Stigende temperaturer, tørke og højere koncentrationer af CO₂. Vores hvedeafgrøder skal stå model til lidt af hvert som følge af de globale klimaforandringer.

De forskellige hvedesorter reagerer imidlertid forskelligt på de forskellige former for klimastress. Hvorfor det er tilfældet, har forskere fra blandt andet Aarhus Universitet set nærmere på. Det er sket inden for rammerne af MODCARBOSTRESS, et europæisk forskningsnetværk med partnere fra i alt syv universiteter.

De samme forsøg har fundet sted på samtlige syv universiteter, og professor Carl-Otto Ottosen fra Institut for Fødevarer har stået i spidsen forskningen på Aarhus Universitet:

- Vi anvender to afgrødemodeller til at vurdere effekterne af de variationer, der kan være i klimaforholdene, men det er forbundet med større usikkerhed, når der er tale om flere forskellige forhold på én gang. Vi skal både tage temperatur, vandforhold og CO₂ med i ligningen - og vi skal tage hensyn til det faktum, at forskellige hvedesorter reagerer forskelligt. Det er som at jonglere med mange bolde i forskellige størrelser. Med denne undersøgelse har vi, i samarbejde med afgrødemodelforskere, forsøgt at forbedre vores jonglering, og dermed forbedre modellerne.

En ny brik i klimasikring af fremtidens hvede

Med udgangspunkt i de to hvedesorter Paragon og Gladius, har forskerne kastet nyt lys over, hvad der adskiller sorternes reaktioner fra hinanden, når de udsættes for forskellige former for stress på samme tid. Indtil nu har de fleste undersøgelser fokuseret på en enkelt stressfaktor for enkelthedens skyld, og det har kun sjældent omfattet CO₂:

- Det er vigtigt at se på det samlede billede. Flere typer stress kan nemlig både forstærke og svække effekten af en stresspåvirkning. Tørke- og varmestress giver hver for sig den modsatte respons i bladenes spalteåbninger. Tørketolerance kræver lav fordampning for at holde på vandet, mens varmetolerance kræver en vis fordampning for at køle bladene ned, fortæller Carl-Otto Ottosen.

Forskerne kan nu konkludere, at de to hvedesorter adskiller sig betydeligt i deres tilvækst og fysiologiske reaktion på klimaforandringsscenarier:

- Fotosyntesen for Paragon blev især påvirket negativt af varmestress, og i en vis grad af vandstress, mens Gladius især blev påvirket af vandstress. Alligevel udviklede Gladius sig hurtigere end Paragon ved vandstress. Gladius var i stand til at producere samme mængde biomasse som under almindelig vanding ved især at udvikle biomassen i stilken og plantens højde og ved tidligt at producere de blomstrende skud, dog på bekostning af bladmassen og produktionen af skud, siger Carl-Otto Ottosen og tilføjer:

- Alt i alt viste Gladius sig at være mere modstandsdygtig over for flere samtidige stressfaktorer. Gladius har dermed større fænotypisk plasticitet - den er simpelthen bedre til at tilpasse sig miljøer i forandring. Det er ny viden og endnu en brik i vores arbejde med at klimasikre fremtidens hvede.

Carl-Otto Ottosen er netop gået i gang med et nyt projekt, SUSHWEAT, der med en bevilling på 11 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond, skal undersøge effekterne af forskellige samtidige typer stress sammen med forhøjet CO₂ på nordiske hvedesorter nærmere.