At arbejde på en gård kan være en farligt. Hvert år indberettes mange skader, og endnu flere bliver aldrig rapporteret. Men kan vi lære af de rapporterede skader, så vi kan undgå, at de bliver ved at ske?

”Landbrug er et af de farligste arbejdsmiljøer globalt, og på trods af de teknologiske fremskridt inden for landbrugsproduktion er hyppigheden af ??skader og dødsfald stadig relativt høj. Derfor har vi undersøgt arbejdsrelaterede skader på danske gårde med det mål at udvikle en metode til at estimere risikoen for skader under forskellige arbejdsopgaver i landbruget. Det siger sig selv, at risikoen for skade, når du kører din traktor i marken, er helt forskellig fra risikoen for skade, når du arbejder med store dyr som kvæg,” siger ph.d.-studerende Noha Mahmoud fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og Skotlands Rural Kollegium. 

”Vi ønskede en mulighed at kunne forudsige risikoen for skader under fremtidig landbrugspraksis og på samme tid at se på måder at identificere virkningen af ??fremtidige tekniske løsninger, politiske ændringer og uddannelsesprogrammer til at reducere risikoniveauet,” siger Noha Mahmoud.

Landmændene er eksperterne

Forskerne udviklede en metode, der delte landbrugsproduktionssystemet i en række forskellige arbejdsopgaver (f.eks. malkning, foderproduktion osv.) Og de brugte et sæt parametre til at forbinde risikoen for alvorlige kvæstelser under hver arbejdsopgave. Den optimale måde for forskerne at arbejde med det her på og opbygge parametre i metoden ville være at bruge statistiske optegnelser. Men der er en signifikant underrapportering af arbejdsskader i landbruget, og der findes ikke gode statistiske data om forholdet mellem arbejdssskaderne og strukturen i landbrugsproduktionssystemet. Forskerne brugte derfor ekspertviden fra landmænd sammen med de statistiske data til at fastslå sammenhængen mellem skader og landbrugets forskellige arbejdspogaver. Ekspertgruppen bestod af i alt 16 repræsentanter fra de danske landbrugsforeninger. De blev alle inviteret til en endags workshop. De blev bedt om at estimere parametrene relateret til en typisk malkekvægbedrift og en svinebedrift, samt vurdere den sandsynlige virkning af ændrede arbejdsopgaver. 

”Parameterestimaterne for specifikke arbejdsopgaver varierede betydeligt mellem de 16 deltagere i vores workshop, så vi brugte normaliserede værdier til at generere sammenlignelige resultater for at identificere risikoen for skader under arbejdet i landbruget,” siger Noha Mahmoud.

Forskellige typer skader vedrører forskellige arbejdsopgaver 

Ifølge de indsamlede data fra denne lille gruppe danske landmænd har arbejdsopgaver, der kræver direkte interaktion med dyr (for eksempel flytning af kvæg og svin), en højere hyppighed af skader sammenlignet med andre opgaver. Og risikoen for arbejdsskader blev vurderet til at være tre gange højere på kvægbedrifter sammenlignet med svinebedrifter. 

Forskerne fandt også, at skadetypen varierede betydeligt mellem de forskellige operationer i de to valgte produktionssystemer - kvæg- og svinebedrifter. Knusning, fald, snitsår og forgiftning betragtes som de mest almindelige typer arbejdsskader hos begge typer husdyrbrug. Knusning vurderes imidlertid at være hyppigere på kvægbedrifter. Her er risikoen størst under malkning såvel som under flytning og behandling af dyr på både kvæg- og svinebedrifter. 

”Mens knusningsskader ofte opstår, når landmænd arbejder tæt på dyrene, blev faldskader hovedsageligt anset for at forekomme under reparation af bygninger, og forgiftningshændelser ved håndtering af gødning. Gyllegasser er for eksempel lugtfri og dødbringende,” forklarer Noha Mahmoud.

Socioøkonomiske konsekvenser

”Arbejdsskader har meget ugunstige socioøkonomiske virkninger både hos landmanden og på samfundet, og der er behov for innovative tilgange for at muliggøre implementering af effektive forebyggende indgreb. Det er vores håb, at den metode, vi har udviklet, vil hjælpe med at fremskynde denne proces, så vi kan begrænse antallet af skader i fremtiden, ”siger Noha Mahmoud.

I et arbejdsmiljø, der er i hastig forandring på grund af den teknologiske udvikling, kan metoden udviklet af Noha Mahmoud og hendes kolleger indsamle detaljerede data om landbrugets arbejdsopgaver og vurdere den mest sandsynlige virkning af nye tiltag og ændringer.

”Med andre ord har vi udviklet en metode, der gør det muligt at knytte risikoen for skade til separate arbejdsfunktioner og give den nødvendige viden til at prioritere interventioner for at reducere denne risiko. Dermed kan metoden også være med til at forbedre bæredygtigheden af ??landbrugsudvikling,” siger Noha Mahmoud.