Fortsat skuldersår hos mange danske søer
En helt ny undersøgelse fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet viser, at der fortsat er mange søer, som har problemer med skuldersår.
I løbet af foråret og sommeren 2008 har medarbejdere fra fakultetet undersøgt ikke færre end 3831 diegivende søer i 98 forskellige besætninger. Resultaterne viste, at 17,2 procent af de diegivende søer havde skuldersår i større eller mindre grad enten på den ene eller på begge skuldre.
Det er første gang, der er gennemført en undersøgelse af problemets omfang i besætningerne. Tidligere undersøgelser er udført på slagtesøer på slagterierne, hvilket ikke giver et retvisende billede af problemets omfang ude i svinestaldene.
I den nye undersøgelse er sårene kategoriseret i tre forskellige grader, hvor grad 1 er overfladiske sår, grad 2 inddrager huden i hele sin tykkelse og grad 3-4 er dyberegående sår. 13,0 procent af søerne havde sår i grad 1 - altså overfladiske sår, mens 4,2 procent af søerne havde skuldersår i grad 2 eller højere.
Der var dog stor forskel på forekomsten af skuldersår i de forskellige besætninger, fortæller seniorforsker Marianne Bonde, Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, som har stået for undersøgelsen.
- Vi fandt søer med skuldersår i alle de besætninger, som vi besøgte, men i mange besætninger var der kun enkelte søer med læsioner. Andre besætninger havde problemer med skuldersår hos mere end 30 procent af søerne, siger hun.
De svinebesætninger, som deltog i undersøgelsen, var tilfældigt udvalgte via det centrale husdyrregister. Svineproducenterne var generelt meget interesserede i at gøre noget ved problemerne, fortæller Marianne Bonde.
Der er dog et stort behov for at klarlægge årsagerne til skuldersår, så de kan forebygges, og de indsamlede data vil danne grundlag for identificering af væsentlige årsager.
- Vi vil nu se på, hvilken betydning søernes almene sundhedstilstand, f.eks. deres huld, skader opstået i drægtighedsperioden eller problemer med ben og klove, har for forekomsten af skuldersår. Derudover vil vi vurdere staldmiljøets indflydelse, som f.eks. hvor meget plads søerne har at røre sig på i fareboksen, hvilket underlag de ligger på, anvendelse af strøelse. Andre elementer som f.eks. forholdene i drægtighedsstalden, fodringen og fodringssystemet vil også blive belyst, forklarer Marianne Bonde.
Yderligere oplysninger: Seniorforsker Marianne Bonde, Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, telefon: 8999 1347, mail: Marianne.Bonde@agrsci.dk