Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Fremtidens tekstil-, emballage og byggematerialer kan være lavet af dansk hamp

Forskere fra Aarhus Universitet har undersøgt, hvilke specifikke afgrøder, der kan produceres i Danmark, som er velegnede til anvendelse som biopolymer inden for, tekstil-, emballage og byggeindustrien. Det hele er samlet i en rapport, hvor forskerne giver deres vurdering af forventet udbytte, dyrkningsmæssige udfordringer samt miljø- og klimamæssige perspektiver.

26.05.2020 | Camilla Brodam

Foto: Colourbox

Biopolymerer er biobaserede polymerer, hvor kulstofatomerne stammer fra fornybare ressourcer. Interessen for biopolymer er ikke ny, men den øgede fokus på bæredygtighed har øget efterspørgslen i de seneste år, også i Danmark. Især indenfor tekstil- emballage- og byggebranchen er der stor interesse. Der kan udvindes biopolymere af mange landbrugsafgrøder, men kun ganske få indeholder naturligt forekommende biopolymerer eller lange plantefiber i så store mængder, at det er interessant at starte en produktion op. Rapporten fokuserer på biopolymer/plantefiber fra hør og hamp.

”Ud over lokale indsatser, dyrkes der ikke i større kommerciel udstrækning hamp og hør til fiberproduktion i Danmark, men det har vi gjort tidligere. Så vi har trukket på erfaringer og resultater fra tidligere forsøg, som vi har kunnet inddrage i rapporten,” fortæller lektor Johannes Ravn Jørgensen fra Institut for Agroøkologi, der sammen med seniorforsker Birte Boelt fra samme institut og Erik Fløjgaard Kristensen fra Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet står bag rapporten.

Historisk set var der omkring anden verdenskrig og ind til slutningen af 1960’erne en væsentlig produktion af spindhør i Danmark, men produktionen aftog i takt med indtoget af syntetiske fibre og bomuld. Nyere danske resultater fra systematisk afprøvning er sporadiske. Derfor fandt forskerne det nødvendigt også at inddrage nyere resultater og erfaringer fra dyrkning i vores nabolande for at kunne komme med en mere opdateret og retvisende vurdering af potentialet for en ny produktion i Danmark.

”Spindhør og fiberhamp produceres nu for en stor dels vedkommende i Frankrig, men der findes også koncentrerede produktionsområder i for eksempel Letland og Polen. Sammen med erfaringerne fra tidligere danske forsøg og produktion har vi givet estimater for forventede udbytter i en dansk produktion,” forklarer Johannes Ravn Jørgensen, der tilføjer, at der i Danmark ville kunne producers ganske tilfredsstillende udbytter af begge afgrøder.

Hamp er en miljø- og klimavenlig afgrøde

Tidligere studier har vist, at drivhusgasbalancen for hamp ligger midt imellem fler- og enårige afgrøder. Ved en sammenligning med de mest udbredte landbrugsafgrøder, estimerer forskerne, at hamp kommer tæt at have lige så lille påvirkning af miljøet som græsmarker.

”Det viser sig, at fiberhamp er en miljømæssig bærbar og ikke belastende produktion,” fortæller Johannes Ravn Jørgensen. Resultatet for spindhør viser, at afgrøden ikke er helt ligeså miljøvenlig som hamp, da risikoen for udvaskning af næringsstoffer og behovet for anvendelse af pesticider er større.  

Dyrkning af afgrøder som hamp og hør vil ligeledes kunne øge artsdiversiteten i det dyrkede landskab, som ellers er domineret af få store afgrøder som hvede, byg og raps.

”De positive effekter ved en større diversitet i sædskiftet er allerede velkendte og dokumenterede, men nogle eksempler kan være: sanering af sygdomme og højere udbytte end i sædskifter med få arter,” fortæller Johannes Ravn Jørgensen.

Skal vi producere hamp og hør til biopolymer i Danmark?

En produktion i Danmark er mulig, men ikke sandsynlig. Sådan lyder konklusionen på rapporten. Hamp og til dels hør kan med fordel dyrkes i Danmark endda med et godt udbytte og med gode miljø- og klimamæssige effekter. Men ifølge forskerne mangler Danmark en industri til at aftage og videreforarbejde afgrøderne efter høst.

”Det viser sig, at fiberhamp potentielt set er en meget lidt miljøbelastende produktion at sætte i gang, men der følger en ret omstændelig efterbehandling af fibrene, og så længe, der hverken er maskineri til høst og forarbejdning eller en industri til at aftage de høstede fibre, så vil det være svært at få til at lykkes,” siger Johannes Ravn Jørgensen.

Ud fra de forventede udbyttepotentialer og de miljø- og klimamæssige konsekvenser vil der ifølge forskerne bestemt være store muligheder indenfor produktion af biopolymererne hamp og hør i Danmark, men markedet er ikke modent til det i Danmark endnu. Der mangler ganske enkelt maskineri til markerne og en industri, der kan aftage fibrene efter høst.

 

”Vi har dyrket det før, så vi vil sagtens kunne dyrke det igen, når der ellers er efterspørgsel på produkterne” siger Johannes Ravn Jørgensen. 


Fakta om projektet

Samarbejdspartnere Institut for Agroøkologi og Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet 
FinansieringRapporten er udarbejdet som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndigheds betjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser 2019-2022” 
Mere informationLæs rapporten "Produktion af biopolymerer - danske afgrøder der kan være relevante" her
Kontakt  Lektor Johannes Ravn Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet - Tlf. +45 87158314 - E-mail: jrj@agro.au.dk  

Agro, DCA