Alt for mange økologiske kalve dør som små. De har en højere dødelighed end konventionelle kalve bl.a. fordi, de har mere diarre i de første leveuger.  Men nu vil et forskerhold fra Aarhus Universitet i Foulum sammen med seks økologiske landmænd forsøge at finde årsagerne og udvikle nye metoder og anbefalinger, som kan redde livet for flere kalve.

”Den høje kalvedødelighed er en stor udfordring eller måske lige frem en trussel mod de økologiske mælkeproducenters renommé,” siger Jan Tind-Sørensen, der er professor i produktionsstyring ved AU Foulum. Han er leder af det nye forskningsprojekt, ViOrCa, som netop har fået bevilliget to millioner kroner fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram.  Det er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og partnere, SEGES og Calvex.

”Den økologiske mælk udgør en tredjedel af mælkesalget, og når så mange forbrugere er villig til at betale en merpris for den økologiske mælk, er det bl.a. fordi, de forventer høj dyrevelfærd. Den høje kalve-dødelighed kan udfordre den positive opfattelse af økologisk produktion, selv om velfærd er mere end dødelighed,” påpeger han.

Flere øko-kalve dør

Problemet med høj dødelighed hos øko-kalve er bl.a. dokumenteret af opgørelser fra SEGES, som viser, at på årsbasis dør 9,4 pct. af kalvene i økologiske besætninger, mens tallet er hele 8,2 pct. i de konventionelle i kalvens første 6 levemåneder. Ser man udelukkende på kalvens første 30 levedage, er forskellen endnu mere markant, nemlig 5,7 pct. mod 4,7 pct i de konventionelle besætninger.

”Vi ved ikke med sikkerhed, hvad det skyldes, men der er lavet et specialestudie i konventionelle og økologiske besætninger, som viser, at der er mere diarré i økologiske besætninger end i konventionelle. Derfor vil vi koncentrere os om tre områder, hvor økologerne har særlige regler, og hvor den økologiske praksis kan have betydning for forekomsten af diarré,” forklarer Jan Tind-Sørensen.

De økologiske kalve skal gå sammen med koen i 24 timer og de skal gå i grupper med andre kalve efter første leveuge, og endelig skal de fodres med komælk i de første 13 leveuger– det er krav, der anses for at være godt for kalvens og velfærd, men som også kan give kalven diarre hvis ikke man indretter sin management til forholdene

Forsøg i seks besætninger

I de seks forsøgsbesætninger vil forskere og landmænd i løbet af de kommende to år gennemføre sammenlignende forsøg, hvor de undersøger, om smittepresset bliver mindre, hvis økokalvene gives et tilskud af råmælk fra køer med særlig god immunstatus i løbet af de første levetimer, hvis kalvene går sammen to og to i stedet for i større grupper samt om pasteurisering af komælken, som øko-kalvene fodres med, kan forbedre mælkehygiejnen så markant, at diarre-problemerne bliver mindre. .

”Jeg tror, at mælkehygiejne og gruppeopstaldning, spiller en stor rolle for den høje forekomst af diarre, men faktisk kan det, at kalven går længere hos koen, også spille ind,” siger Jan Tind-Sørensen.

”Det kan blive en sovepude, at man har set ko og kalv sammen og har set kalven drikke på et eller andet tidspunkt. Det er nemlig ikke nogen garanti for, at den har fået råmælk inden for de første seks timer, hvor indholdet af antistoffer i mælken er højest. Og får den ikke det, kan det være risikabelt for immunforsvaret,” forklarer han.

En løsning på dét problem kan være at nedfryse råmælk fra køer med særlig god immunstatus og altid give enhver kalv optøet råmælk af høj standard inden for de allerførste timer.

De seks besætninger, som er med i projektet, gennemfører sammenlignende forsøg på alle tre områder, og under vejs bliver virkningen på diarré, luftvejsinfektioner og dødlighed undersøgt. Efter to år skal projektet munde ud i nye anbefalinger for opstaldning, mælkehygiejne og råmælkstildeling i økologiske besætninger.

Yderligere information

Projektet ViOrCa er en del af Organic RDD 2.2 programmet, som koordineres af ICROFS 
(Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Kontakt
Sektionsleder og professor Jan Tind Sørensen
Institut for Husdyrvidenskab 
Mail: jantind.sorensen@anis.au.dk
Fastnet: +4587157923
Mobil: 20783343