Hvis alle grise kunne slippe for diarre forårsaget af bakterien E. coli, vil livet være meget nemmere for både millioner af grise og tusindvis af landmænd. Om det bare er et drømmescenarium eller det kan blive en realitet i fremtidens svineproduktion er noget, som forskere fra Aarhus Universitet undersøger i et  projekt, der foretages i samarbejde med Syddansk Universitet.

- Diarré forårsaget af infektion med bakterien E. coli er skyld i store økonomiske tab i den danske svineproduktion. Hvis der kan avles grise, der specifikt er modstandsdygtige over for E. coli, vil det have stor betydning for bekæmpelsen af smågrisediarre, siger seniorforsker og leder af det nye projekt Emøke Bendixen fra Aarhus Universitet.

Faktisk er der en mutation på genet FUT1, som bevirker, at de dyr, der har genmutationen, er modstandsdygtige over for E. coli, men der er ikke avlet specifikt for at fremme grise med denne mutation. Det springende punkt, inden man begiver sig ud med at avle for denne FUT1-mutation, er, om resistensen mod E. coli har andre væsentlige biologiske konsekvenser for dyrene.

Det skal det nye projekt belyse. Forskerne vil sammenligne grise, der er bærere af FUT1-mutationen, med grise, der ikke har mutationen, på en række forskellige punkter. De vil blandt andet undersøge, hvordan mutationen i FUT1-genet påvirker tarmens kolonisering med gavnlige tarmbakterier, da denne kolonisering er livsvigtig for både tarmens sundhed og grisenes sundhed i det hele taget.

Sammensætningen af tarmfloraen for hver enkelt gris  i forsøget kortlægges  ved hjælp af moderne teknologi som genomics og proteomics. Forskerne vil også undersøge, hvordan de proteiner, der er vigtige for vedhæftningen af såvel sygdomsfremkaldende organismer som gavnlige bakterier til tarmvæggen, påvirkes af mutationen på FUT1-genet.

- Den viden, som vi opnår, er vigtig for at kunne vurdere fordele og ulemper ved genetisk selektion for grise med FUT1-mutationen og kan på længere sigt bidrage til at reducere diarre forårsaget af E. coli i svineproduktionen, siger Emøke Bendixen.

Den nye viden om strukturen og funktionen af specifikke receptormolekyler, som forskerne også finder frem til, vil kunne bruges til at udvikle nye forebyggende og terapeutisk medicin mod E. coli-infektioner hos både husdyr og mennesker.

Projektet støttes af 5,7 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion og foregår i samarbejde mellem Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Emøke Bendixen, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: emoke.bendixen@agrsci.dk, telefon: 8715 8001

Tekst: Janne Hansen