Arrangementet med titlen "Forskning i frugt og grønt for grøn omstilling, fødevareforsyning og sundhed – Kickstart af strategi" var ikke bare endnu en akademisk konference. Det var en opfordring til handling – et skridt mod at forme fremtiden for dansk landbrug og gartneri gennem ny forskning, innovation og samarbejde.

En sektor ved en skillevej

Det danske frugt- og grøntsagserhverv står over for både udfordringer og muligheder. Klimaændringer forstyrrer de gennemprøvede dyrkningsmetoder, mens forbrugerne efterspørger bæredygtige, danskproducerede produkter til en overkommelig pris. Frugt og grøntsager er klimavenlige med en endnu uudforsket diversitet for plantebaserede fødevareløsninger. Samtidig opstår nye teknologier, der kan øge den økonomiske konkurrenceevne og miljømæssige bæredygtighed i, hvordan vi dyrker og forbruger frugt og grønt. Men der mangler en forskningsstrategi, og arealet der dyrkes med frugt- og grøntsager i Danmark falder – og netop dette arrangement handlede om at diskutere, hvad vi kan gøre ved det.

Dagen begyndte med en varm velkomst fra dekanen for Faculty of Technical Sciences ved Aarhus Universitet, Eskild Holm Nielsen, som satte scenen for de kommende diskussionen. Han understregede betydningen af tværfagligt samarbejde i arbejdet om udfordringerne og mulighederne inden for frugt- og grøntsagssektoren og den nøglerolle, som Aarhus Universitet og dets Institut for Fødevarer kan spille i strategiarbejdet for fremtidens forskning i frugt og grønt i Danmark.

Efter en introduktion til dagens program af institutleder for Institut for Fødevarer, Anne Louise Dannesboe Nielsen fra Aarhus Universitet, gav det første oplæg af seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, et realitetstjek. Ved at præsentere data om aktuelle forbrugsmønstre og produktionstendenser med tydelige huller og barrierer i den danske frugt- og grøntsagsproduktion og -forbrug, som også ses på globalt plan, fremhævede han vigtige områder med potentiale for vækst og forbedring set fra et økonomisk perspektiv.

Producenternes stemmer: Reelle udfordringer, reelle løsninger

En vigtig del af den fælles brainstorm var en række oplæg fra nøgleaktører i branchen, som delte deres perspektiver og erfaringer med de største udfordringer, som dansk frugt- og grøntsagsproduktion står over for. Johnny Albertsen, administrerende direktør hos Økologihaven/Rosborg Foods, beskrev potentialet i højteknologisk fødevareproduktion, herunder produktionstrin i vertikale systemer og væksthuse, med eksempler fra deres egne fremskridt hos Rosborg Foods.

Dorrit Andersen, direktør for RootConsult, der repræsenterer Axel Månsson A/S, understregede vigtigheden af innovation inden for frilandsgartneri, især i økologisk produktion. Hun fremhævede de praktiske udfordringer ved høje omkostninger og potentialet i innovative og bæredygtige metoder fra deres egne marker og samarbejdsprojekter med Aarhus Universitet.

Ole Mosegaard Andersen, frugtplantage- og pakkemanager hos Ørskov Frugt, tog fat på de udfordringer, som frugtavlere står over for, fra mangel på arbejdskraft til stadig mere uforudsigelige vejrforhold, og hvordan det påvirker produktionen.

Deres overordnede budskab var klart: Branchen har brug for udvikling. Mere forskning, politiske perspektiver og støtte samt et stærkere samarbejde mellem videnskab og praksis er afgørende, hvis dansk frugt- og grøntsagsproduktion skal være konkurrencedygtig, bæredygtig og trives i fremtiden.

Hvad ønsker forbrugerne? Og kan forskningen levere?

