Valget mellem at fodre med sødmælk (komælk) eller mælkeerstatning handler ikke kun om økonomi og logistik. Det kan også have stor betydning for kalvens sundhed. En undersøgelse fra Aarhus Universitet og SEGES Innovation har vist, hvordan tre forskellige fodringsstrategier påvirker blodets jernindhold, leverenzymer og kobberstatus hos mælkefodrede kalve.

Lavt jernindhold i sødmælk og højt kobberindhold i mælkeerstatning

Forskerne fordelte 24 nyfødte Holstein-kalve i tre grupper og fulgte dem i 8 uger. Kalvene fik i den periode enten sødmælk, sødmælk med jerntilskud eller mælkeerstatning, der har et højt indhold af jern og kobber. Mens fodring med enten sødmælk eller mælkeerstatning er almindelig praksis, er fodringen med sødmælk tilsat jern en forsøgsbehandling, der ikke er gængs praksis. Kalvenes blodværdier blev mål ugentligt, og efter de 8 uger blev leverfunktion og indholdet af mineraler i organerne målt.

Resultaterne viste at kalve fodret med sødmælk uden jerntilskud har et markant fald i hæmoglobin og hæmatokrit (andel af røde blodlegemer) – to parametre, der kan være udtryk for jernmangel. Omvendt fandt forskerne at kalve på mælkeerstatning får høj koncentration af hæmoglobin og høj hæmatokrit. Samtidig får de kobberophobning i leveren, som kan føre til kronisk kobberforgiftning.

Blodværdier afslører skjulte problemer

Allerede fra uge 2 begyndte forskerne at se tydelige forskelle i blodets hæmatokrit og mængden af hæmoglobin i blodet: Kalve som fik sødmælk havde faldende hæmatokrit og hæmoglobin-tal frem til 5. uge. Kalve på sødmælk nåede derfor under EU’s minimumsgrænse for hæmoglobin (4,5 mM) i to uger og under den anbefalede grænse (5,3 mM) i fem uger.

Omvendt steg hæmoglobinet hos kalve, der fik enten sødmælk med jerntilskud eller mælkeerstatning allerede fra 2. uge, og det fortsatte med at stige. Hæmatokrit-værdien fulgte med og var steget allerede i 2.-3. uge af forsøget.

”Problemet er, at vi faktisk ikke ved, hvad den optimale værdi for hæmoglobin og hæmatokrit skal være,” forklarer lektor Niels Bastian Kristensen, som er en af hovedmændene bag studiet.

”I starten troede vi, at det kun var positivt, at vi fandt højere værdier hos de kalve, der fik tilskud af jern enten i sødmælk eller i mælkeerstatning. Men for høje hæmatokrit-værdier kan også være et sundhedsmæssigt problem og kan også være forårsaget af andet end foderets indhold af jern. Derfor er der behov for at få belyst kalvens reelle behov nærmere,” fortsætter han.

Fra nødvendigt til giftigt

Kalve på mælkeerstatning viste et andet problem: ekstremt høje kobberkoncentrationer i leveren.  Kalve på mælkeerstatning havde 636 mg kobber/kg tørstof i leveren – langt over grænsen for kronisk kobberforgiftning. Til sammenligning havde kalve fodret med sødmælk eller sødmælk med jerntilskud kun ca. 170 mg/kg. Selvom leverenzymer i blodet ikke viste akut skade, er ophobning af kobber et tegn på langsom forgiftning, som kan føre til skader på leveren senere i livet.

For meget af det gode

Mælkeerstatninger, der sælges på det danske marked, kan indeholde op til 14–16 mg kobber per kg tørstof, hvilket er væsentligt mere end kalvens behov.

”Kalvene er født med det kobber, de skal bruge i mælkefodringsperioden og absorberer samtidig kobber fra mælken rigtig effektivt,” siger Niels Bastian Kristensen.

Forskerne konkluderer altså, at tilsætning af kobber i mælkeerstatning ikke har nogen ernæringsmæssig værdi for kalve og faktisk kan være direkte skadelig.

”Generelt mener vi, at der fodres med alt for meget kobber til kvæg. Det er der slet ikke gjort nok for at se på de problemer, det kan forårsage,” fortsætter han.

Leverens mineralbalance: Et komplekst samspil

Når indholdet af jern steg i leveren, faldt indholdet af mangan. Det er kendt fra forskning i mennesker, at jernstatus påvirker optagelsen af mangan – og nu ser det ud til også at gælde for kalve. Man skal derfor have øje for det komplekse samspil mellem de forskellige mikromineraler.

Hvad betyder det for landmanden?

Kalvenes tilvækst blev ikke påvirket af deres jern- eller kobberstatus, så umiddelbart kan det være svært for landmanden at opdage. Alligevel er der god grund til at være opmærksom på kalvenes forsyning med mineraler. Anbefalingerne fra forskerne er dog klare når det gælder kobber: Minimer indholdet af kobber i mælkeerstatninger – det er unødvendigt og potentielt skadeligt.

”Det er et rent budskab, og gælder i virkeligheden langt bredere end blot de mælkefodrede kalve”, fastslår Niels Bastian og fortsætter:

”Køer har i årtusinder levet af græs, og er simpelthen ikke skruet sammen til at håndtere store mængder af kobber”.

”Vi glæder os derfor over, at vores resultater allerede har medført, at nogle mælkeerstatninger nu har fået halveret kobberindholdet. Det viser os, at vores resultater bliver brugt,” supplerer seniorforsker Mogens Vestergaard, der også har deltaget i forsøget.

Vi skal vide mere om dyrenes behov

”Vi er i fortsat samarbejde mellem SEGES Innovation og Institut for Husdyr- og veterinærvidenskab for at følge op på disse resultater, hvor vi i et nyt kalveforsøg har givet forskellige doser af jern. Lige nu er vores hypotese, at en sund og rask kalv ikke vil have problemer med høj hæmatokrit på grund af højt jernindtag. Hvis kalven får diarré og bliver dehydreret, er situationen en helt anden. Her kan det måske få alvorlige konsekvenser, hvis kalvens hæmatokritværdi er forhøjet”, forklarer Niels Bastian Kristensen.

”Vi ved nu, at vi i mange år har fodret kalve forkert med jern og kobber. Vi har allerede vist vores resultater for erhvervet, men vi er endnu ikke til bunds i, hvad normerne for mineraler til kalve skal være,” konkluderer Niels Bastian Kristensen.

”For at komme tæt på virkeligheden i kvægbesætningerne udføres der i øjeblikket afprøvninger med jernniveauer til kalve i praksis,” slutter Mogens Vestergaard.