Der er ingen nemme løsninger som alternativ til kirurgisk kastration, der på ny har fået stor bevågenhed efter en DR-udsendelse i begyndelsen af 2014 problematiserede dyrevelfærden i danske svinestalde - herunder brugen af kirurgisk kastration. Det er en af konklusionerne i en større udredning om alternativer til kirurgisk kastration, som forskere ved Aarhus Universitet har udarbejdet for Fødevarestyrelsen.

Kastration af hangrise er en udbredt praksis i mange lande og foretages for at forhindre ornelugt i det kød, som forbrugerne skal sætte tænderne i. Men EU-Kommissionen og en lang række organisationer har forpligtet sig til frivilligt at ophøre med kastrationen senest 1. januar 2018, og derfor fik forskerne ved Aarhus Universitet til opgave at analysere mulige alternativer.

Arbejdet med alternativerne til kastrationen af smågrise blev samtidig aktualiseret, da et svinetopmøde med fødevareministeren som initiativtager i marts 2014 resulterede i en lignende erklæring om dansk stop for kastration uden bedøvelse senest i 2018.

I redegørelsen fra forskerne er der kigget nærmere på alternativer til den kirurgiske kastration og foretaget cost-benefit-analyse af implementering af realistiske alternativer inden for to-fem år:

1) Hangriseproduktion, der søger at mindske ornelugt gennem fodring, racevalg, management og opstaldningsforhold, 2) immunokastration (gør hangrisene funktionelt kastrerede via to vaccinationer), 3) kønssortering af ornesæd og 4) avl mod ornelugt er de alternativer, som forskerne har kigget efter i sømmene. Alle fire alternativer har både fordele og ulemper.

Både hangriseproduktion og immunokastration kan gennemføres inden for to til fem år. Begge metoder vil forbedre dyrevelfærden i den tidlige opvækstperiode, men der er også udfordringer:

- Begge alternativer vil kunne nedsætte dyrevelfærd i en kortere eller længere periode senere i opvæksten som følge af øget aggression og opspring, hvis ikke management og det sociale eller fysiske miljø justeres, forklarer Bent Borg Jensen, seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab og hovedforfatter til redegørelsen og fortsætter:

- Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere, om hangriseproduktion og immunokastration generelt forbedrer dyrevelfærden i forhold til kirurgisk kastration, da det økonomiske råderum til dyrevelfærdsmæssige forbedringer ved begge metoder er begrænset.   

Begge alternativer kan dog være rentable på bedriftsniveau, fremhæves det. Men implementeringen af hangriseproduktion og immunokastration kan medføre nye udfordringer for svinesektoren, der skal tage højde for forbrugernes holdninger på eksportmarkederne og de forventede øgede mængder af kød med ornelugt.  Da den vaccine, der anvendes ved immunokastrationen, ikke er artsspecifik men også virker på mennesker, er der til trods for en nærmest ikke eksisterende risiko bekymring for forbrugernes holdning til immunokastration. Derudover er det specielt ved en hangriseproduktion nødvendigt med en forbedret sorteringsmetode på slagterierne, som kan frasortere de grise, der har ornelugt.  

En sådan sorteringsmetode har høj prioritet i svinesektoren, der foretrækker hangriseproduktion som alternativ til kastrationen, men der er et men.

- Der findes i dag ikke en international accepteret og valideret on-line-metode til måling af slagtekroppe, som opfylder kravet for en yderst strømlinet industri, påpeger Bent Borg Jensen.

De to øvrige alternativer, kønssortering af ornesæd og avl mod ornelugt, betegnes som lovende, men der er behov for yderligere udvikling af de teknikker, der er knyttet til kønssortering, mens avl mod ornelugt forudsætter, at analyser foretaget af svinesektoren viser, at der er et grundlag for dette.

Læs DCA-rapport nr. 42 "Alternatives to surgical castration in Danish pig production - a position review".

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Bent Borg Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, telefon: 8715 8067, e-mail: bentborg.jensen@agrsci.dk