Aarhus Universitets segl

Fremtiden for plantebeskyttelsesforskningen i AGRO

Generationsskifte og mindre politisk bevågenhed har skabt bekymringer omkring fremtiden for vores forskning indenfor plantebeskyttelse. Hvordan ser fremtiden ud? Vi har også brug for mere fokus på innovation i planteproduktion og bæredygtig fødevareproduktion i fremtiden.

Foto: Per Kudsk

I august blev der afholdt et møde i Flakkebjerg om fremtiden for plantebeskyttelsesforskningen ved AGRO. Mødet var kommet i stand på foranledning af nogle de ”yngre” medarbejdere i CROP, som er bekymrede for, hvad deres fremtidsudsigter er. Årsagen er dels, at den altdominerende klimadagsorden har fjernet politisk fokus fra pesticider og pesticidanvendelse, hvilket også afspejles i mulighederne for forskningsbevillinger, og dels at vi i Flakkebjerg står over for et større generationsskifte i de nærmeste år. Foruden de medarbejdere i Flakkebjerg, som har plantebeskyttelsesforskning som deres kerneområde, deltog også Jørgen E. Olesen i mødet. 

Plantebeskyttelse fortsætter som kerneområde

Der var på mødet en god diskussion, og det blev slået fast, at forskning i plantebeskyttelse også i fremtiden vil være en kerneaktivitet ved AGRO. I Danmark fylder diskussionen om pesticider måske mindre end tidligere, men i EU's Farm to Fork strategi er en reduktion i forbruget af pesticider og de tilknyttede risici stadigt højt prioriteret. Det afspejler sig også i det aktuelle Horizon Europe call. Det er vigtigt, at vi forfølger de muligheder, det giver for nye projekter. 

Men på hjemmefronten i Danmark er fokus på pesticidanvendelsen mindre. Forhandlingerne omkring den nye pesticidstrategi forventes afsluttet med udgangen af året. Men de midler, der her vil blive afsat er småpenge, i forhold til de midler, der tales om i forbindelse med klimaplanen for landbruget, og forskning er ikke højt prioriteret.

Vi skal nytænke fremtidens planteproduktion

Et andet emne, der kom op på mødet, var, at AGRO bør have en ambition om at være med til at udstikke kursen for fremtidens planteproduktion. Vi har været rigtige gode til at levere forskning og andre input til regulering af den eksisterende planteproduktion, men det er ikke tilstrækkelig til at løse de udfordringer, landbruget står over for. Der er behov for at nytænke landbrugsproduktion og herunder især planteproduktion, så erhvervet kan opfylde de målsætninger, der er sat for klimapåvirkning, næringsstoftab og pesticidanvendelse. I lande som Frankrig, Holland og Belgien er der igangsat aktiviteter, hvor man nytænker planteproduktion. Tag f.eks. Farming of the Future i Holland, hvor man har etableret en række platforme, bl.a. et areal på 105 ha i Lelystad. Her undersøger man nye og innovative dyrkningsmetoder og -systemer. En lignende set-up ved AGRO vil ikke blot være et godt afsæt for forskningsansøgninger, det vil også kunne bruges til mindre studenterprojekter. En tydeligere profilering på bæredygtig fødevareproduktion, som et sådant initiativ vil være, kunne måske også tiltrække flere studerende til vores uddannelser.

GRAIN/CBOL skaber nye muligheder - men for langsomt

AU bestyrelsens beslutning om at etablere GRAIN/CBOL (Center for Bæredygtig Omstilling af Landbruget) har skabt de ydre rammer for at tage lignende initiativer som i f.eks. Holland, men desværre er der indtil nu sket meget lidt omkring GRAIN/CBOL. Ønsket om sikre en bred deltagelse af danske universiteter har tilsyneladende blokeret for at diskutere konkrete aktiviteter. Sideløbende med denne udvikling promoverer KU, som har besluttet ikke at være med i GRAIN/CBOL, deres Green Solution Centre. Det må vi kunne gøre bedre i AU, og en god måde at kickstarte GRAIN/CBOL ville være at fokusere på det første led i kæden nemlig primærproduktionen, hvor vi i AGRO og ANIS er bedre klædt på end nogen andre universiteter til at løfte denne opgave.