænes til at være mindre frygtsomme, og hvordan er det at være minkavler? Det var nogle af spørgsmålene på konferencen, hvor en række indlægsholdere slog fast, at der er synlige forbedringer at opnå, hvis der arbejdes målrettet med tiltag til forbedring af dyr-menneske–relationen. Det kan ske gennem forskning og mere generel oplysning på området.

En af indlægsholderne var Janne Winther Christensen, forsker på Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet, der satte fokus på dyr-menneske-forholdets betydning for frygt og aggression hos heste.

Hun dokumenterede blandt andet, at antallet af rideulykker kan reduceres ved at arbejde på at mindske hestens frygtreaktioner.

- Dyr-menneske-interaktionen påvirker hestes frygtsomhed, både akut og ved længerevarende interaktioner. Eksempelvis har et studie vist, at nervøse personer medfører pulsstigninger hos heste. Tilsvarende viser forsøg, at håndtering af en kendt/rolig person øger hestes tilvænningshastighed til en frygtudløsende stimulus. Typen af træning fx positiv versus negativ forstærkning kan ligeledes reducere hestes frygt, forklarede Janne Winther Christensen.

Endvidere har management stor betydning for hestes frygt og aggression, idet f.eks. heste, der opstaldes med begrænset social kontakt til artsfæller, udviser øget aggression både overfor mennesker og andre heste.

Antropolog Inger Anneberg fra Institut for Husdyrvidenskab var en anden af indlægsholderne på konferencen med et indlæg om ansattes erfaringer med dyrevelfærd i dansk landbrug.

Hun er undervejs med resultater fra flere etnografiske feltarbejder, der viser, at ansatte i danske husdyrbesætninger kan have et stærkt engagement i at forbedre dyrevelfærden fx i form af forbedring af et staldsystem, der ellers giver skader på dyret, eller de ansatte er optaget af at sikre dyrene et miljø, hvor de trives, fordi det giver medarbejderen glæde i dagligdagen. Men der er også udfordringer for at opnå den bedre dyrevelfærd.

- Mangel på tid og motivation, krav til konstant effektivitet, hensyntagen til ens egen velfærd (fx helbred) og manglende inddragelse af den ansattes erfaringer kan stå i vejen for ansattes forhold til dyrenes velfærd både i hverdagens praksis og i forhold til lovens krav, sagde Inger Anneberg.

Fakta: Videncenter for Dyrevelfærd har siden etableringen i 2010 haft som formål at styrke indsatsen på dyrevelfærdsområdet, herunder at opsamle og formidle viden om dyrevelfærd. Videncentret er et samarbejde mellem Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen og dyrevelfærdsforskere på Københavns Universitet og Aarhus Universitet. En af centrets opgaver er at udvikle en model for et dyrevelfærdsindeks for kvæg og svin, som forventes færdig ved udgangen af 2016.

Yderligere oplysninger: Sektionsleder Lene Munksgaard, Institut for Husdyrvidenskab, telefon: 8715 7953, e-mail: lene.munksgaard@agrsci.dk