Aarhus Universitets segl

Hvordan sikres de mest udsatte husdyr en bedre velfærd?

Forskere arbejder på at udvikle praktiske og effektive værktøjer, der fokuserer på at forbedre velfærden for de dyr, hvor risikoen for uacceptabel dyrevelfærd er størst.

Forskere er i færd med at udvikle effektive værktøjer til at udpege landbrug, der ikke lever op til målene for tilfredsstillende husdyrvelfærd. Forskningsprojektet sigter også på at hjælpe de pågældende landmænd til vedvarende forbedringer. Foto: Janne Ha
Forskere er i færd med at udvikle effektive værktøjer til at udpege landbrug, der ikke lever op til målene for tilfredsstillende husdyrvelfærd. Forskningsprojektet sigter også på at hjælpe de pågældende landmænd til vedvarende forbedringer. Foto: Janne Hansen

Sammenlignet med mange andre lande holder Danmark fanen højt, når det drejer sig om husdyrenes velfærd. Husdyrproduktionen gennemføres imidlertid i større og større enheder med mindre tid til overvågning og pasning per dyr. Hvis pasning og overvågning svigter på en enkelt bedrift, er flere dyr i risiko for at opleve en uacceptabel dyrevelfærd.

I et nyt projekt støttet af Fødevareministeriet, samarbejder forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, med forskere fra KU Life og DTU på at udvikle brugbare og anvendelige værktøjer, der effektivt og sikkert kan udpege problematiske forhold på besætningsniveau og hjælpe de pågældende landmænd på rette vej.

Formålet er at målrette indsatsen for god dyrevelfærd og gøre indsatsen mere effektiv. Forskningen skal gøre det nemmere for landmænd og myndigheder at sætte konkrete ord og tal på, hvad der er acceptabelt eller uacceptabelt.

- Dyrevelfærd på besætningsniveau er et komplekst begreb, og det er ikke så enkelt at vurdere, om dyrevelfærd er acceptabelt eller uacceptabelt, siger lederen af projektet, forskningsleder Jan Tind Sørensen fra Institut for Husdyrbiologi og -sundhed på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

Et løft til de værste

Selvom dyrevelfærden generelt har det godt i Danmark, sker det desværre stadigt, at dyrevelfærden i nogle landbrug ikke er acceptabelt. Sker det i en stor besætning, kommer mange dyr i klemme ,. Ringe velfærd går ikke alene ud over selve dyrene. Tilfælde med dårlige forhold for dyrene skader også landbrugets renommé som helhed.

Der er derfor al mulig grund til at fange problembesætningerne. Øget kontrol af alle landbrug med husdyr vil være en dyr og ineffektiv måde at gribe problemerne an på. Der er ingen grund til at kontrollere gode forhold igen og igen.

Det mest effektive for alle parter er at koncentrere kræfterne på de steder, hvor man har en formodning om, at der kan være problemer. At finde en effektiv metode til at udpege disse risikobesætninger er målet med forskningsprojektet, som forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet er involveret i.

- På basis af forskning i besætninger med slagtesvin, søer og malkekøer, vil vi formulere nogle mindstekrav til, hvordan landmanden må behandle sine dyr. Vi vil også udarbejde et effektivt værktøj til at udpege besætninger, der ikke lever op til kravene, siger Jan Tind Sørensen.

Dødelighed, udsætning, medicinforbrug, slagtefund, halthed og forekomst af sår er eksempler på nogle af de data, som forskerne vil inddrage i deres arbejde.

Vedvarende forbedringer

Påbud løser næppe problemet. Det er afgørende for effektiviteten, at landmændene påtager sig ansvaret. Derfor sigter projektet også på at udvikle læringsforløb for landmænd med uacceptabel dyrevelfærd med henblik på at opnå vidtrækkende og vedvarende forbedringer af dyrevelfærden.

- Vi skal finde frem til, hvordan man med den mindst mulige økonomiske belastning får mest mulig dyrevelfærd. Som det er nu, besøger myndighederne fem procent af alle husdyrbesætninger. Hvis myndighederne havde en metode til finde de risikobaserede besætninger, kunne de koncentrere mere af indsatsen om dem, siger projektets koordinator, Jan Tind Sørensen.

Forskningsprojektet ?Dyrevelfærd i husdyrbesætninger? er finansieret af Fødevareministeriet og kører fra 2009 til 2012.

Tekst: Janne Hansen