De kan optage CO₂, de behøver ingen kunstgødning, og så er de tilmed sprængfyldt med aminosyrer. Der er mange grunde til at interessere sig for bælgplanter, og det har forskere på Aarhus Universitet da også gjort længe.

Stig Uggerhøj Andersen, der er lektor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik, fortæller:

- Bælgplanter er i stand til at fiksere kvælstof i symbiose med jordbakterier. Det betyder at de, udover at kunne fiksere CO₂, som alle planter kan ved hjælp af fotosyntese, også har adgang til de stort set ubegrænsede mængder af kvælstof, der er i atmosfæren - og derfor er det ikke nødvendigt at tilføre kvælstofgødning til bælgplanter.

Desuden kan bælgplanter producere meget proteinrige frø, der har en anden sammensætning af aminosyrer end den, man finder i korn og ris:

- Vi tror at bælgplanteprotein kommer til at spille en stor rolle i overgangen til en plantebaseret kost, for aminosyresammensætningen passer godt med sammensætningen i ris og hvede. Så man kan faktisk få sit fulde næringsbehov dækket uden kød, fortsætter Stig Uggerhøj Andersen.

Hestebønner kan produceres lokalt

På nuværende tidspunkt er den store import af planteprotein, særligt soja, en udfordring, og det vil være en stor fordel at kunne erstatte noget af importen med lokalt dyrkede bælgplanter.

Derfor er forskerne specifikt interesserede i hestebønner:

- Hestebønner har et stort udbyttepotentiale i våde og kølige klimaer, som det danske, så vi håber at de kan komme til at fylde mere i landskabet. Deres blomster tiltrækker tilmed bier og andre insekter, så det ville også gavne biodiversiteten, fortæller Stig Uggerhøj Andersen.

Allerede nu er hestebønnerne at finde i køledisken i form af køderstatningsprodukter, men forskerne håber, at bønnerne på længere sigt også bliver populære som grøntsager til direkte konsum, når deres smag og konsistens er blevet forbedret.

Planteforædling er en kompleks og langvarig proces

Men før hestebønnerne for alvor kan gøre sit indtog på de danske marker, så er der behov for den planteforædling, som Institut for Molekylærbiologi og Genetik bidrager til i samarbejde med planteforædlerne:

- På Aarhus Universitet arbejder vi med at forstå, hvordan gener og det samlede genom kan påvirke forskellige vigtige egenskaber i bælgplanterne, for eksempel sygdomsresistens, stresstolerance og klimatilpasning, med henblik på at udnytte de naturlige forskelle, fortæller Stig Uggerhøj Andersen:

- Planteforædling er en kompleks og langvarig proces, der kræver genetisk forståelse af de forskellige træk, som man gerne vil forbedre, og vi har derfor et godt samarbejde både med planteforædlere og plantefysiologer.

Stor europæisk interesse

Det er ikke kun i Danmark, at der er interesse for forædling af hestebønner, men over hele Europa.

Stig Uggerhøj Andersen koordinerer et stort forskningsprojekt, ProFaba, der arbejder for at fremme proteinproduktionen i Europa ved at forbedre hestebønnen som en europæisk afgrøde.

Projektet samler partnere med ekspertise inden for genomer, bioinformatik, kvantitativ genetik, insektresistens, sygdomsresistens, abiotisk stresstolerance, kvælstoffiksering, fænotyper i marken, avl, klima og fænologisk modellering for at håndtere de største hindringer for, at hestebønne kan slå igennem som en proteinafgrøde.

- Vi har en stor gruppe af partnere over hele Europa, og det gør, at vi har mulighed for at dyrke det samme sæt af hestebønnelinjer på mange forskellige steder. Det giver os viden om, hvilke genotyper, der passer til bestemte klimaområder nu – og ved hjælp af modellering også i fremtiden., siger Stig Uggerhøj Andersen:

- På Aarhus Universitet har vi især fokus på kvælstoffiksering, hvor vi tester interaktionerne mellem en masse forskellige kvælstoffikserende jordbakterier på forskellige hestebønnelinjer for at finde optimale kombinationer – og hvad der genetisk ligger bag de gode kombinationer.

Du kan høre Stig Uggerhøj Andersen fortælle om hestebønner og ProFaba-projektet i denne podcast ”Stig Uggerhøj Andersen or the fascination with legumes”, der både findes på dansk og på engelsk