Forskere fra Aarhus Universitet har på foranledning af Landbrugsstyrelsen lavet en vidensyntese om anvendelsen af biokul i dansk landbrug. Syntesen samler den viden, der på nuværende tidspunkt foreligger om emnet med udgangspunkt i danske erfaringer.

Som opfølgning på rapporten som AU udgiver, holder landbrugsstyrelsen et webinar d. 3. oktober, hvor du kan høre de involverede forskere fortælle om produktionen af biokul, mulige effekter i forhold til udbytter, klima og miljøeffekter, samt omkostningseffektivitet – alle sammen emner, som er blevet behandlet indenfor rammerne af vidensyntesen.

Afslutningsseminaret afholdes som webinar, således at alle har mulighed for at deltage. Tilmelding er nødvendig.

Læs mere om arrangementet, og hvordan du tilmelder dig her.

Biomasserester med store muligheder 

Men hvad er biokul overhovedet for en størrelse?

Biokul eller biochar er betegnelsen for det faste produkt, der dannes, når biomasse som fx halm bliver afgasset ved høj temperatur uden ilt og derved omdannet også til gas og olie. Det dannede biokul har et højt indhold af kulstof, der på grund af varmebehandlingen er meget stabilt og ikke så let bliver omsat ved biologisk aktivitet.

Lars Elsgaard, der er lektor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, har koordineret arbejdet med vidensyntesen, og uddyber:

- En af fordelene ved at tilføre biokul til jorden er, at det øger lagringen af kulstof i jorden og derved nedsætter udledningen af CO2 til atmosfæren. Samtidig har biokul typisk har en høj pH-værdi, og kan derfor også virke som et kalkningsmiddel. Derudover har biokul en lav vægtfylde, hvilket efter blanding med pløjelaget kan reducere jordens vægtfylde og forbedre jordens luftskifte og transportprocesser.

Biokul kan øge jordens evne til at tilbageholde vand og næringsstoffer i rodzonen - og dermed potentielt forbedre udbyttet på jorde med dårlige dyrkningsegenskaber. Dette skyldes primært biokuls porøse struktur og ofte store overfladeareal, men denne udbytteeffekt kan ikke forventes at slå igennem på veldrevne danske jorde. Derimod kan biokuls effekt på kulstoflagring og klimagasser spille en mere generel rolle:

- Biokul virker typisk bedre i udpint jord end i frugtbar jord, men selv i frugtbar jord kan biokul forbedre den langsigtede kulstoflagring. Samtidig viser mange forsøg, at biokul kan reducere jordens emission af lattergas (N2O), som er en drivhusgas, der er knap 300 gange stærkere end CO2. Vi mangler dog endnu viden om, hvordan denne effekt kan optimeres, og hvor langtidsholdbar den er, fortæller Lars Elsgaard.

Når man skal sammenholde de resultater, der foreligger for brug af biokul til jordbrugsformål, støder man ind i den generelle udfordring, at ’biokul’ er ikke et ensartet produkt, men derimod en samlet betegnelse for produkter fra forskellige biomasser, der er omsat termisk ved forskellige procesbetingelser fx ved forskellige høje temperaturer (typisk mellem 400-700ᵒC). Det betyder, at resultater fra undersøgelser med én type biokul ikke uden videre kan overføres til at gælde en anden type biokul - og det skal man have for øje.

Kan blive en megatrend i EU

De potentielle fordele ved anvendelsen af biokul har medført en stærkt stigende international videnskabelig interesse for biokul siden 2010, hvor der eksisterede færre end 100 videnskabelige publikationer om emnet. I april 2022 var der mere end 23.000 videnskabelige publikationer om biokul.

- Den store interesse og det forventede potentiale har fået EU til at inkludere biokul i de opdaterede EU-regler for gødningsprodukter, som trådte i kraft den 16. juli 2022. Det vil potentielt gøre biokul tilgængeligt på hele det europæiske marked, og anvendelsen af biokul kan blive en megatrend, som vi også skal overveje i en dansk kontekst, fortæller Lars Elsgaard.

Det er derfor også vigtigt at se på de langsigtede virkninger af biokul på jordens økosystem. Der mangler dog stadig empiriske data far langvarige forsøg - omend mange undersøgelser viser, at negative effekter på kort sigt er begrænsede. Der kan dog være indholdsstoffer i biokul som af miljømæssige årsager er uønskede i jorden:

- Biokul kan have et forhøjet indhold af tungmetaller fra råmaterialet, samt polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH'er) og flygtige organiske forbindelser, der stammer fra den termiske behandlingsproces. Dette kan medføre negative bivirkninger af biokul. Der findes forskellige frivillige certificerings-ordninger for biokul, der sigtet på at regulere brugen til typer af biokul, der overholder særlige grænseværdier for indholdsstoffer. Det er klart, at dette skal tages i betragtning, hvis man vil i gang med at anvende biokul på landbrugsjord i større stil, understreger Lars Elsgaard.