I projektet CASGUT, der er finansieret gennem samarbejdet Arla Food for Health, arbejder forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet sammen om at kortlægge den rolle, kasein spiller i modermælkserstatning. Det kan i sidste ende føre til en revidering af, hvordan modermælkserstatning er sammensat. Man har i modermælkserstatning traditionelt forsøgt at ramme kaseinindholdet i human mælk, men om dét er det mest optimale for børns ernæring, det mangler der dokumentation for:

Stine Brandt Bering, der deltager i projektet, er lektor og sektionsleder i Sektion for Komparativ Pædiatri og Ernæring på Københavns Universitet, forklarer:
”Der er kasein i de almindelige modermælkserstatninger som findes i dag. Til de præmature børn fjerner man dog hele kasein fraktionen og bruger udelukkende valleprotein. Men dokumentationen for henholdsvis det ene og det andet findes faktisk ikke. Når man fjerner kasein i modermælkserstatning til de præmature børn, handler det om en nervøsitet i forhold til koagulering og dårlig absorption af kaseiner. Der er en formodning om, at valleproteinerne er bedre. Vi vil gerne i dette projekt finde ud af, hvad kasein rent faktisk gør, fysiologisk, ernærings- og fordøjelsesmæssigt, når vi taler om børn født til termin.”

Mæthed
Når man indtager mælkeprodukter, finder der en koaguleringsproces sted, hvor kasein spiller en central rolle. Den proces har kan have en betydning for, hvordan føden passerer gennem mave-tarm kanalen, hvordan føden nedbrydes, og dermed også hvordan den optages. Samtidig giver koaguleringen en mæthedsfornemmelse, da flydende føde, som både mælk og modermælkserstatningen jo er, med koaguleringen bliver mere fast.

Et nyt produkt fra Arla Food Ingredients, micellær kasein isolat, er en mindre forarbejdet slags kasein, som måske er relevant at bruge i modermælkserstatning. Den mindre forarbejdningsgrad gør måske, at proteinerne er mindre beskadigede og at ernæringsindholdet dermed er højere. Det er netop særligt micellær kasein isolat, man i dette projekt vil blive klogere på.

Smågrise som model for nyfødte
I projektet arbejdes der først med nogle modelforsøg i laboratoriet på Aarhus Universitet, hvor man sammenligner forskellige typer af komælk, modermælkserstatning og human mælk, herunder hvordan koaguleringsprocesserne foregår i de forskellige mælketyper. Baseret på resultaterne i laboratoriet, skal der på Københavns Universitet foregå nogle griseforsøg, hvor smågrise danner model for nyfødte børn.

Det er disse forsøg, Stine Brandt Bering står i spidsen for.  Her fodres smågrise med forskellige behandlinger: Human mælk, almindelig modermælkserstatning, en modermælkserstatning, hvor man har erstattet kaseindelen med det omtalte micellær kasein isolat i  intakt form, og så en behandling, hvor micellær kasein isolatet har gennemgået en såkaldt hydrolisering, som er en enzymatisk behandling, der svarer til, at proteinet er blevet lettere præfordøjet og dermed måske er lettere optageligt.

Stine Brandt Bering forklarer:
”Det, der giver ny viden om både human mælk og modermælkserstatning via griseforsøgene er, at vi får adgang til at tage prøver i mavesækken og i tarmkanalen undervejs i fordøjelsesprocessen, prøver man naturligvis ikke kan lave på nyfødte børn. Så det giver en ny indsigt, som vi ellers ikke ville få eller kun kunne få i laboratoriet.”
Lotte Bach Larsen, projektleder på CASGUT projektet og professor ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet er også begejstret for samarbejdet:

Adgang til vævsprøver giver ny indsigt
”På AU har vi arbejdet rigtig meget med sammensætningen af mælk og mejeriprodukter og hvad forarbejdning gør ved deres kvaliteter og ernæringsmæssige egenskaber. Men vi har ikke før prøvet at kigge på prøver fra maveindhold, hvor man har indtaget mælk, så det vil være nyt.  Og her vil vi naturligvis gerne se, hvor langt vi med vores omics metoder kan komme i kortlægningen af proteinnedbrydningen og forskellene på, hvordan de forskellige tildelinger bliver nedbrudt og optaget i grisene.”
Grisene tildeles også mærkede aminosyrer, så man kan observere, om der er forskel i hastigheden hvormed det kommer ud i blodbanen, alt efter hvilken af de fire behandlinger, grisene har modtaget.
Projektet revolutionerer dog ikke opskrifterne på modermælkserstatning natten over. Men kaseinets funktion håber man at bliver klogere på:

”Vi får ny viden om det ernæringsmæssige optag, men også, om der er nogle gevinster i forhold til velbefindende i relation til, hvordan mave-tarmkanalen fungerer hos nyfødte, og hvad mælkekoagulering betyder for nedbrydning og optag af mælkekomponenter,” forklarer Lotte Bach Larsen.

Stine Brandt Bering supplerer: ”Studiet her kan give en første indikation på potentialerne for kasein i modermælkserstatning og gøre os klogere på, hvordan vi bringer modermælkserstatning endnu tættere på human mælk samt om det kan være interessant at kigge på forskellige typer af kasein fremadrettet.”

Projektet varer tre år og går i gang 1.4. 2022.