Aarhus Universitets segl

Innovative startup-virksomheder skaber bæredygtige fødevareløsninger fra havet

Fremtidens bæredygtige fødevareløsninger skal findes i havet, mener to innovative startup-virksomheder, der begge deltager i et iværksætterprogram på Aarhus Universitet. En af dem dyrker biomasse fra mikroalger til fødevareindustrien, mens den anden laver fødevareemballage baseret på fiskeaffald.

Foto: Lucy Hughes, MarinaTex

Aarhus Universitet har budt velkommen til syv nye startup-virksomheder i iværksætterprogrammet EIT Food Seedbed. Programmet støtter startup-virksomheder med deep tech-ideer, der har potentiale til at udvikle løsninger, der kan forandre fødevaresektoren.

Deltagerne modtager personlig forretningscoaching, brancheforbindelser og finansiering til at teste deres innovative ideer direkte med potentielle kunder og slutbrugere.

- Seedbed-programmet er målrettet iværksættere, der befinder sig på et tidligt stadie i deres udvikling af produkter eller tjenester, der anvender innovative agro-fødevareteknologier, og som kan få stor indflydelse på fødevaresektoren, herunder den måde, vi producerer, leverer, forbruger, genbruger og værdsætter vores fødevarer. Det kan være inden for bæredygtig emballering, bioteknologi, robotteknologi og automatisering, smart farming, ag-tech eller big data, siger Stella Spanou, der er ansvarlig for EIT Food Seedbed Hub på Aarhus Universitet.

To af årets deltagere arbejder på at skabe bæredygtige fødevareløsninger fra havet.

Det finske firma Algonomi dyrker biomasse fra mikroalger, der kan bruges til flere formål, blandt andet i fødevareindustrien, mens det britiske firma MarinaTex skaber bionedbrydelige film til forskellige formål, herunder fødevareemballage og poly-poser, baseret på rødalger og fiskeaffald.

Mikroalger til at erstatte fødevareingredienser

I modsætning til de store makroalgeplanter, der vokser i havet, er mikroalger små celler - og faktisk en af de første organismer på planeten.

De er interessante, fordi de har en række nyttige egenskaber, herunder fedtsyrer, proteiner, kulhydrater, vitaminer, antioxidanter og pigmenter.

Roy Nyberg, CEO for Algonomi, forklarer:

- Vi er i stand til at dyrke mikroalger i en bioreaktor, og resultatet er en biomasse, der ligner optøet spinat. Vi kan omdanne det til et pulver ved at bruge en centrifuge, og vi kan udvinde næringsstofferne og bruge dem til forskellige formål, herunder til fødevareingredienser, og en unik del af vores proces er opsamling og genbrug af CO2, hvilket muliggør kulstofneutrale fødevareingredienser.

Der findes mange forskellige slags mikroalger, og kun en håndfuld er godkendt til fødevareformål i EU - det er en proces, der typisk tager to år. I øjeblikket er der mange applikationer relateret til protein, og derfor fokuserer Algonomi på andre ingredienser, såsom fedtsyrer, vitaminer og pigmenter.

- I modermælkserstatning er man ved lov forpligtet til at tilsætte visse fedtsyrer. I dag bruger man fiskeolie til dette formål, men man kunne også producere fedtsyrerne med alger. Det er derfor et af de markeder, vi siger imod, men vores produkter bliver mere og mere relevante med overgangen til et mere plantebaseret fødesystem, siger Roy Nyberg.

Med den finansiering, som Algonomi har modtaget ved at deltage i EIT Food Seedbed, har de været i stand til at tage på messer, møde relevante kunder og lære om deres interesser og behov.

- Ud af 70 virksomheder var 50 interesserede i vores vareprøver, så det har været en positiv oplevelse. Ud over dette har vi fået hjælp til at skabe forbindelse til fødevareindustrien og brancheeksperter af Seedbed Hub på Aarhus Universitet, og vi har deltaget i de mange forskellige webinarer, som EIT Food har at tilbyde, for eksempel om fødevareteknologi, opskalering og forretningsudvikling, understreger Roy Nyberg.

Algonomi er i øjeblikket i gang med at skaffe finansiering, der vil give dem mulighed for at igangsætte produktionen.

Fødevareemballage baseret på fiskeaffald

MarinaTex arbejder også på at skabe bæredygtige løsninger til fødevareindustrien baseret på ressourcer fra havet, som i dag har det med at gå til spilde.

MarinaTex er ikke kun navnet på virksomheden, men også dets produkt: en biologisk nedbrydelig, gennemsigtig film, der er velegnet til emballering - og med fiskeaffald og agar fra rødalger som hovedkomponenter.

Lucy Hughes, der står bag MarinaTex, forklarer:

- Når man mærker fiskeskind og skæl, så er de både fleksible og stærke. Dette skyldes de styrkeaktiverende proteiner, der findes inden dem. Vi blander disse proteiner med andre materialer for at skabe et fleksibelt filmmateriale, der kan bruges i emballage. På den måde ønsker MarinaTex at gå væk fra fabrikerede polymerer og i stedet anvende polymerer, som naturen allerede har redskaberne til at nedbryde.

MarinaTex blev oprettet som et universitetsprojekt, og Lucy Hughes var på udkig efter hjælp til at komme videre med virksomheden, da hun blev en del af EIT Food Seedbed-programmet på Aarhus Universitet.

- Jeg blev vejledt af en tidligere Seedbed-deltager, som varmt anbefalede programmet, og jeg så, hvordan det havde hjulpet deres virksomhed. Det var fantastisk at deltage i et program, der er skræddersyet til at bringe skabe virksomheder på baggrund af akademiske verden, da workshoppen og ekspertisen er skræddersyet til disse udfordringer, siger hun:

- At skulle kontakte så mange forskellige mennesker i værdikæden var udfordrende, men en nødvendig øvelse for at få en stor mængde information om at tilpasse produkter til markedet. Jeg har lært, at merværdi er afgørende for, at et nyt produkt kan komme ud at leve.

MarinaTex er også i gang med at skaffe finansiering, og forventer, at produktet er på markedet om 3-5 år, hvis det lykkes.


Yderligere oplysninger

EIT Food Seedbed

Ønsker du yderligere oplysninger om EIT Food Seedbed Hub på Aarhus Universitet - og hvordan du kan deltage, kan du besøge denne hjemmeside

Besøg EIT Food Seedbeds officielle hjemmeside her

Om EIT Food: EIT Food er Europas førende fødevareinnovationsinitiativ, som har til formål at skabe en bæredygtig og fremtidssikker fødevaresektor. Initiativet består af et konsortium med nøgleaktører fra branchen, nystartede virksomheder, forskningscentre og universiteter fra hele Europa

Kontakt

EIT Food Seedbed Hub, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet:
Stella Spanou, ss@food.au.dk, mobil: +4593508393

Algonomi:
Roy Nyberg, roy.nyberg@algonomi.fi

MarinaTex
Lucy Hughes, lucy.hughes@marinatex.co.uk
Besøg Marinatex hjemmeside her