Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forskning skal transformere produktion og forbrug af fødevarer

Alle mennesker skal have adgang til sunde og bæredygtige fødevarer, cirkularitet skal reducere ressourceforbruget, og vi skal genfinde diversiteten. Det bør ifølge en ekspertgruppe være de helt overordnede mål for EU's nye rammeprogram for forskning.

Foto: Colourbox

Som dansker kan det være svært at forholde sig til, at omkring otte procent af verdens befolkning er underernærede; eller med andre ord: Hvert 12. mennesker sulter. Det er grotesk, når det samtidig anslås, at omkring en tredjedel af alle producerede fødevarer går til spilde. Det svarer til et beløb på omkring 1 billion (tusinde milliarder) euro om året.  

Samtidig kæmper et stadigt stigende antal mennesker med helt andre fødevareudfordringer. Flere og flere får helbredsproblemer som følge af overvægt forårsaget af livsstil og forkert eller ensidig kost. Faktisk er vores kostvaner blevet så ensidige, at 60 procent af vores energiindtag kommer fra kun tre plantearter: ris, majs og hvede. 

Verdens befolkningsantal stiger, og det gør behovet for fødevarer også. Men mange af de metoder, som vi i dag anvender til fødevareproduktion, forårsager en unødig stor belastning af klima og miljø. På verdensplan anslås det, at landbrug og fødevareproduktion står for op mod 30 procent af de samlede menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.  

Samtidig er menneskets udnyttelse af naturressourcerne årsag til en verdensomspændende biodiversitetskrise, hvor omkring 1 million plante- og dyrearter står over for udryddelse.

Komplekse problemstillinger og behov for ny viden  

Det er ingen nyhed, at der er mange og store problemstillinger forbundet med både produktion og forbrug af fødevarer. Det er nok heller ikke nogen overraskelse, at løsningen af de komplekse problemstillinger på fødevareområdet kræver betydelig viden.  

I de kommende år vil EU gennemføre et nyt rammeprogram for forskning, Horizon Europe. Programmet skal give input til politikker og teknologiske innovationer, som kan udvikle europæiske fødevareproduktion og –forbrug.  

Det er imidlertid vigtigt at finde sammenhængende løsninger på tværs af de forskellige problemstillinger. Vi skal arbejde for fødevareproduktioner, der er bæredygtige med hensyn til klima og miljø, og som samtidig sikrer retfærdige og lige levevilkår – ”a safe and just operating space”. Det er budskabet i en ny ”foresight rapport”, som er udarbejdet af en ekspertgruppe, der er nedsat af Europa-Kommissionens stående komité for landbrugsforskning (SCAR). 

Tre transitioner 

I rapporten peger eksperterne på tre ”transitioner” (store og grundlæggende forandringer), som Europa skal igennem: 

  1. Alle mennesker skal have adgang til næringsrigtige, sunde og bæredygtige fødevarer 

  1. Cirkularitet skal indgå i alle led og reducere det enorme ressourceforbrug i både produktion og anvendelse af fødevarer 

  1. Diversitet skal være et omdrejningspunkt både i fødevareforbruget, i dyrkningen og i fødevaresystemerne 

Rapporten gennemgår de komplekse problemstillinger, som ligger til grund for udfordringerne på de tre områder, og peger på, at det er essentielt at se problemstillingerne i sammenhæng.  

Det giver ikke mening af fokusere på klimaudfordringen uden hensyntagen til f.eks. biodiversitet eller muligheden for at producere tilstrækkeligt med sunde fødevarer. 

Behov for en ”monumental” indsats 

Ifølge rapporten er der behov for en ”monumental” indsats for at gennemføre transitionerne. Og det vil stille enorme krav til omstilling hos både virksomheder, landmænd, forbrugere/borgere, og politiske beslutningstagere. 

Opdraget til ekspertgruppen har været at udstikke rammer for forskning og udviklingsveje – og der hvor vi skal hen er som nævnt til et “safe and just operating space”. Ideen er, at samfundet får det vidensmæssige grundlag til at skabe rammerne for en robust og bæredygtig fødevareproduktion, som tilgodeser både borgerne, landmændene, virksomhederne, naturressourcerne og klimaet. 

Link til rapport og baggrundsdokumenter 
Supplerende oplysninger SCAR (den stående komité for landbrugsforskning) igangsatte i starten af 2019 en foresight proces. Formålet var at udarbejde en 5. SCAR Foresight Rapport om udfordringer relateret til fødevareproduktion, -forsyning og –forbrug og pege på forskning og innovation, der er nødvendig for at opnå ændringer på området primært i Europa, men også i resten af verden.

Foresight processen koordineres af Foresight Gruppen, der er en permanent arbejdsgruppe under SCAR. Gruppen har udarbejdet et mandat for arbejdet med 5. Foresight med udgangspunkt i FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDGs) og Paris CoP21 klimaaftalen. Mandatet er godkendt af SCAR’s Plenarforsamling.

Foresight Gruppen har løbende koordineret arbejdet. Gruppen har således arrangeret workshops med interessenter og også den afsluttende 5. SCAR Foresight Konference. Foresight Gruppen har endvidere udarbejdet en refleksion om den 5. SCAR Foresight rapport (SCAR Foresight Reflection Paper).

I Danmark er lektor Vivi Hunnicke Nielsen, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet medlem af Foresight Gruppen. Gruppen på 14 eksperter inden for fødevarer, landbrug og naturressourcer blev initieret af SCAR. Den blev ledet af Gianluca Brunori, professor i fødevarepolitik og bioøkonomi ved universitetet i Pisa. De danske eksperter er:

  • Jessica Aschemann-Witzel, Aarhus Universitet
  • Henning Otte Hansen, Københavns Universitet
  • Lilia Ahrné, Københavns Universitet  
Kontakt for yderligere oplysninger Professor Jessica Aschemann-Witzel, MAPP Centret ved Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet. Tlf.: 5935 08332. E-mail: jeaw@mgmt.au.dk 

Ekspertgruppes formand Gianluca Brunori, gianluca.brunori@unipi.it 

SCAR Foresight Group, Elke Saggau, Elke.Saggau@ble.de