Både forbrugere, landmænd og husdyr trives bedst med, at dyrevelfærden i produktionsbesætningerne er i top. Godt landmandskab og snusfornuft rækker langt, men når de svigter, træder lovgivning på området til for at sikre, at dyrene behandles så godt som muligt i forhold til deres behov.

Spørgsmålet er, hvordan myndighederne kan holde styr på, om dyrenes velfærd på de enkelte landbrug er tilfredsstillende. Skal velfærden kontrolleres på basis af et eksisterende talmateriale fra alle besætninger, besøg i udvalgte besætninger eller besøg hos alle husdyrbrugere? Og hvordan skal kontrollen udføres, så den gavner dyrevelfærden, er motiverende for landmanden og er til at arbejde med for kontrolmyndigheden?

Det har forskere fra Aarhus Universitet undersøgt i samarbejde med Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet i et netop afsluttet dyrevelfærdsprojekt finansieret af Fødevareministeriet. Resultaterne præsenteres og debatteres 10. december på Aarhus Universitet, hvor rådgivere, dyrlæger og forskere samt repræsentanter fra myndigheder, Det Dyreetiske Råd og Dyrenes Beskyttelse samles til et seminar.

- Vurdering af dyrevelfærd forventes at spille en stigende rolle i offentlig kontrol af dyrevelfærd, ikke bare i Danmark men hel EU. Derfor er det vigtigt, at vurderingen giver et retvisende og gennemskueligt billede, siger professor Jan Tind Sørensen fra Aarhus Universitet og leder af projektet.

Samlet vurdering og dialog

Forskerne fremlægger en række resultater fra projektet:

• Dataudtræk fra diverse registrere ser ikke ud til at være tilstrækkelige til at danne sig et reelt helhedsbillede af dyrenes velfærd i den enkelte besætning. Med de værktøjer, der er til rådighed i dag, er besøg i besætningen den bedste løsning.

• Den mest motiverende type kontrolbesøg er den, der lægger op til dialog og fortolkning af resultaterne i samarbejde med landmanden.

• Et nyudviklet indeks-baseret værktøj, som en bred vifte af eksperter har bidraget med input til, kan bidrage til at gøre kontrollen og vurderingen fair og effektiv.

Som kontrollen foregår nu, udtrækkes besætningerne til kontrol tilfældigt. Med denne metode vil der være mange besætningsbesøg på gårde, hvor dyrenes velfærd er i orden. For at arbejde mere effektivt med at forbedre dyrenes velfærd, vil det give bedre mening at udpege de besætninger, hvor der forventes at være problemer.

- I Danmark har vi mange registerdata, så det burde være muligt at foretage en risikobaseret udpegning af de besætninger, der skal have et kontrolbesøg. Vi har dog endnu ikke fundet en metode til dette siger Jan Tind Sørensen.

Velfærd i et indeks

Det er en stor opgave at finde de indikatorer, der giver et retvisende billede af dyrenes velfærd og samle disse indikatorer i et velfærdsindeks, der både er gennemskueligt og nemt at forklare. I rapporten, der præsenteres på seminaret, ligger et eksempel på et indeks, der kan anvendes til vurdering af velfærden hos malkekøer.

Nogle indikatorer, f.eks. halthed, vejer tungt i indekset, mens andre, f.eks. beskidt yver, vægter mindre. Vægtningen er foretaget i ved hjælp af et bredt sammensat ekspertpanel. Det er vigtigt, at landmanden oplever et sådan indeks som værende gennemskuelig og retfærdig, samtidig med at det giver det rigtige helhedsbillede.

- Produktionsdyrenes velfærd bestemmes af det komplekse samspil mellem dyr, management og produktionssystem. Derfor er der behov for at vurdere dyrenes velfærd på besætningsniveau. Fokuserer man på, hvordan de enkelte dyr har det, kan man også sammenligne på tværs af produktionssystemer, for eksempel sammenligne konventionelle dyr med økologiske dyr, siger Jan Tind Sørensen. 

Rapporten ”Vurdering af dyrevelfærd i en husdyrbesætning” er udgivet af Center for Bioetik og Risikovurdering ved Københavns Universitet. Den er baseret på resultater fra projektet Dyrevelfærd i besætninger – et samspil mellem husdyrbrugere og myndigheder (2009-2013), som er finansieret af Fødevareministeriet. Det fireårige projekt blev udført i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Danmarks Teknisk Universitet i regi af Fødevareministeriets Videncenter for Dyrevelfærd (ViD).

Yderligere oplysninger: Professor Jan Tind Sørensen, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: jantind.sorensen@agrsci.dk, telefon: 8715 7923, mobil: 2078 3343