Aarhus Universitets segl

Kalder alle biavlere: tre nye forskningsprojekter skal styrke dansk biavl

Forskere fra Aarhus og Københavns Universitet inviterer til samarbejde med de danske biavlere i tre nye projekter, der skal sikre bedre sundhed i danske bifamilier.

Annette Bruun Jensen og Per Kryger undersøger forholdene i en af AU Flakkebjergs bistader. Foto: Flemming Vejsnæs

Hvordan sikrer vi en bedre praksis for behandling af biers sygdomme, overvågning af deres sundhed og ikke mindst at avle sunde og modstandsdygtige bidronninger, så fremtidens biavl og honningproduktion kan fortsætte? Det har Aarhus og Københavns Universitet fået finansiering fra Landbrugsstyrelsens program for Biavlsprodukter til at undersøge.  

Forskerne fra de to universiteter vil de næste tre år arbejde med tre forskellige projekter for at udvikle innovative løsninger og bæredygtige metoder til at bekæmpe sygdomme, forbedre sundhed og biavleres produkter samt indtjening. Projekterne kommer til at foregå i samarbejde med biavlere i Danmark. Et samarbejde, der forventes at skabe en ny æra for bæredygtig biavl i Danmark. 

Biavlsprodukter i fokus 

Projekterne “Bedre biavlspraksis”, “Bedre dronninger” og “Bedre overvågning af bisundhed” strækker sig fra 2023 til 2026. Selvom de hver især har forskellige formål, har de det fælles mål at finde alternative måder at bekæmpe skadedyr og sygdomme, reducere brugen af kemikalier og fremme en mere naturlig og økologisk tilgang til biavl. Forskningsprojekterne forventes at give biavlere i Danmark et stærkt fundament for at forbedre deres drift og øge deres indtjening. 

Hvert projekt har sine egne fokusområder:  

  1. “Bedre biavlspraksis” - Danske biavlere har problemer med varroasyge, som skyldes angreb fra varroamiden, der spreder vira hos bierne. Der er ifølge forskerne behov for bedre praksis, hvor biavleren følger midepopulationen ved at tælle antallet af mider løbende gennem sæsonen. På den måde kan man opdage, hvilke bifamilier, der har problemer. Hermed kan man bekæmpe varroamiderne i god tid i de pågældende familier. Så redder man ikke kun den angrebne bifamilie, men sikrer sig også mod spredning til nabofamilier.  
     
    Som en del af projektet vil forskerne også undersøge metoder til bekæmpelse uden kemi. Sådanne metoder betyder nemlig, at biavleren fortsat vil kunne høste honning, men også undgå, at varroasygen spreder sig til andre bifamilier. (Læs mere om “Bedre biavlspraksis”-projektet her) 
     

  1. “Bedre dronninger” - Dronningeavlere har typisk mange bier, der skal passes. Det er derfor en udfordring at få gennemført test af deres avlsmateriale, udover simple målinger af honningproduktion eller stikkelyst. Indenfor biavlen er der et udbredt ønske om at få indført test af danske honningbiers evne til at hæmme væksten af varroa. Forskerne vil derfor udvikle et dansk koncept for at fremme forekomst af varroa-resistente bier.  
     
    Som en del af projektet bliver indavl i de danske honningbier kortlagt, så man i fremtiden undgår uheldige genkombinationer og medfølgende sygdomme. Med en systematisk kortlægning af slægtskabet mellem bifamilierne i Danmark med nye genetiske markører, mener forskerne bedre at kunne afhjælpe indavlsproblematikkerne.  (Læs mere om “Bedre dronninger”-projektet her
     

  1. “Bedre overvågning af bisundhed” - I samarbejde med de danske biavlere vil forskerne indsamle viden om forekomst af skadegørere i Danmark. I løbet af eftersommeren 2023, sommeren 2024 og foråret 2025 laver forskerne tre indsamlinger af sunde bifamilier, som kan følges igennem hele projektperioden. Derudover kan de biavlere, der deltager i projektet indsende prøver til forskerne med henblik på at få dem undersøgt for en lang række skadegørere. På den måde vil forskerne i samarbejde med de danske biavlere skabe et bedre overblik over truslerne mod dansk biavl, så man kan nå a reagere rettidigt. (Læs mere om “Bedre overvågning af bisundhed”-projektet her

Samarbejde mellem forskere og biavlere forventes at forbedre biavlssektoren 

“ Det er vores håb, at samarbejdet med danske biavlere kan skabe en symbiotisk relation, hvor forskningsresultaterne kan omsættes til praksis og bidrage til en mere bæredygtig og profitabel dansk biavl. Og at biavlerne vil få adgang til opdateret viden og værktøjer, der hjælper dem med at håndtere udfordringerne ved bisygdomme og forbedre deres produkter,” fortæller seniorforsker Per Kryger fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, der leder de tre projekter. 

De tre projekter markerer et skridt fremad for biavl i Danmark. Biavlsindustrien kan se frem til en fremtid, hvor bæredygtighed og produktivitet går hånd i hånd. Det er forventningen, at de tre forskningsprojekter vil styrke og forbedre biavl i Danmark. 

Indledende møde i begyndelsen af juli 

Allerede i begyndelsen af juli 2023 afholdt Institut for Agroøkologi en informationsdag om projekterne i Flakkebjerg. Her mødte 70 interesserede fra hele Danmark op. Dagens fokus var projektet “Bedre Biavlspraksis” med foredrag fra Fanny Mondet fra INRAE i Avignon, Frankrig. Hun beskrev, hvordan man her har ændret metoder i biavlen. Metoder, som blev fremvist i Aarhus Universitets bigård. I en bifamilie var dronningen spærret inde for at forhindre produktion af yngel, derved kan man bedre bekæmpe varroamider. Som alternativ viste forskerne også, hvordan man fjerner al yngel med henblik på at nedbringe mængden af varroa i bifamilien.  

De to øvrige projekter “Bedre Dronninger” og “Bedre overvågning for bisundhed” blev også præsenteret. Fælles for projekterne er ønsket om at forbedre sundheden i og overlevelsen af de danske bifamilier.  

Det er muligt for biavlere at tilmelde sig selv og sine bier til at deltage aktivt i projekterne de kommende tre år. Læs mere om, hvordan her.  

PUNKTER INDHOLD OG FORMÅL
Samarbejdspartnere Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Københavns Universitet og danske biavlere. 
Finansiering Landbrugsstyrelsens program for Biavlsprodukter
Mere information Læs mere om hvert projekt, og hvordan du som biavler tilmelder dig her. 
Kontaktdata Seniorforsker Per Kryger, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: 87158219 eller mail: per.kryger@agro.au.dk