Aarhus Universitets segl

Kartofler som et bæredygtigt alternativ til animalsk protein

Mange fødevarer indeholder animalske proteiner fra æg eller mælk, men ny forskning vil gøre det muligt at erstatte disse med protein udvundet fra kartofler. På den måde er det muligt at udnytte rodknolden bedre og imødekomme efterspørgslen på protein.

I et nyt projekt skal forskere og erhverv udvikle nye og sunde proteinbaserede ingredienser baseret på kartofler. Foto: Colourbox

Danmark har en stor kartoffelproduktion, og firmaerne Kartoffelmelscentralen (KMC) og AKV modtager årligt mere end 1,2 millioner ton kartofler, som hovedsageligt bruges til produktion af stivelse i form af kartoffelmel.

Produktionen af kartoffelstivelse fører hvert år til, at producenterne står med 10.000 ton kartoffelprotein som restprodukt, der ikke kan bruges i fødevarer. Det skyldes indholdet af uheldige giftstoffer og uønskede enzymaktiviteter, der bl.a. gør, at skrællede kartofler bliver brune, når de får lov at ligge lidt. Derfor bliver restproduktet i dag kun brugt til dyrefoder.

Men i et nyt projekt vil Aarhus Universitet i samarbejde med Københavns Universitet, Kartoffelmelscentralen (KMC), AKV Langholt og DuPont Industrial Biosciences udvikle nye og sunde proteinbaserede ingredienser baseret på den kartoffelprotein, der i dag ender i fodertruget i stalden. Med en voksende befolkning på kloden bliver der stadigt større pres på produktionen af fødevarer. Ved at ændre kostvaner fra at spise meget kød til overvejende at spise plantebaserede produkter, er det muligt at brødføde flere mennesker uden at inddrage mere natur til landbrugsareal.

Projektet har netop modtaget godt 14 millioner kroner fra Innovationsfonden og bygger blandt andet videre på et ph.d-studie, hvor Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet har undersøgt anvendelse og fraktionering af kartoffelprotein til fødevareformål:

- I det nye projekt vil vi karakterisere sammensætningen og egenskaber af fraktioner af kartoffelprotein og se nærmere på metoder til at fjerne uønskede giftstoffer. Det er disse stoffer, som gør, at det i dag er svært at udnytte kartoffelproteinet som fødevareingrediens, siger professor Lotte Bach Larsen ved Institut for Fødevarer og fortsætter:

- Derudover skal vi undersøge, hvordan vi kan hæmme eller fjerne uønsket enzymaktivitet, som medfører brunfarvning af isolaterne.

Det vil ikke bare gavne det danske landbrug og fødevareproducenter, men også være en mere bæredygtig og miljømæssig hensigtsmæssig måde at anvende de mange ton kartoffelprotein på.

Forskerne vil desuden - i samarbejde med erhvervet - identificere nuværende og mulige kommende forbrugere for på den måde at kunne målrette nye produkter og sikre kommerciel succes.

Projektet har en varighed på fem år.


Yderligere information

Innovationsfondens investering: 14,3 millioner kr.
Samlet projektbudget: 20 millioner kr.
Varighed af projektet: 5 år

Projektets officielle titel er proPOTATO: Kartoffel proteiner - udfordringer og industrielle muligheder – og projektkonsortiet består af Aarhus Universitet (Institut for Molekylærbiologi og Genetik/iNANO, Institut for Fødevarer, Institut for Virksomhedsledelse), Københavns Universitet (Institut for Plante- og Miljøvidenskab), Kartoffelmelcentralen KMC A.m.b.a, AKV Langholt AMBA og DuPont Nutrition Biosciences ApS.

Projektleder er Carsten Scavenius fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU.

Kontakt

Professor Lotte Bach Larsen
Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
E-mail: lottebach.larsen@food.au.dk
Telefon: 8715 8049/2281 9282 

Lektor Carsten Scavenius
Institut for Molekylærbiologi og Genetik - Proteinforskning, Aarhus Universitet
Email: csss@mbg.au.dk
Telefon: 87154932