I 2010 bestilte Justitsministeriet og Fødevareministerier en undersøgelse fra Aarhus Universitet, som skulle kortlægge, hvilken mængde hel halm, der tilgodeser grises behov for beskæftigelses- og rodemateriale under praksislignende forhold.  Resultaterne er publiceret i en ny rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.  

- Ifølge dansk lovgivning skal slagtesvin have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, som kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale – men der har hidtil ikke været konkrete tal for, hvor meget halm der skal tildeles, siger hovedforfatteren bag rapporten seniorforsker Lene Juul Pedersen fra Aarhus Universitet.

Grise har behov for beskæftigelse og for nye stimuli

Grise anvender en stor del af deres aktive tid på at undersøge omgivelserne. Adfærden kan være motiveret af sult, men er hos slagtesvin, som typisk har fri adgang til foder, fortrinsvis motiveret af informationssøgning eller nysgerrighed. Grise undersøger et substrat eller et miljø ved at udføre adfærdselementer som at snuse, rode, puffe, tygge eller bide.

Gennem denne adfærd får grisene oplysninger om deres omgivelser, f.eks. om potentielle fødeemner, redematerialer eller et egnet hvilested. Grise retter deres undersøgende adfærd mod materialer, som har nyhedsværdi, er foranderlige og/eller manipulerbare. I naturen vil den nye viden blive gemt og benyttet senere ved eksempelvis ressourcemangel, og adfærden er derfor med til at sikre grisens chance for at overleve og reproducere sig.

Den undersøgende adfærd er styret af en medfødt/indre motivation for at opsøge, finde og undersøge stimuli som potentielt indeholder information. Derfor har grise, som lever under intensive produktionsforhold og har fri adgang til foder, stadig behov for adgang til manipulerbare materialer (beskæftigelses- og rodematerialer), som kan opfylde denne motivation.

Hvis dyrene mangler stimuli, kan de omdirigere deres normale undersøgende adfærd mod de andre grise i stien, og særligt mod disses ører og haler. Når adfærden omdirigeres til andre grises kroppe, kan den skade modtageren som for eksempel ved halebid. Graden af undersøgende adfærd omdirigeret mod stifæller kan benyttes som mål for i hvor høj grad miljøet tilgodeser grisenes behov for blandt andet beskæftigelses- og rodematerialer.

I projektet anvendte forskerne derfor ændringer i forekomst af undersøgende adfærd rettet mod stifæller som en indikator for manglende behovsopfyldelse. I undersøgelsen blev følgende sekundære variable desuden registreret:

• Forekomst af skader på hale
• Daglig tilvækst
• Mængde af tilbageværende rent halm i stierne (den mængde halm, der er tilbage før næste tildeling af halm)
• Mål for stiklima
• Grisenes mavesundhed.

Grise skal have op mod 400 g hel halm før deres behov er tilgodeset

I første fase undersøgte forskerne grisenes forhold, når de fik enten 10, 500 eller 1000 g halm pr. gris pr. dag. Her viste det sig, at der ingen forskel var på forekomsten af den undersøgende adfærd rettet mod stifæller mellem dyr tildelt 500 g halm pr. gris pr. dag og dyr tildelt 1000 g halm pr. gris pr. dag, mens der derimod var mere undersøgende adfærd rettet mod stifæller hos grise som fik 10 g halm pr. gris pr. dag.

I anden fase undersøgte forskerne en daglig halmtildeling pr. gris på henholdsvis 10, 80, 150, 220, 290, 360, 430 og 500 g. Resultaterne viste en signifikant lineær sammenhæng mellem mængden af halm og den tid, grisene brugte på undersøgende adfærd rettet mod stifæller, idet en daglig tildeling af 500 g pr. gris i forhold til 10 g pr. gris reducerede andelen af aktiv tid brugt på adfærden fra 10,5 procent til 8,1 procent.

På baggrund af fastsættelse af en nedre grænse for hvad der udgør en biologisk relevant forskel, konkluderede forskerne, at under de givne forsøgsbetingelser skal grisene tildeles op mod 400 g hel halm pr. gris pr. dag, før behovet er tilgodeset.

Den velfærdsmæssige betydning af at tildele halm i sådanne mængder understøttes af de sekundære variable, der blev målt. Her viste resultaterne følgende:

• Et signifikant fald i andel af dyr med skader på halen ved tildeling af stigende halmmængder (5,9 procent og 2,8 procent ved henholdsvis 10 og 500 g halm)
• En signifikant stigning i tilvækst ved tildeling af stigende halmmængder (1012 g pr. dag og 1060 g pr. dag ved henholdsvis 10 og 500 g halm)
• Signifikant færre grise med mavesår ved daglig tildeling af 500 eller 1000 g pr. gris (7 procent med mavesår) i forhold til 10 g pr. gris (33 procent med mavesår).

Under de givne forsøgsbetingelser, som indebar blandt andet to ugentlige udmugninger og udeladelse af dataindsamling i de to varmeste måneder, påvirkede halmmængden hverken svineri i stierne, tilsvining af grisene eller klimakvalitet i stierne (temperatur og ammoniak).

Måling af tilbageværende rent halm i stierne viste, at der under de givne forhold skal tildeles mindst omkring 80 g halm per gris indtil grisene vejer cirka 50 kg, mindst omkring 150 g halm pr. gris indtil cirka 70 kg, og herefter mere end 290 g halm pr. gris for at opnå permanent adgang til halmen.

- Nu foreligger der reel viden om, hvor meget halm der skal til for at tilgodese grisenes behov. Tildeling af halm kan tilsyneladende også øge tilvæksten og medvirke til at løse problemer med mavesår. Hvis resultaterne skal implementeres i praksis, er det nødvendigt at arbejde med at udvikle nye stald- og gyllesystemer, der kan håndtere større mængder halm, siger Lene Juul Pedersen.

Rapporten ”Hvor meget hel halm udgør tilstrækkeligt beskæftigelses- og rodemateriale til svin”, DCA rapport nr. 30, september 2013 kan hentes her.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Lene Juul Pedersen, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: lene.juulpedersen@agrsci.dk, telefon: 8715 7907