Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
DCA Agro Forskning

Kløver i rajgræsefterafgrøder øger udbytte og kvalitet af vårbyg, mens nedmuldning af halm kun har begrænset effekt

Resultater fra et langvarigt forsøg i Askov viser, at en undersået rajgræsefterafgrøde med kløver bidrager positivt til kvælstofforsyningen i vårbyg, mens en undersået rajgræsefterafgrøde reducerer kerneudbyttet.

De langvarige bygforsøg i Askov har siden 1981 leveret data til forskningsprojekter. Bl.a. har de vist, at en undersået rajgræsefterafgrøde bidrager positivt til kvælstofforsyningen i vårbyg. Foto: Henning Carlo Thomsen

Dyrkning af efterafgrøder og nedmuldning af halm er vigtige virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskning og opretholdelse af jordens kulstofindhold i kornsædskifter. For halm gælder dog, at den også er en vigtig ressource for energisektoren til produktion af varme og elektricitet. Fremadrettet forventes, at efterspørgslen på halm vil stige, idet brugen af fossile energikilder skal udfases. Men hvad betyder det for udbyttet, når halmen fjernes fra marken? Og hvordan påvirkes udbyttet, hvis man i stedet nedmulder halmen med det formål at øge kulstoflagringen i jorden? Forskere fra Institut for Agroøkologi har opgjort data fra et langvarigt forsøg i Askov for at undersøge netop den problematik.   

LÆS OGSÅ: Langvarige markforsøg vedbliver at skabe ny banebrydende viden

I forsøget blev det også undersøgt, om efterafgrøder af rajgræs og af rajgræs blandet med hvidkløver påvirkede udbytte og kvalitet af vårbyg. Efterafgrøder dyrkes for at kunne opsamle mineralsk kvælstof gennem efterår og vinter og dermed mindske kvælstofudvaskningen. Det kvælstof, der opsamles i efterafgrøden, bliver mineraliseret på et senere tidspunkt til gavn for den efterfølgende afgrøde. Efterafgrøder er det mest benyttede virkemiddel til reduktion af kvælstoftab i Danmark, og fra i år af er det blevet muligt at benytte efterafgrøder med kvælstoffikserende arter som lovgivningsbestemte efterafgrøder.  

”I forsøget, der blev anlagt i 1981 med ensidig vårbyg, blev der årligt tilført 0, 4, 8 eller 12 t halm pr. ha. Og halmbehandlingerne blev kombineret med dyrkning af efterafgrøder, enten undersået rajgræs, rajgræs iblandet kløver eller ingen efterafgrøde,” fortæller postdoc Johannes Lund Jensen fra Institut for Agroøkologi.  

Vårbyggen blev hvert år tilført 100 kg N pr. ha i handelsgødning.  

 
Halmmængder og den tidslige udvikling i bygudbytte og -kvalitet 

I løbet af de fire årtier steg kerneudbyttet i vårbyg fra 32 til 50 hkg pr. ha, mens kvælstofindholdet i kernen faldt fra 1,94 til 1,22 % N.  
 
”Det er udtryk for en fortyndingseffekt, for det samlede kvælstofoptag i kernen har været konstant igennem hele forsøgsperioden. Vi ser samme tendens i landbruget generelt. Den primære årsag til dette er formentlig sortsudvikling, men ændrede klimaforhold og udvikling i dyrkningspraksis kan også have spillet en rolle,” forklarer Johannes Lund Jensen.  
 
Undersøgelsen viste også, at udbytte og kvalitet generelt var upåvirket af, hvor meget halm, der blev nedmuldet.  

”Det betyder, at man kan bruge halmen til bioenergi uden udbyttetab. Dog skal man være opmærksom på, at fjernelse af halm påvirker jordens kulstoflager og funktioner, hvilket bør inddrages i overvejelserne, inden halmen fjernes,” forklarer han.  

Kløver i rajgræsefterafgrøden har en positiv effekt på vårbyg 

”En undersået efterafgrøde bestående af rajgræs og kløver øgede kerneudbytte og kvælstofindhold med 9% sammenlignet med behandlingen uden efterafgrøde. Der blev fjernet 12 kg N pr. ha ekstra i kernen og i alt 29 kg N pr. ha i den overjordiske biomasse. Vi fandt altså, at en undersået rajgræseftergrøde med kløver bidrog positivt til kvælstofforsyningen i dette system med ensidig vårbyg gødsket ved et relativt lavt niveau,” fortæller Johannes Lund Jensen.  

”Derimod reducerede undersået rajgræs kerneudbyttet med 5%, men øgede dog kvælstofindholdet med 2%. Kvælstofoptaget i kernen blev reduceret med 2 kg N pr. ha, men der blev i alt fjernet 6 kg N pr. ha mere i den overjordiske biomasse sammenlignet med behandlingen uden efterafgrøde. Det er altså en helt anden effekt, end den vi ser ved at iblande kløver i rajgræsefterafgrøden,” fortæller han.  

”Det viser, at det kan være en god idé at have bælgplanter i sin efterafgrøde, hvis man er i et dyrkningssystem, hvor der er restriktioner på kvælstoftilførsel, idet bælgplanten kan bidrage med kvælstoffiksering. Men man skal selvfølgelig også have for øje, at kvælstofudvaskningen ikke stiger i sådan et system med kvælstofrig efterafgrøde,” forklarer Johannes Lund Jensen.   

Selve udvaskningen har forskerne ikke målt i dette forsøg, men Johannes Lund Jensen peger på tidligere forskning, der viser, at efterafgrøder med bælgplanter i et vist omfang er selvregulerende med hensyn til kvælstoffiksering og reduktion af kvælstofudvaskning. 

LÆS OGSÅ: Bælgplantebaserede dækafgrøder kan via selvregulering reducere kvælstoftab

”Hvis det er tilfældet, så vil det være en fordel at have kløver i sin efterafgrødeblanding, især i systemer med begrænset kvælstoftilførsel som for eksempel økologisk planteavl,” siger Johannes Lund Jensen.  

Supplerende oplysninger

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger: 
Studietype: Langvarigt markforsøg
Samarbejdespartnere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet
Finansiering:  Undersøgelsen blev finansieret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri via projektet Klimagræs
Interessekonflikt: Ingen
Læs mere:  Artiklen ”Spring barley grown for decades with straw incorporation and cover crops: Effects on crop yields and N uptake” er publiceret i tidsskriftet Field Crops Research og er skrevet af Johannes L. Jensen, Ingrid K. Thomsen, Jørgen Eriksen og Bent T. Christensen
Kontakt: Postdoc Johannes L. Jensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. E-mail: jlj@agro.au.dk