Kan foderets sammensætning påvirke hestes adfærd?
Sportshestes ædemønster og sammensætning af foder adskiller sig væsentligt fra deres vilde slægtninge. De får betydeligt mere stivelse i foderet for at have nok energi til at præstere. Men måske kan det have en uheldig bagside.
’Du bliver, hvad du spiser’ lyder sloganet på en næsten 40 gammel skolekampagne for sunde kostvaner. Er du gammel nok, kan du sikkert huske plakaten, hvor gulerødder, rugbrød, mælk og fisk kommer sejrrige og glade over målstregen. Softice, pommes fritter og slik kommer derimod slukørede og nedtrykte halsende bagerst. Budskabet er ikke til at tage fejl af.
Men hvad med dyrene? I hvor høj grad påvirker foderets sammensætningen deres udholdenhed, sundhed og deres mentale tilstand?
Meget stivelse – vild hest, meget fedt – rolig hest?
Blandt ryttere er det almindeligt at sige, at hvis du fodrer med meget korn (stivelse), bliver du smidt af. Fodrer du derimod med mere fedt, får du en roligere hest. De få videnskabelige studier, der er lavet på området, har været udført med ret ekstreme indhold af fedt eller stivelse i kraftfoderet. Derfor har forskere ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab lavet et forsøg med i en gruppe 4-års hingste af Dansk Varmblod, hvor stivelses- og fedtindholdet var mere relevant for praksis.
Fodersammensætningen påvirkede ikke hestenes fysiologi
I forsøget blev 20 hingste opdelt i 2 grupper. Den ene gruppe fik et foder med et højt indhold af stivelse og et lavt indhold af fedt. Den anden gruppe fik et foder med et højt indhold af fedt og et lavt indhold af stivelse. Begge grupper blev fodret med disse blandinger i 9 uger. Herefter udførte de en test på et løbebånd. Før og efter træningen blev hestenes puls målt. Der blev også taget en blodprøve for at måle dyrenes fysiologiske tilstand.
Foderets sammensætning påvirkede ikke dyrenes fysiologiske udholdenhed. Udenlandske studier har ellers tidligere vist, at et højt indhold af stivelse i foderet kunne skabe en ubalance i bagtarmens funktion. En sådan ubalance øger risikoen for forfangenhed. Det er også vist, at et højt indhold af stivelse kan nedsætte kroppens følsomhed overfor insulin med en række sygdomme til følge.
Men hvorfor finder forskerne så ikke de samme resultater? Ifølge adjunkt Saman Lashkari, skyldes det to ting: For det første valgte de i dette forsøg at bruge foderblandinger i det normale spænd på markedet. Forskellene var altså mindre ekstreme end i de tidligere studier. For det andet var intensiteten af træningen lavere. Hestene blev ikke udmattede, og der var ikke et skift fra aerob til anaerob omsætning.
Frygt eller nysgerrighed?
Heste er af natur frygtsomme dyr, der reagerer på noget ukendt. En måde at teste hestenes adfærd på, var derfor at teste deres frygtsomhed eller nysgerrighed overfor fremmede objekter. Hverken puls eller fysiologiske mål tydede på, at hestene var mere frygtsomme ved det ene foder frem for det andet. Men der var en tendens til at hestene, der fik foder med lavt indhold af stivelse og højt indhold af fedt, udviste en mere undersøgende adfærd.
Forbindelsen mellem tarmen og hjernen
Umiddelbart virker det heller ikke specielt oplagt med en sammenhæng mellem foderets sammensætning og hestenes frygtsomhed. Men tilbage til sloganet ’Du er hvad du spiser’; Der efterhånden en del nyere forskning, der tyder på en sammenhæng mellem kosten og det mentale helbred hos både mennesker og dyr. Sammenhængen går via tarmen og dens bakterier – den såkaldte tarm-hjerne-akse. For eksempel har man vist, at mus blev mere frygtsomme, når de fik stivelse, der ændrede tarmens bakterier. Det har også været vist, at føl havde større tendens til krybbebidning, var mindre nysgerrige og mere frygtsomme overfor fremmede, når de fik foder med højt stivelsesindhold. Ingen af disse tidligere resultater kunne dog bekræftes i dette forsøg, bortset fra at hestene, der fik en høj-fedt foderblanding, var en smule mere nysgerrige.
For hesteejerne betyder studiets resultater, at så længe kraftfoderet er indenfor det normale spænd af kommercielt tilgængelige foderblandinger, skal de ikke være bekymret for, om foderet kan have en negativ betydning for hestens fysiologi og adfærd. Forudsætningen er selvfølgelig, at hesten får al det grovfoder, den har brug for.
Supplerende oplysninger | |
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger: | |
Finansiering | St. Hippolyt The Toosbuy Foundations Aarhus Universitet |
Samarbejdspartnere Angiv eventuelle interne og eksterne samarbejdspartnere, der har bidraget til forskningsresultaternes tilblivelse. |
Pavo Horse Feed, Vojens, Denmark |
Ekstern kommentering | Peer-reviewed videnskabelig artikel |
Interessekonflikter | Ingen |
Læs mere | J. Anim. Physiol. Anim. Nutr. 2024; DOI: 10.1111/jpn.14037 |
Kontakt | Saman.L@anivet.au.dk |