Aarhus Universitets segl

Gå i skole og få sunde madvaner

Sunde og vakse børn med bedre indlæring er belønningen, når gode madvaner sættes i faste rammer i skolen. En undersøgelse viser, at cirka halvdelen af landets skoler har indført tiltag, der fremmer sunde madvaner, men at det kræver ildsjæle, opbakning og økonomi for at få succes med ordningerne.

Sunde madvaner i skolen bidrager til god indlæring hos børnene. Foto: Colourbox

Hvis maven rumler af sult, kan det være svært at fokusere på at lære noget i skolen, og hvis man fylder sig med slik, chips og fast food, kan det blandt andet føre til fejlernæring og fedme. Ingen af delene fremmer sundheden i krop og hjerne. Flere af landets skoler gør noget ved dette problem, fordi de mener, at det er vigtigt at animere og hjælpe børnene til at spise sundt.

Hvor udbredt det er med at indføre diverse ordninger og tiltag i landets skoler og kommuner, og om man kan lære af hinandens erfaringer, var fokus i en landsdækkende undersøgelse udført af forskere fra MAPP Centret på Aarhus Universitet.

Undersøgelsen blev sat i værk på foranledning af Fødevarestyrelsen, som ønskede dels at få et overblik over antallet af danske kommuner og skoler, der har fokus på sund mad og madglæde, og dels at få lavet en analyse af de tiltag, der kan udvikle og forankre sund madkultur blandt danske skoleelever.

Undersøgelsen, som er beskrevet i en rapport udgivet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet, fandt, at omkring halvdelen af landets skoler har indført forskellige ordninger, der gør sund mad og madglæde til en del af hverdagen i skolesammenhæng. Tilsvarende er der lidt under en tredjedel af landets kommuner, der har sat sund mad og madglæde på den politiske agenda.

Sunde madvaner en fordel for indlæring

- Børn bruger meget tid i skolen og i dagtilbud, og op imod halvdelen af de kalorier, de spiser, bliver indtaget i løbet af en institutionsdag. Det er derfor vigtigt, at børnene bliver budt på forhold, der støtter dem i at spise sundt, siger videnskabelig assistent Trine Mørk fra MAPP Centret, Aarhus Universitet. 

Sund mad i passende mængder fremmer børnenes sundhed, trivsel og læring. Det er derfor også i skolens egen interesse, at børnene spiser rigtigt. En sund madkultur er endvidere vigtig for at opbygge kompetencer til sunde valg senere i livet. At sætte sund mad og madglæde på dagsordenen i skolen giver mulighed for, at børnene kan lære om ernæring og styrke deres sociale kompetencer, ligesom de individuelle kompetencer udvikles, når de f.eks. hjælper lidt til i kantinen og derigennem lærer at lave mad og at samarbejde.

Med det formål at afdække, i hvor høj grad Danmarks skoler og kommuner arbejder med at gøre sund mad og madglæde til en del af hverdagen i skolesammenhæng, på hvilken måde og hvorfor de gør det, sendte forskerne fra Aarhus Universitet spørgeskemaer ud til alle landets 1675 skoler og 98 kommuner. Omkring halvdelen af henholdsvis skolerne (810) og kommunerne (50) svarede helt eller delvist på spørgeskemaet.

På grundlag af svarene til disse spørgeskemaer udførte forskerne uddybende, kvalitative interviews og observationer på ti udvalgte skoler og to udvalgte kommuner for at afdække skolernes og kommunernes politikker på området og deres erfaringer og baggrund for at iværksætte konkrete tiltag.

Halvdelen af skolerne støtter sunde madvaner aktivt

Resultaterne viser, at de fleste skoler har igangsat tiltag eller aktiviteter, der fremmer sund mad og madglæde i skolen. Lidt over halvdelen (53,3 procent) af skolerne arbejder eksplicit med at indarbejde politikker og konkrete tiltag vedrørende sund mad og måltider, mens det samme er tilfældet for lidt under en tredjedel (32 procent) af landets kommuner.

Den mest fremtrædende årsag hos skolerne, der har igangsat tiltag, er, at skolerne ønsker at optimere elevernes indlæring.

- Skolerne har en tro på, at sund og mættende mad har en positiv indvirkning på både elevernes trivsel og koncentrationsevne, hvilket kan give lærerne bedre forudsætninger for at lave en god undervisning, forklarer Trine Mørk.

Hos de 10,6 procent af skolerne, der slet ingenting har sat i gang, er de væsentligste årsager hertil, at de har andre prioriteter eller mangler ressourcer.

De kommuner, der ikke er aktive med hensyn til at sætte en dagsorden for sund mad i skoleregi, angiver, at det primært er, fordi initiativerne er decentraliseret til skolerne. Karakteristisk for de aktive kommuner er, at der er en høj grad af dialog og deltagelse fra de relevante interessenter herunder også børnene.

Madordninger er populære

De mest almindelige tiltag i skolerne er madordninger. Almindeligvis er det i form af frokosttilbud i stedet for medbragt madpakke, men også morgenmad, frugtordning eller en kombination af disse bruges. I langt de fleste tilfælde med madordninger stiller skolen ernæringskrav til skolemaden, der er baseret på Fødevarestyrelsens anbefalinger for sund skolemad. En positiv, afledt effekt af at spise sund mad i et socialt fællesskab er, at børn og lærere oplever, at de sociale relationer bliver bedre.    

- Generelt ser det ud til, at de skoler, som arbejder aktivt med området, har øje for at forbedre rammebetingelserne for sund mad og madglæde, og at de primært gør det for at fremme bedre vaner og elevernes trivsel, fortæller Trine Mørk.

I langt de fleste tilfælde stammer motivation og drivkraft for at stable de omtalte tiltag på benene og føre dem ud i livet fra centrale nøglepersoner internt på skolerne, ikke på grund af krav udefra. Skolernes erfaringer er dog, at gode intentioner langt fra er tilstrækkelige. Der skal være ildsjæle og en økonomi til at drive værket. Desuden er opbakning fra ledelsen, lærere, forældre og velvillighed fra elever essentiel. 

Plads til forbedring

- Der er gjort mange gode erfaringer i skolerne, og disse erfaringer kunne med fordel deles med andre. Vores undersøgelse viser, at de fleste skoler mangler en struktureret evaluering af de igangsatte tiltag, hvilket kan være en hæmsko, når der internt skal læres af erfaringerne, og når man skal dele dem med andre skoler, siger Trine Mørk. Hun har også et par andre råd til både skoler og kommuner:

 - Det kunne være en fordel at lade hovedaktørerne – børnene – få mere medbestemmelse i sammensætningen af sund mad. Børnene har en masse ideer og meninger. Politisk opbakning og stærkere forankring vil også være gode udviklingspunkter.

 Undersøgelserne er foretaget på foranledning af Fødevarestyrelsen og publiceret i en rapport udgivet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på Aarhus Universitet som et led i aftalen mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet. 

Yderligere oplysninger:

Videnskabelig assistent Trine Mørk, Institut for Marketing og Organisation, e-mail: tmork@badm.au.dk, telefon: 8716 6039