Som ny lektor i hestens ernæring og fysiologi ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab (ANIVET) er Rasmus en vigtig brik i opbygningen af et stærkere hesteområde. Efter otte år som forsker og underviser ved Norges miljø- og biovitenskapelige universitet, hvor han bl.a. arbejdede med blindtarmsfistulerede heste, ser han nu frem til at bidrage til både forskning og undervisning på AU Viborg. Han har også boet otte måneder i Australien, hvor han arbejdede på et hestehospital, og har studeret et semester på Texas A&M i USA.

“Jeg har fulgt med i, hvad der er sket herhjemme, og da der kom et opslag om en lektorstilling i hestens ernæring og fysiologi, var det oplagt at søge. Det føles helt rigtigt at komme tilbage og være med til at udvikle området,” siger han.

Rasmus’ forskningsinteresse ligger især i græs og grovfoder i relation til sundhed og sygdom – områder, han arbejdede med i Norge og nu vil videreudvikle på AU Viborg. Han håber at etablere et forsøgs-setup med heste, som kan danne grundlag for både grundvidenskabelige og anvendelsesorienterede projekter.

“Vi har godt grovfoder i Danmark, men mange heste får mere energi, end de har brug for. Det skaber udfordringer som overvægt og forfangenhed – men hvis man fodrer for restriktivt, risikerer man mavesår. Det er en balance, vi skal blive bedre til at forstå,” siger han.

Klimaforandringer spiller også en rolle, selvom han ikke forsker direkte i klima. “Ændringer i foderproduktionen påvirker, hvad vi kan tilbyde hestene. Vi skal bruge de ressourcer, vi har, på den bedst mulige måde – og det gælder både i hestemiljøet såvel som i resten af samfundet,” forklarer han.

Undervisning med hesten i centrum

Med optaget af dyrevidenskabs- og veterinærstuderende på ANIVET sidste år, ser Rasmus en oplagt mulighed for at styrke undervisningen i hestens ernæring. Han peger blandt andet på, at dyrlægestuderende ofte har begrænset undervisning i ernæring:

“Det handler ikke om, at de skal kunne alt om foder, men de skal forstå, hvordan ernæring påvirker hestens sundhed og sygdom – og vide, hvornår de skal søge hjælp hos nogen med mere specialviden, herunder vores studerende og kandidater indenfor Dyrevidenskab,” forklarer han.

Han ser også en formidlingsopgave udadtil – især i forhold til hesteejere, som ofte står med komplekse fodringsvalg uden adgang til forskningsbaseret viden. “Vi skal gerne hæve vidensniveauet på alle planer. Artikler i hesteblade, oplæg, samarbejde med foderindustrien og dyrlæger – det hele tæller. Vi skal være et sted, man kan henvende sig for at få svar,” siger han

Forskning i hest – med begrænsede midler

At få forskningsmidler til heste er dog en velkendt udfordring, påpeger Rasmus og gør klart, at sammenlignet med produktionsdyr er der færre dedikerede puljer, og det kræver ofte alternative strategier.

“Det er ikke umuligt, men det kræver noget andet. Mindre forsøgsopsætninger, god kontrol og et meget klart formål. Og så kræver det samarbejde – både nationalt og internationalt,” siger Rasmus.

Han har allerede et netværk af kollegaer i Norden og Europa og leder i øjeblikket European Workshop on Equine Nutrition (EWEN), som samler forskere og industrien fra hele kontinentet hvert andet år. “Vi er en lille gruppe, der forsker i hesteernæring i Europa, og vi kender hinanden godt. Det giver mulighed for at arbejde sammen og få mest muligt ud af de midler, der trods alt findes,” siger han.

Hesten som afgræsser – mere end naturpleje

Et område, der ifølge Rasmus rummer stort potentiale, er hestens rolle som afgræsser i naturen.

“Efter 2. Verdenskrig var der over en halv million heste i Danmark, men antallet faldt drastisk, da de ikke længere var nødvendige i landbruget. Siden er de vendt tilbage som hobby- og sportsdyr – og nu ser vi altså et nyt anvendelsesområde: naturpleje,” fortæller han.

På Aarhus Universitet er man allerede i gang med at monitorere heste i jyske naturplejeprojekter. Her indsamles data, som både kan bruges til at vurdere effekten på naturen og til at forstå, hvordan hestene tilpasser sig. “Vi er stadig i en tidlig fase, men vi lærer hele tiden mere – og det kan komme både naturen og hestene til gavn,” siger han og tilføjer:

Heste græsser anderledes end kvæg og får – de bider tæt og selektivt – og det kan skabe variation i vegetationen. Det gør dem interessante i naturplejeprojekter, men også som en kilde til ny viden om hestens adfærd og ernæringsbehov under mere naturlige forhold.

“Det handler ikke bare om at slippe dem løs. Vi skal tænke i nye former for management, hvor vi planlægger, hvordan hestene bedst indgår i økosystemet, og hvordan vi sikrer deres trivsel året rundt, hvor fødegrundlaget varierer,” siger han.

“Vi har begrænset viden om heste som går under frie forhold og netop derfor er det vigtigt, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os nu, som kan blive til gavn for alle heste."