Aarhus Universitets segl

Hvad betyder mad og måltider for livskvaliteten hos ældre?

De ældres tilfredshed med maden i eget hjem hænger tæt sammen med graden af selvhjulpenhed, viser ny undersøgelse.

Vi bliver mere og mere individualiserede i vores ønsker og behov. Foto: Colourbox

Jo mere, de ældre selv kan, jo mere tilfredse er de med deres måltider. Det har forskere fra Aarhus Universitet fundet ud af som en del af arbejdet beskrevet i rapporten 'Meninger om mad og måltider blandt ældre i eget hjem'.

Alice Grønhøj, lektor ved MAPP Centret, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet har været med til at udarbejde undersøgelsen. Hun forklarer:

- Der er ingen tvivl om, at mad og måltider er en vigtig del af tilværelsen. Vi spiser hver eneste dag, og hvis vi ikke er tilfredse med det, vi spiser, eller den måde hvorpå hele måltidet foregår, så vil det givetvis påvirke den overordnede tilfredshed med tilværelsen.

Undersøgelsen er gennemført blandt cirka 1000 respondenter i seks forskellige kommuner landet over og viser en tydelig sammenhæng mellem selvhjulpenhed og tilfredshed.

- Det er tydeligt, at tilfredsheden bliver ringere, jo mindre selvhjulpne, de ældre er. Generelt viser undersøgelsen stor tilfredshed med mad, man laver selv, eller som tilberedes i hjemmet, f.eks. af en ægtefælle. Tilfredsheden er stadig høj, men alligevel en del lavere, når det gælder den mad, man får bragt fra kommunal madservice. Vi er nu ved at dykke ned i, hvad der ligger bag denne sammenhæng, for det kan vi ikke sige præcist. Men det er vigtigt at blive klog på, så man ved, hvad man skal sætte ind med for at øge den madrelaterede livskvalitet for denne aldersgruppe, siger Alice Grønhøj. 

Flere kokke kan være en god idé

De ældre er altså mest tilfredse med den mad, de selv eller deres familie/ægtefælle laver. Det kan tyde på, at det vil give god mening at mobilisere de ældre, i stedet for at gå direkte til færdigtilberedt mad, når den ældre ikke mere selv magter at stå bag gryderne.

Så selvom man som ældre f.eks. ikke kan tilberede hele måltidet, så kan man måske skrælle kartoflerne eller på anden vis deltage i madlavningen.

Det kan også være interessant at undersøge, hvad der sker i skiftene – dvs. når man går fra at være selvhjulpen til at begynde at få brug for hjælp, men stadig mestrer nogle ting - eller når man mister ægtefæller, som jo sker for en del i denne aldersgruppe. 

Individualisterne kommer

Et af formålene med undersøgelsen er at blive klogere på, hvad det konkret er, madleverandørerne og kommuner skal tilbyde de ældre, der er visiteret til madservice for at øge tilfredsheden. Her er der stor forskel på ønsker til konsistens, smag, udbud osv. De ældre er selvsagt ikke en homogen gruppe. Hvor økologi for eksempel står højt på ønskelisten i visse dele af landet, er det ikke slet ikke på dagsordenen i andre.

Rapporten kan derfor give et fingerpeg om, hvor man bør fokusere for at komme de ældres ønsker i møde, ikke bare nu, men også i fremtiden.

- Der er ingen tvivl om, om at vi bliver mere og mere individualiserede i vores ønsker og behov, og den tendens vil ikke blive mindre. Gruppen af ældre får desuden større etnisk diversitet, ligesom etnisk danske ældre fremover i endnu højere grad vil være inspireret af mad mange steder fra, siger Alice Grønhøj.

Det er alt sammen noget, der vil kræve flere farver på paletten, når menuen til fremtidens ældre skal sammensættes. 


Yderligere oplysninger

Undersøgelsen "Meninger om mad og måltider blandt ældre i eget hjem – en kvantitativ undersøgelse af ældres måltider, sociale rammer, funktionsevne og livskvalitet" er udarbejdet af forskere ved sektionen Fødevarekvalitet, Perception og Samfund, Institut for Fødevarer, AU samt forskere ved MAPP Centret, Institut for Virksomhedsledelse, AU.

Kontakt
Lektor Alice Grønhøj
Institut for Virksomhedsledelse
MAPP Centret, AU
Mail: alg@mgmt.au.dk
Telefon: 8716 5042
Mobil: 6177 9697