Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Klimagas kan blive til koteletter

Drivhusgassen metan kan blive til svinekød i stedet for at bidrage til den globale opvarmning. Forskere og erhverv arbejder sammen om at fremstille et banebrydende og klimavenligt proteinfoder til grise.

20.09.2014 | Janne Hansen

Udvikling af et nyt proteinfoder kan reducere Danmarks import af soja. Foto: Janne Hansen

Forestil dig, at bakterier, naturgas og mineraler kan ligge til grund for dine fremtidige svinekoteletter. Lyder det lidt langt ude? Det er ikke desto mindre en realistisk mulighed, der venter lige rundt om hjørnet med udvikling af et nyt proteinfoder til grise, der kan erstatte foderprotein som f.eks. soja importeret fra fjerne lande. Det betyder, at grisenes foderprotein kan produceres på en fabrik i Danmark i stedet for, at der skal ryddes flere regnskove. 

 

I et nyt projekt støttet med midler fra InnovationsFonden samarbejder forskere fra Aarhus Universitet med virksomheden UniBio A/S, der producerer et særligt proteinfoder baseret på bakterier, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet og Vestjyllands Andel om at videreudvikle UniBios proteinprodukt, så det er skræddersyet til grisenes behov og belaster miljøet markant mindre end grisenes mest almindelige proteinkilde soja.

  

- Verdens befolkning vokser i både antal og velstand. Det betyder en stigende efterspørgsel efter kød. Den stigende efterspørgsel betyder også en stigende efterspørgsel på proteinkilder som soja til at fodre grisene med, hvilket lægger yderligere pres på miljøet og klimaet. Derfor er der behov for nytænkning, siger professor Hanne Damgaard Nielsen fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet og en af deltagerne i projektet.

 

Optimal proteinprofil

Projektet går ud på at udvikle proteinprodukter, der er skræddersyede til grisenes behov for aminosyrer. Produkterne vil basere sig på et proteinfoder, der produceres ved hjælp af bakteriearten Methylococcus capsulatus. Den æder metan og omsætter gassen til biomasse med et højt indhold af råprotein. Denne biomasse kan omdannes til et proteingranulat, der kan bruges til grisefoder.

 

Virksomheden UniBio har patent på designet af fermenteringsanlægget, der gør det muligt at producere enkeltcelleproteinet UniProtein ® via denne proces. Nu gælder det om at skræddersy produktet til grisenes behov og kortlægge de miljømæssige fordele.

 

Proteinets byggeklodser er aminosyrer. Det er de enkelte aminosyrer, som grisen har behov for i bestemte mængder tilpasset de øvrige foderstoffer, der indgår i foderet. Ved at tilpasse foderets sammensætning, så grisenes behov for de enkelte aminosyrer er opfyldt, undgår man at give grisene mere protein, end de har behov for. Derved undgår man også, at overskydende kvælstof fra den overflødige del af proteinet ryger gennem grisen og ud som kvælstof i gødningen og, i sidste ende på marken, hvor det kan belaste miljøet.

En gave til miljøet 

Ved hjælp af forsøg med grise vil Hanne Damgaard Poulsen og hendes kollegaer på Aarhus Universitet identificere de aminosyrer, som er væsentlige at arbejde med, når proteinfoderet skal skræddersys til grise i forskellige stadier af deres liv. Forskerne vil også sørge for, at de nye proteinprodukter bliver afprøvet på grise, og at foderets fordøjelighed og næringsstofbalance kortlægges.   

 

Ved at producere et proteinfoder, der er baseret på bakterier og naturgas, kan man reducere klima- og miljøbesætningen af kødproduktionen betydeligt. I de store olieproducerende og olieforbrugende lande brændes der meget naturgas af, som med fordel kunne bruges til at producere det nye proteinfoder. Ved at skræddersy proteinet til grisenes behov kan de bedre udnytte det, hvilket gavner både grisen og miljøet.

 

I følge en rapport fra DCA – Nationalt Center or Fødevarer og Jordbrug bruger Danmark omkring 1,5 millioner tons soja til husdyrfoder om året. Det svarer til, at vi lægger beslag på et område på størrelse med Sjælland til dyrkning af sojabønner. Ved at erstatte soja med det nye proteinprodukt i foderet kan man undgå de ulemper, der er ved sojaproduktion, herunder rydning af regnskove og uhensigtsmæssig brug af pesticider. 

 

Det 3,5-årige projekt har et samlet budget på 28 mio. kr., hvoraf InnovationsFonden har bevilget 15 mio. kr. Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet, UniBio A/S og Vestjyllands Andel.

 

Yderligere oplysninger: Professor Hanne Damgaard Poulsen, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: HanneDamgaard.Poulsen@agrsci.dk, telefon: 8715 7895, mobil: 2216 1386

 

 

DCA, Biomasse, Svin