Stivelse og sukker er to velkendte komponenter i udviklingen af fedme og type 2-diabetes. Det er dog mindre kendt, hvordan de små kemiske forbindelser flavonoider, som findes i næsten alle frugter og grøntsager, og som er berømte antioxidanter, bidrager til at beskytte os mod skaderne fra sukkerarter.

Det vil Mario M. Martinez fra Aarhus Universitet undersøge i et nyt forskningsprojekt.

Han har netop modtaget det prestigefyldte Sapere Aude forskningslegat på 6,2 millioner kroner, som gives til nogle af Danmarks mest lovende forskningsledertalenter af Danmarks Frie Forskningsfond.

- Alt for mange mennesker går glip af for mange år med god livskvalitet på grund af sygdomme relateret til et højt blodsukker. Vi kan ikke løse problemet ved at fjerne kulhydrater fra kosten, for vi har brug for dem til basale metaboliske funktioner, og vi kan heller ikke lade det være op til folks viljestyrke, da det kun ville gavne dem, der har tid, penge og kognitive og psykologiske ressourcer til at følge en streng diæt. Derfor er der et presserende behov for løsninger, som er tilgængelige for alle. At forstå kompleksiteten i flavonoider biotilgængelighed og metabolisme kan være lovende for vores metaboliske sundhed, siger han.

En løsning på mysteriet om cellevægsbindinger

Eksisterende undersøgelser af flavonoider har vist en positiv indvirkning på insulinfølsomhed og andre faktorer relateret til udvikling af fedme og type 2-diabetes, men de har mest fokuseret på rene flavonoider, som udvindes fra frugt og grøntsager og raffineres - og det er ikke sådan, de optræder i vores mad.

I virkeligheden vil flavonoiderne deltage i komplekse interaktioner med polysakkarider, herunder dem, der befinder sig i plantecellevæggen, under de forskellige former for forarbejdning - enten i fødevareindustrien eller i vores fordøjelse, for eksempel ved opvarmning eller tygning.

Disse interaktioner kan påvirke stabiliteten og funktionaliteten af ​​flavonoider, hvoraf de fleste er følsomme over for høje temperaturer og helt eller delvist vil nedbrydes under tilberedning.

- Vi er dog ikke helt sikre på, hvad der sker i disse processer. Frigives flavonoider fra plantecellevæggen? Hvor? Kan vi skræddersy disse interaktioner, så vi bestemmer, hvor flavonoider leveres i vores krop? Denne undersøgelse vil forsøge at besvare nogle af disse spørgsmål, siger Mario M. Martinez og tilføjer:

- Vi er nødt til at forstå, hvordan de forskellige flavonoider er bundet til de forskellige polysakkarider, hvis vi vil ændre den måde, vores krop udnytter sukker og stivelse - med flavonoidernes påvirkning.

Når disse mekanismer er klarlagt, vil forskningsprojektet undersøge den potentielle rolle, som flavonoider spiller, for eksempel i forhold til regulering af blodsukkerniveauer, og forbedring af glykæmisk- og fedmekontrol gennem forbedring af tarmmikrobiomet. Mere specifikt vil forskellige specifikke steder i vores krop blive undersøgt for at finde ud af, hvordan de reagerer på bundne flavonoider for at beskytte os mod sukkerarter.

Brug af biprodukter til bæredygtige løsninger

Hvis projektet lykkes med at vise en signifikant påvirkning af bundne flavonoider, kan dette muligvis få industrien til at ”upcycle” sidestrømme, som har potentiale til at bidrage til et mere bæredygtigt fødevareproduktionssystem.

- Masser af frugt og grønt når aldrig frem vores tallerkener, men teknologiudviklingen har potentiale til at ”upcycle” dem, så vi undgår spild. Vi ved for eksempel, at presserester fra vinproduktion indeholder flavonoider. Det kunne være fantastisk, hvis vi kunne gøre brug af dette og lave skrald om til guld, slutter Mario M. Martinez.