Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Grønt protein er godt til grise

Grønt protein udvundet fra kløvergræs er meget velegnet til grise, viser forsøg ved Aarhus Universitet i Foulum. Det gælder både i forhold til grisenes trivsel, tilvækst, foderudnyttelse samt kødets kvalitet og smag.

15.11.2019 | Linda Søndergaard Sørensen

De tre foderblandinger + kontrol (t.v.), som testes i forsøget, hvor kløvergræsprotein udgør en stigende del af foderets råprotein. Jo mørkere farve - jo højere indhold af kløvergræsprotein i foderblandingen. Foto: Linda S. Sørensen

De tre foderblandinger + kontrol (t.v.), som testes i forsøget, hvor kløvergræsprotein udgør en stigende del af foderets råprotein. Jo mørkere farve - jo højere indhold af kløvergræsprotein i foderblandingen. Foto: Linda S. Sørensen

Grise i forsøget. Foto: Linda S. Sørensen

Grise i forsøget. Foto: Linda S. Sørensen

Forskere ved Institut for Husdyrvidenskab på AU Foulum har i GUDP-projektet SuperGrassPork gennemført et fodringsforsøg med økologiske grise, som er blevet tildelt foder med protein udvundet fra kløvergræs.

Formålet med forsøget var at undersøge effekten af at udskifte en del af den traditionelle protein – typisk soja - til protein udvundet fra lokalt dyrket kløvergræs. Forsøget blev gennemført som et dosis-responsforsøg og de nye forskningsresultater viser, at grisene trives fint med op til 15% græsprotein i deres foderration.

”Vores resultater er meget positive, da brugen af protein, udvundet af kløvergræs, har et stort potentiale på flere fronter. Dels hjælper det til at sikre forsyningen af lokalt dyrket protein til den stigende produktion af øko-grise i Danmark – og dels øger dyrkning af græs produktiviteten på marken samtidigt med at det bidrager til mindre kvælstofudvaskning og pesticidforbrug”, fortæller forsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, Lene Stødkilde.

Udvinding af protein fra kløvergræs

Proteinet fra kløvergræsset er udvundet på et mindre bioraffineringsanlæg ved AU Foulum. I 2019 er der opført et større demonstrationsanlæg til udvinding af græsprotein, hvilket gør det muligt at levere foder til mere omfattende fodringsforsøg i fremtiden. Endvidere skal anlægget hjælpe med til at optimere teknologien og bioraffineringsprocesserne samt generere mere viden om omkostninger forbundet med denne type anlæg.

Fodringsforsøget

I fodringsforsøget ved AU Foulum blev 48 grise (i perioden fra 6 uger og til slagt) fordelt på fire grupper som blev tildelt følgende tre typer forsøgsfoder indeholdende forskellige mængder græsprotein samt en kontrolblanding uden kløvergræsprotein:

·        Kontrol

·        5% kløvergræsprotein

·        10% kløvergræsprotein

·        15% kløvergræsprotein (udelukkende danske råvarer)

Ovenstående procentsats skal forstås som den mængde protein, der indgår i foderet på vægtbasis. For forsøgsfoderet med 15% kløvergræsprotein betyder det, at kløvergræsproteinet reelt udgør 41% af foderets råprotein-indhold. Generelt blev foderblandingerne sammensat ud fra de gængse foderblandinger, der bruges i praksis ved fodring af økologiske slagtegrise. Hovedingredienserne var byg, hvede, kinesisk sojakage, ærter, hestebønner samt kløvergræsprotein (i forsøgsfoderet).

Fin trivsel på alle forsøgsblandinger

Resultaterne fra fodringsforsøget viser, at grisene trivedes lige godt på alle typer foderblandinger, idet der hverken var forskel på grisenes vægt, tilvækst, foderoptagelse og – udnyttelse. Det vil sige, at foderets smag ikke påvirkede grisenes lyst til at optage foderet og næringsstofferne blev udnyttet lige godt for alle typer forsøgsfoder. Endvidere var der ingen sundhedsmæssige problemer for nogle af grupperne undervejs i forsøget.

