I store dele af Europa er begrebet Soil Health blevet en del af det daglige ordforråd blandt dem, der arbejder med miljø, landbrug og natur.

Soil Health handler ikke kun om, hvorvidt jorden kan producere afgrøder. Det handler om at se jorden som et levende og komplekst system, der spiller en afgørende rolle for klima, biodiversitet og menneskers livsvilkår. Europa-Kommissionen vurderer, at op mod 70 % af al jord i Europa er i dårlig sundhedstilstand. Derfor er Soil Health i centrum i EU-missionen A Soil Deal for Europe under Horizon Europe-programmet.

Men hvordan står det til i Danmark? Forstår vi begrebet, og er vi enige i, at det er vigtigt? Det EU-finansierede projekt PREPSOIL har undersøgt netop dette spørgsmål.

Sådan er undersøgelsen lavet

Projektet havde til formål at undersøge bevidstheden om og forståelsen af jordens sundhed blandt fagfolk i syv europæiske lande: Danmark, Sverige, Polen, Tyskland, Holland, Frankrig og Spanien.

Hundredvis af fagpersoner fra landbrug, skovbrug, natur og byudvikling deltog i en onlineundersøgelse. De blev spurgt til deres baggrund, hvad de forstår ved en sund jord, om de var enige i EU-Kommissionens definition, og i hvor høj grad de arbejder med jordens sundhed i deres daglige praksis.

Men hvad er sund jord egentlig?

Selve begrebet Soil Health er ikke let at oversætte til dansk. For nogle betyder det en mark med højt udbytte. For andre handler det om lav forurening, god næringsstofomsætning eller et højt indhold af organisk kulstof. Andre igen tænker på jord med minimal menneskelig påvirkning.

Alle disse definitioner kan være rigtige på samme tid. En højproduktiv mark i Danmark er meget forskellig fra en spansk vinmark, en svensk skovbund eller en dansk mose. Derfor har EU valgt at definere sund jord som ”jordens fortsatte evne til at understøtte økosystemtjenester”.

Det betyder, at sund jord kan se forskellig ud alt efter, hvilke funktioner der er vigtige: fødevareproduktion i Danmark, vandfiltrering i spanske byområder eller kulstoflagring i svenske tørvemoser.

Store forskelle mellem landene

De syv deltagende lande repræsenterer meget forskellige forhold: fra tætbefolkede Holland og Danmark med stor andel landbrugsjord, til store lande som Frankrig og Spanien med store variationer i klima og landskab, og Sverige, som er domineret af skov.

Derfor blev undersøgelsen tilpasset lokale forhold og opdelt i tre hovedkategorier af arealanvendelse: landbrug, skov/natur og by. I alle lande blev der udvalgt tre regioner, så forskellene kunne blive tydeliggjort.

Hvad viste undersøgelsen i Europa?

Mere end 500 personer svarede på undersøgelsen. Langt de fleste kom fra landbruget, mens det var sværere at få svar fra skov- og bysektoren.

I landbruget og skovbruget havde de fleste en baggrund inden for jordvidenskab, og mange havde lært om jordsundhed i deres daglige arbejde. I byerne var billedet anderledes, her havde under halvdelen en uddannelse inden for jord, og kendskabet til Soil Health var lavere.

Der var også forskel på, hvor enige fagfolkene var i EU’s definition. I Tyskland, Spanien og Holland var der stor opbakning til Soil Health-konceptet, mens polske og svenske deltagere var mere fokuserede på jordens frugtbarhed og produktion. Danske byfolk skilte sig ud ved at være mindre bekendte med og enige i begrebet.

Generelt var deltagere fra byområder mere tilbøjelige til at vurdere Europas jord som usund, mens deltagere fra skov og natur var mere skeptiske over for problemets omfang og relevans.

Barrierer for bedre jord

Undersøgelsen peger på to centrale barrierer for at forbedre jordens sundhed: mangel på viden og begrænset lokal og regional involvering.

Årsagerne kan være, at jordens sundhed ikke er højt nok en prioritet som strategisk mål i hverken offentlige eller private initiativer, at ressourcer og værktøjer mangler, eller at incitamentstrukturerne ikke understøtter en indsats.

Hvad viste undersøgelsen i Danmark?

I Danmark blev undersøgelsen sendt til 256 fagfolk, hvoraf kun 22 % besvarede den. Dette var en lidt dårligere svarprocent end i nogle af de andre deltagende lande, men ikke meget. På trods af den lave svarprocent var det muligt at analysere svarene fra landbrugs- og bysektorerne. Blandt deltagerne fra landbruget var der bred opbakning til Soil Health. De fleste vurderede, at jordens sundhed er vigtigt, og mange oplevede, at der allerede arbejdes med det. Næsten halvdelen af deltagerne var forskere, mens under en tredjedel var rådgivere eller landmænd, noget, der kan have præget resultaterne.

De danske landbrugsdeltagere pegede især på udfordringer som:

• tørvemoser
• indhold af organisk materiale
• næringsstofkredsløb
• vandhåndtering

I byerne var billedet anderledes. Her kom de fleste deltagere fra myndigheder eller byggefirmaer. De oplevede, at Soil Health spiller en mindre rolle i planlægning og byggeri, og mange følte sig ikke særligt velinformerede, selvom de arbejder med jord i praksis.

Her pegede deltagerne især på udfordringer som:

• genanvendelse af jord
• forurening
• klimatilpasning
• vandhåndtering

Danmark er godt i gang, men byerne halter

Alt i alt viser undersøgelsen, at Danmark er godt på vej i landbruget. Soil Health er allerede en del af tankegangen, og mange arbejder aktivt med det.

Men i byerne halter forståelsen efter. Her er der behov for at flytte fokus fra jord som en ressource til jord som et levende system, der er afgørende for menneskers livsvilkår og som skal beskyttes.

Kontakt

Postdoc Jorge Vélez, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Mail: jorge_mv@agro.au.dk