Efter frokost skiftede fokus til markedet. Claus Krogh, Head of Corporate Affairs fra Lidl Danmark, og Judith Kyst, direktør for Madkulturen, udforskede forbrugertendenser og underliggende udfordringer. Danske forbrugere foretrækker i stigende grad danskproducerede varer, men de kræver også, at det er nemt at lave mad, overkommelige priser og diversitet. De to oplægsholdere bidrog med vigtige indsigter fra markedet og forbrugernes perspektiv, som i sidste ende kan hjælpe frugt- og grøntsagsforskningen med at imødekomme forbrugernes forventninger.

Professor Hanne Lakkenborg Kristensen fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet fulgte op med en præsentation om samfundets behov for en grøn omstilling af landbruget og potentialet i at udvikle produktionen af frugt og grøntsager for fødevareforsyning, klimavenlig og sund mad, og fremhævede specielle og uudforskede muligheder for ny forskning. Ved udforskning af emner som genetiske ressourcer, nye velsmagende og sunde afgrødeprodukter, robuste plantesorter og recirkulerende dyrkningssystemer, er der potentiale til at forbedre udbytte og klimaaftryk. Her kan forskning og udvikling bygge bro mellem erhvervets behov og forbrugernes efterspørgsel.

Finansiering af fremtidens gartneriforskning

Forskning kræver naturligvis finansiering. Bestyrelsesmedlem Rune-Christoffer Dragsdahl fra Plantefonden og chefkonsulent Merete Studnitz fra ICROFS fremlagde deres visioner for at støtte projekter, der kan skabe reel forandring inden for dansk gartneri. Med de rette investeringer og strategier, argumenterede de, har Danmark potentialet til at vokse markant inden for fremtidens forskning og produktion af frugt og grøntsager.

Et globalt perspektiv

Der var oplæg fra internationale eksperter. Professor Simon Pearson fra Lincoln Institute of Agri-Food Technology (UK) delte, hvordan avanceret gartneriteknologi – såsom robotter og AI-drevet landbrug – kan omforme branchen. Samtidig præsenterede Anja Vieweger fra Research Institute of Organic Agriculture FiBL i Schweiz et europæisk perspektiv på forskningsbehov, hvor hun understregede den stigende betydning af økologisk produktion.

En køreplan for fremtiden

Dagen sluttede med en livlig paneldebat, hvor dagens oplægsholdere og Senior Vice President Claus Feldby fra Novo Nordisk Fonden diskuterede, hvordan forskning og udvikling bør udvikle sig for at støtte sektoren. Samtalen, modereret af Elena Sørensen Skytte fra Food & Bio Cluster Denmark, var både dynamisk, realistisk og fremadskuende.

"Vi har viden. Vi har teknologien. Det, vi har brug for, er en koordineret indsats for at bringe forskning og erhverv sammen," bemærkede en af paneldeltagerne.

Da arrangementet sluttede, opsummerede professor Hanne Lakkenborg Kristensen de vigtigste pointer og skitserede de næste skridt i udviklingen af en national forskningsstrategi for frugt- og grøntsagsproduktion med fokus på værdikæden og internationalt samarbejde. Arrangementet er slut, men arbejdet er kun lige begyndt.

Hvad er det næste?

De indsigter, der blev samlet under kickstart-arrangementet, vil nu blive brugt til at udforme en hvidbog med en ny forskningsstrategi i frugt og grøntsagsproduktion i Danmark. Aarhus Universitets Institut for Fødevarer vil invitere forskellige interessenter i gartneriproduktion til at bidrage til udarbejdelsen. Målet er at sikre, at forskning ikke kun fremmer videnskabelig viden, men også giver konkrete fordele for producenter med fokus på den grønne omstilling og fødevareforsyning og sunde fødevarer.

For yderligere information om emnet og kommende initiativer kan du kontakte dagens moderator, forskningsrådgiver Signe Værbak fra Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet.

________________________________________________________________

Kontaktoplysninger

Signe Værbak
Forskningsrådgiver v. Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
E-mail: signe.vaerbak@food.au.dk
Tel: +45 93 52 13 24
 

Kimie Kongsøre
Journalist og Science Communicator
Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
E-mail: kiko@food.au.dk
Tel: +45 20 84 43 63