Aarhus Universitets segl

Hellere mælk end varm luft

Er danske bøvser ligeså slemme som udenlandske? Det er ét af de spørgsmål, som danske kvægforskere er gået i gang med at undersøge med henblik på at nedsætte køernes påvirkning af klimaet.

Det er naturligt at køer bøvser metan, men kan forskere nedsætte mængden af den potente drivhusgas fra køerne, vil det gavne både miljøet og landbruget. Foto: Janne Hansen
Det er naturligt at køer bøvser metan, men kan forskere nedsætte mængden af den potente drivhusgas fra køerne, vil det gavne både miljøet og landbruget. Foto: Janne Hansen

Koen ligger fredsommeligt med halvlukkede øjne på den grønne mark og tygger sit drøv. Hyggeligt ser det ud, men hver gang hun bøvser, bidrager hun til den globale opvarmning. Helt præcist, hvor meget drivhusgas danske køer udleder, og hvor meget udledningen kan reduceres, er noget, som forskere ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet sammen med kollegaer fra KU-Life netop nu er gået i gang med at undersøge.

Som en del af Fødevareministeriets projekt ?Fremtidens husdyrproduktion? vil forskerne udvikle nye fodringsstrategier, der kan sænke udskillelsen af metan og samtidig forbedre udnyttelsen af energien fra foderet. Metan er 21 gange så potent en drivhusgas som CO2 og har derfor stor betydning for den globale opvarmning. Den er også fuld af energi.

- Metan er det samme som naturgas, og er således meget energirig. Det er således en betydelig del af foderets energi, der tabes med metan, siger seniorforsker Peter Lund, som står i spidsen for projektet.

- Selvom udledning af metan ikke kan elimineres, er der flere potentielle fodringsmæssige muligheder for at reducere den, da tabet af metan varierer betydeligt afhængig af fodringen. Vi forventer at kunne anvise fodringsstrategier, som kan reducere emission af metan med 10-15 procent, fortsætter han.

Nogle af strategierne vil sikkert føre til reduceret foderudnyttelse eller ændre på mælkens egenskaber.. Udover at udvikle fodringsstrategier, der reducerer emissionen af metan fra malkekvæg, vil projektet derfor undersøge sammenhængene mellem produktion af metan, næringsstoffernes fordøjelighed og mælkeproduktionen.

Danske køer mere klimavenlige

På verdensplan bidrager landbruget med omkring 37 procent af den menneskeskabte udledning af metan. Hvis man anvender de gængse tal til at udregne, hvor meget dansk landbrug udleder, ligger produktionen af metan fra husdyrenes fordøjelsessystemer på 133 tusind tons, hvoraf kreaturer bøvser og prutter sig til 114 tusind tons. Det svarer til 118 kg pr. malkeko pr. år ? eller en halv liter fyringsolie om dagen.

- Det er bare en grov antagelse, at cirka seks procent af energien fra foderet ender som metan. Vi har ingen tal i Danmark for, hvor meget metan danske køer udleder. Hvis vi kan dokumentere, at niveauet i Danmark er mindre, vil det have stor betydning, siger Peter Lund.

- Danske køer har et af verdens laveste udslip af metangas pr. kg mælk på grund af deres høje ydelse.

Kendskabet til det reelle tab af metan fra en given foderration vil gøre kvægbrugerne bedre i stand til at justere foderrationens sammensætning og dermed både sænke udskillelsen af metan og forbedre foderudnyttelsen.

Naturlig varm luft

Bøvseriet er en naturlig og uundgåelig del af koens fordøjelsesproces. Mikrobiologiske organismer i koens vom nedbryder foderet til næringsstoffer, som koen nemmere kan optage. Nogle af restprodukterne fra denne fordøjelsesproces ryger ud som bøvser og en meget mindre del kommer ud af den anden ende som prutter. Bøvserne er kilde til 95 procent af køernes udledning af metan.

Ved at ændre på koens fodersammensætning kan landmanden ændre sammensætningen af mikrober i koens vom. Det kan dog kun lade sig gøre inden for ?normalområdet? ? man kan for eksempel ikke lave en ko om til en kænguru. Den har en helt anden sammensætning af mikrober i mavetarmkanalen, som omsætter brint og kuldioxid til eddikesyre i stedet for metan som hos køerne.

Køer i telte

For at forskerne kan pejle sig ind på de mest interessante strategier, skal køerne på teltophold. Teltene vil blive forsynet med emhætte, så forskerne kan måle metanudledningen meget nøjagtigt. På basis af resultaterne fra denne del af forsøget, vil forskerne udvælge strategier, som de vil afprøve på flere køer under mere almindelige staldforhold. Her vil køernes mælkeydelse, foderoptagelse og foderudnyttelse blive målt. Gødningen fra hver af forsøgsholdene vil blive opsamlet og komme i forsøgsbiogasanlægget.

- Det er vigtigt at få hele kæden med fra ko til mælk til biogas, siger Peter Lund.

Nedsættelse af udledningen af metan er en win-win situation, da både klimaet og landbruget kan drage nytte af resultaterne. Der er potentiale for at gøre den danske kvægproduktion mere klimavenlig, men potentialet er endnu større i ulande. Her er der mange drøvtyggere og meget dårlig kvalitet foder med en tilsvarende dårlig udnyttelse af energien fra foderet.

Projektet ?Nye fodringsstrategier til reduktion af enterisk metanproduktion hos malkekøer? hører under Fødevareministeriets projekt ?Fremtidens husdyrproduktion? og støttes både af ministeriet og af Mælkeafgiftsfonden. Projektet er et samarbejde mellem DJF, Dansk Kvæg og KU Life og løber fra april 2009 til april 2012.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Peter Lund, Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, telefon: 8999 1131, e-mail: Peter.Lund@agrsci.dk

Tekst: Janne Hansen