Ved at dyrke grøn biomasse som f.eks. græs og kløvergræs i stedet for korn er det på samme tid muligt at øge udbyttet i marken, reducere udvaskningen af kvælstof og anvendelsen af pesticider samt opbygge jordens muldlag.

Samtidig er de grønne afgrøder økonomisk interessante på grund af det høje proteinindhold. Grise og fjerkræ kan ikke fordøje græs i større mængder, men ved hjælp af nye bioraffineringsteknologier er det i dag muligt at udvinde protein fra grønne biomasser i en kvalitet, som gør, at græsproteinet kan erstatte importeret sojaprotein i foderblandinger til grise og fjerkræ.

Presseresten kan anvendes til kvægfoder, og foreløbige undersøgelser har ligefrem vist, at køerne faktisk giver mere mælk, når de får presset græs i forhold til frisk græs. Endelig er der er restprodukt, ”brunsaft”, som kan indgå i biogasproduktion eller anvendes som grundlag for produktion af forskellige højværdiprodukter. Dermed er ringen sluttet med recirkulering af næringsstoffer. 

Du kan høre meget mere om udviklingen af grøn protein, når Aarhus Universitet er vært for konferencen Circular Bioeconomy Days, der finder sted på AU Foulum fra 25. til 27 juni.

Udfordringerne

Men der mangler stadig forskning og udvikling, før grøn protein i stor skala bliver en rentabel forretning. Et af de store spørgsmål er, hvordan man sikrer en rentabel og energieffektiv produktion i et fuldskala bioraffinaderi, hvor der udvindes protein og andre højværdiprodukter af grøn biomasse? 

Desuden er visse aspekter af processen særligt omkostningstunge, og energiforbruget i et bioraffinaderi kan blive dyrt. Forskerne er enige om, at det er vigtigt, at forbruget delvist dækkes af restprodukter fra den grønne biomasse. Den væskefraktion, der er tilbage, når proteinkoncentratet og fiberfraktionen er udvundet, indeholder organisk stof, som vil kunne forgæres til ethanol eller biogas. 

Transport er også et af de områder, der skal undersøges nærmere, da omkostningerne hertil udgør en væsentlig del af de samlede udgifter ved produktion fra grøn biomasse. Måske kan separation og presning i marken være relevant for at gøre processen mere effektiv og billig.

Endelig er der behov for at udforske mulighederne for at udvinde andre værdifulde komponenter fra den grønne biomasse og udnytte det i eksempelvis human konsum, da det vil forbedre den samlede rentabilitet i produktionen

• Læs også: Græsprotein i maden, er det lige om hjørnet?

Nyt demonstrationsanlæg

For at udvikle mulighederne for at anvende grøn biomasse, bliver der nu bygget et demonstrationsanlæg på AU Foulum. Det nye anlæg etableres for at optimere og validere procestekniske løsninger i fremtidige bioraffineringsanlæg. Samtidig skal det ny anlæg levere data, som gør det muligt at beregne økonomisk samt miljø- og klimamæssig bæredygtighed. Herudover giver anlægget mulighed for at producere tilstrækkelige mængder til fodringsforsøg med både svin og kvæg.

Det ny anlæg indvies den 25. juni 2019 - i forbindelse med Circular Bioeconomy Days - og alle er velkomne til at deltage og høre om det nye anlæg. Deltagelse kræver dog tilmelding.

Fordringsforsøg, status lige nu

Forskere fra Aarhus Universitet har allerede lavet studier, hvor de har erstattet soja med græsprotein i foder til kyllinger og kvæg. De har herefter undersøgt næringsværdi, fordøjelighed, tilvækst og kødkvalitet.

Lige nu pågår der i regi af projektet SuperGrassPork forsøg med græsprotein i foderet til økologiske svin. Forsøget med foderet til de økologiske grise blev igangsat i november 2018, hvor grisene blev fravænnet. De fik, indtil slagtningen i marts 2019, en af fire foderblandinger, med forskelligt indhold af græsprotein.

Det er siden testet, hvad græsproteinet betyder for svindekødets smag, farven og strukturen, samt fedtsyre- og vitaminindhold i kødet og spækket. Tidligere studier i kyllinger har nemlig vist en sammenhæng mellem højt indhold af umættede fedtsyrer og vitaminer i kløvergræsproteinet og indholdet i kyllingekød. Det resulterer i en ernæringsmæssig bedre fedtsyresammensætning med et højere indhold af omega-3 fedtsyrer. Men omvendt kan det også have en betydning for holdbarheden af kødet; hvilket nu undersøges nærmere nærmere.

Konference sætter spot på de alternative proteiner

På den kommende internationale konference, Circular Bioeconomy Days, som Aarhus Universitet er vært ved  25. – 27. juni, er en hel konferencedag netop dedikeret til det stigende globale behov for alternative proteinkilder til både dyr og mennesker.

Læs mere om konferencen 

Baggrundsviden om alternativ protein

Aarhus Universitet har i 2017 oprettet det tværfaglige forskningscenter CBIO, Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi,  hvis forskning og projekter er inddelt i syv hovedområder, som tilsammen dækker alle led i den cirkulære bioøkonomi: fra dyrkning af biomasse til logistik, håndtering, raffinering, produktudvikling, test og recirkulering.

Aarhus Universitet er desuden med i Dansk Protein Innovation, et bredt partnerskab af virksomheder og forskningsinstitutioner, der vil sætte fart på den danske produktion af bæredygtig protein til blandt andet foder, fødevarer og lægemidler.

Der er ydermere udgivet en DCA rapport, der kommer rundt om udfordringerne og potentialerne ved at producere protein fra grøn biomasse. Hent rapporten her.

Læs desuden mere i DCA-rapporten ”Dansk proteinfoder til økologiske, enmavede husdyr – faglige muligheder og udfordringer”. 

Mere viden om grøn protein i foder:

• Behov for mere viden om produktionen af protein fra grøn biomasse
• Hvordan smager grise, der er fodret med græsprotein?
• Foderværdien af kløvergræsprotein til slagtegrise
• Nu skal græsproteinet stå sin prøve i svinestalden
• Video: Grøn protein til økologiske grise