Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
Forskning Offentligheden / Pressen Jordbrug og fødevarer Fødevarer DCA

Hvor godt forstår danskerne kostrådene?

De fleste danskere kender de otte kostråd til en vis grad – men der er plads til forbedringer. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, som kommer med forslag til, hvordan nye kostråd kan kommunikeres.

Danskerne kan huske og forstå flere af de otte kostråd - men ikke alle otte. Foto: Arkiv

Spis fisk og sørg for seks om dagen. Det ved de fleste. Men hvordan er det nu med pasta, brød og kartofler? Og hvad med kød, ost og mælk? Må man godt og hvor meget eller hvor lidt skal der til?

 

For at få svar på disse spørgsmål kan forbrugerne læne sig op ad de officielle otte kostråd. Kostrådene er retningslinjer for, hvad og hvor meget man bør spise og er baserede på viden om sammenhænge mellem kosten og risikoen for ernæringsrelaterede sygdomme.

 

Kendskab til de otte kostråd

Ny forskning og viden på ernæringsområdet giver anledning til, at de danske kostråd genopfriskes. I den anledning bad Fødevarestyrelsen forskere fra Aarhus Universitet om at skabe et overblik over forbrugernes forståelse af de otte kostråd. Resultaterne er publiceret i en ny rapport udgivet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet. Erfaringerne kan Fødevarestyrelsen bruge til at formulere de nye, reviderede kostråd.

 

En ting er nemlig at skrue et godt sæt anbefalinger sammen. Noget andet er at kommunikere de gode råd ud til befolkningen og sikre, at rådene forstås og efterleves. Spørgsmålet er, hvor godt den almindelige danske forbruger har sat sig ind i kostrådene og hvor godt rådene efterleves. Forskerne fra Aarhus Universitet undersøgte spørgsmålet ved hjælp af interviews af forbrugere.

 

Forståelsen kan gøres endnu bedre

Generelt havde de interviewede personer en fin forståelse af de otte kostråd, men der var usikkerhed om nogle af rådene. Der var også en række grunde til, at rådene ikke altid blev efterlevet.

 

Det, der ligger tydeligst i forbrugerne bevidsthed, er rådet om at spise frugt og grønt samt rådet om at spise fisk.

 

- Det indikerer, at kampagner er med til at skabe opmærksomhed om kostrådene, idet det primært er disse to kostråd, der er blevet kørt kampanger på, hedder det i forskernes rapport.

 

Rådet om, at man bør spise kartofler, ris, pasta eller fuldkornsbrød produkter hver dag, havde de interviewede forbrugere delte meninger om. Nogle mente, at det er et utroværdigt råd, som stammer fra en sovs og kartoffelperiode, der hører fortiden til. Rådet blev ikke opfattet som noget, man bør være opmærksom på. 

 

Forskerne fandt også, at rådene skal være enkle, med kun et budskab ad gangen. Når et råd blander to eller flere budskaber sammen skaber det forvirring, f.eks. ”Spis variereret og bevar normalvægten”.

 

Forskerne anbefaler, at nye kostråd formuleres kort og præcist uden at budskabet går tabt – og helst med kun et enkelt budskab ad gangen. Angivelse af specifikke fødevarer og mængder kan fremme forståelsen, da det giver forbrugerne noget konkret at forholde sig til.

 

Evne, motivation og mulighed

Et er at forstå budskabet; et andet er at tage sig sammen og efterleve det. Vi kan nok alle nikke genkendende til, at tid, økonomi og overskud i dagligdagen blev nævnt af de interviewede forbrugere som årsager til, at de ikke altid efterlevede kostrådene.

 

Forskerne skriver i rapporten, at skal rådene efterleves, er det nødvendigt at sikre evnen, motivationen og mulighederne hos forbrugerne.

 

Evnen til at efterleve kostrådene handler blandt andet om at træffe valg på oplyste grundlag og at kunne oversætte kostrådene til praksis. Konkrete eksempler på, hvordan man integrerer kostrådene i dagligdagen, nemme og indbydende opskrifter eller tillægsmateriale til kostrådene kan være med til at løse dette problem.

 

Motivation kan forbedres ved at fjerne barrierer og fremhæve det motiverende - eksempelvis ved at gøre det nemmere, mindre tidskrævende, sjovere eller billigere at efterleve kostrådene. Barrieren ”har ikke tid og overskud til at servere frugt og grønt” kunne f.eks. overkommes ved at oplyse  forbrugerne om mulighederne for at anvende frosne grønsager eller færdigsnittede salater.

 

Det skal også være praktisk muligt at efterleve kostrådene. F.eks. nytter det ikke noget at anbefale 600 gram frugt og grønt om dagen, hvis fødevarerne ikke er tilgængelige nok. Dette kan f.eks. afhjælpes  ved at sørge for, at  frisk frugt og grønt er tilgængeligt  i hjemmet eller på arbejdspladsen eller skolen – og at gøre slik og andre søde sager meget mindre tilgængelige. 

 

De otte kostråd

Har du tjek på de otte kostråd? Få dem genopfrisket her:

  1. Spis frugt og grønt - seks om dagen
  2. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
  3. Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød - hver dag
  4. Spar på sukker
  5. Spar på fedtet
  6. Spis varieret og bevar normalvægten
  7. Sluk tørsten i vand
  8. Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen

 

Rapporten ”Danskerne forståelse af ”De otte kostråd”, DCA rapport nr. 22, maj 2013 kan læses her.

 

Rapporten er et led i aftalen mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af

forskningsbaseret myndighedsbetjening mv. ved Aarhus Universitet.

 

Yderligere oplysninger: Videnskabelig assistent Inge Hummelshøj Hansen, Institut for Marketing og Organisation, e-mail: ihuh@asb.dk, telefon: 8716 6037