Højt græsprotein gav højere kødprocent

Hvad angår kødprocenten efter slagtning viste resultaterne, at den gruppe grise, som fik 15% kløvergræsprotein havde en signifikant højere kødprocent end de øvrige forsøgsgrupper. Denne højere kødprocent kan dog muligvis forklares ved, at græsproteinet har haft en lidt højere fordøjelighed og mere optimal aminosyresammensætning end forskerne havde forventet. ”Jo mere græsprotein vi tilsætter, jo mere optimal aminosyresammensætning får vi”, forklarer Lene Stødkilde, og fortsætter: ”Med andre ord, så kan vi ikke udelukke, at grisene på 15%-blandingen har fået lidt mere fordøjeligt protein og lidt flere essentielle aminosyrer end det var tilsigtet, da vi formulerede foderblandingerne. Men uanset hvad, så er det jo godt nyt for produktet, da højere fordøjelighed betyder, at der er brug for mindre mængder af græsprotein i foderet for at opnå en god tilvækst og kødprocent”.

Flere omega-3 fedtsyrer i kødet

Forskerne har også undersøgt kødets fedtsyresammensætning og resultaterne viser her, at jo mere kløvergræsprotein, der er tilsat foderblandingen, jo højere bliver kødets indhold af omega-3 fedtsyrer. Samlet set er andelen af umættet fedt den samme i alle forsøgsgrupper, så det er udelukkende forholdet mellem omega-3- og omega-6 fedtsyrer der ændrer sig til fordel for indholdet af omega-3 fedtsyrer.

”Set fra et sundhedsmæssigt synspunkt, er det positivt, at kødet har et højere indhold af de gavnlige omega-3 fedtsyrer. Samtidig er vi heller ikke interesseret i for mange umættede fedtsyrer i kødet, da dette kan give øget harskhed. Af den grund er der også tilsat ekstra antioxidanter til foderet i form af E-vitamin for at forebygge en øget oxidation og dermed harskhed”, fortæller Lene Stødkilde.

Ingen forskel på tekstur og smag 

Heller ikke smagsmæssigt er der forskelle at finde på kød fra grisene fodret med eller uden grønt protein. Ved forsøgets afslutning i foråret 2019 blev der, i samarbejde med Danish Crown, afviklet en smagsevent, som muliggjorde en ”uformel” blindsmagning af kødet fra fodringsforsøget. Ingen af deltagerne kunne hverken se eller smage forskel, hvilket også er blevet bekræftet efterfølgende af et professionelt smagspanel.

Resultaterne har hermed vist, at grise sagtens kan fodres med græsprotein. ”Og det er jo absolut positivt at vi kan producere helt almindeligt svinekød på basis af lokalt produceret græsprotein uden at det går ud over kvalitet og smag. De næste skridt bliver at få bioraffineringsprocesserne optimeret, så et højt og stabilt proteinudbytte af høj kvalitet sikres, samt regnet på omkostningerne i det, før det kan føres videre ud i praksis”, slutter Lene Stødkilde.

Mere om projekt SuperGrassPork

Projekt SuperGrassPork afvikles i perioden 2017-2020. Projektet er støttet af Grønt Udviklings- og demonstrationsprogram (GUDP) og koordineres af ICROFS. Projektet ledes af SEGES og ud over Institutterne Husdyrvidenskab, Agroøkologi og Ingeniørvidenskab fra Aarhus Universitet deltager Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Friland A/S, Vestjyllands Andel samt Institute for Food Studies & Agro Industrial Development (IFAU).


Læs mere om projekt SuperGrassPork.

Flere oplysninger

Lene Stødkilde, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
E-mail: lsj@anis.au.dk

Anis, Svin, DCA