Miss Piggy and Kermit er det ikke – men næsten. Sagen er, at grise og frøer i partnerskab måske kan hjælpe mennesker. Det afklares i forskning i humansygdomme på Aarhus Universitet.

Sammen med danske grise kommer en lille, brun frø fra Afrika måske til at spille en vigtig rolle i dansk forskning i en række humansygdomme så forskellige som åreforkalkning, brystkræft, psoriasis og Alzheimers sygdom. Ekstrakt fra frøernes æg indgår nemlig i en proces, der også involverer mennesker, grise, gensplejsning og kloning. Aarhus Universitets Forskningsfond har netop bevilget 0,5 mio. kroner til et hurtig projekt, der sigter på at forfine den del af teknikken, hvor frøerne spiller deres rolle. 

Men hvad har frøer og grise at gøre med menneskers sygdomme? Svaret er moderne bioteknologi. Det skal forsøges, om grisen kan fungere som modeldyr for humansygdomme, mens frøen måske er leveringsdygtig i et stof, der kan forbedre overlevelsen af klonede griseæg. 

Grise målrettet til sygdomsforsøg

Denne type bioteknologi, der involverer overførsel af gener til griseceller, som derefter bruges til kloning af grise, er forskerne fra Aarhus Universitet eksperter i.

- Inden for de seneste fem år er nogle af verdens bedste resultater vedrørende kloning af grise kommet fra os her på Aarhus Universitet, fortæller professor Henrik Callesen.

- De klonede grise håber vi vil være værdifulde som modeller for humansygdomme, hvis grisene kan anvendes under kontrollerede forhold til at undersøge specifikke sygdomme i stedet for, at lægerne skal undersøge det på mennesker.

Inden grisene måske kan bruges som modeller for humansygdomme, skal forskerne producere dem. Det kræver en proces i flere trin, for at grisene også indeholder gener for de sygdomme, som forskerne vil undersøge. Først overfører forskerne eksemplarer af generne fra mennesket til griseceller. Disse celler bruges derefter til kloning. Herved laves såkaldt transgene æg, det vil sige æg, der indeholder et gen fra en anden art. Disse æg skal derefter udvikle sig i livmoderen hos en so frem til fødsel af grisene. Hvis forsøget lykkes, så kan disse grise være transgene for den pågældende sygdom. Er det tilfældet, så kan disse transgene grise formeres på helt naturlig vis, så der bliver flere af dem til lægernes videre undersøgelser.

Den store variation

Alle steder i denne lange proces er der en stor variation, selv mellem de klonede grise, der har vist sig ikke at være så ens, som man engang troede. Endvidere er processen ikke særlig effektiv. Det er her, at frøen kommer ind i billedet. Den afrikanske frø Xenopus indeholder nemlig et stof, der kan bruges til at forbehandle cellerne og derved forbedre deres levedygtighed, inden de bruges til kloningen.

Kunsten er at ekstrahere stoffet på den mest effektive og virkningsfuld måde. Det er denne proces, som forskerne vil udvikle i det nye projekt. De vil undersøge hvilke egenskaber i ekstrakten fra frøernes æg kan anvendes til at udpege de bedste ekstrakter.

- Vi har lavet noget af forarbejdet og tror, at vi er meget tæt på at komme i mål med dette arbejde, som vil gøre kloning mere effektiv og ensartet, siger Henrik Callesen.

Projektet, der begynder 1. januar 2014 og varer 10 måneder, er støttet af midler fra Aarhus Universitets Forskningsfond.

Yderligere oplysninger: Professor Henrik Callesen, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: henrik.callesen@agrsci.dk, telefon: 8715 7989, mobil: 2080 3435