EU har sat ambitiøse mål for klimaet. Med initiativer som Green Deal og Farm to Fork-strategien er budskabet klart: Landbruget skal være grønnere. Men mens visionerne er store, er fremskridtene beskedne. Siden 1990 er udledningerne af drivhusgasser fra EU’s landbrugssektor kun faldet med omkring 7–8 %, og størstedelen af reduktionen fandt sted før 2012. Samtidig mister Europas jorde deres evne til at lagre kulstof. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur koster denne inaktivitet mere end 50 milliarder euro om året i miljøomkostninger. 

Det bekymrer Maryam Rahimi Jahangirlou, postdoc ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet – men det motiverer hende også: 

"De her udviklinger viser, hvor presserende det er at omstille landbruget til kulstofbaserede løsninger. Det gælder i særlig grad Danmark, hvor en meget stor del af landet er opdyrket," siger hun. "At fjerne CO₂ fra atmosfæren er en central klimaopgave herhjemme. Vi skal tænke klogere, handle strategisk og samarbejde på tværs, hvis vi vil vende udviklingen og styrke jordens evne til at lagre kulstof." 

Men hvordan skaber vi negative emissioner – altså lagrer mere kulstof i jorden, end vi udleder – og kan det lade sig gøre samtidig med, at vi fortsat producerer fødevarer? Det er blandt de centrale spørgsmål i det nye EU-finansierede Erasmus+-projekt C-farming, hvor Maryam og hendes kolleger arbejder sammen med 18 partnere fra syv europæiske lande. 

Målet: At udvikle nyt undervisningsmateriale og bæredygtige forretningsmodeller for "kulstoflandbrug" – en tilgang, der skal ruste landbruget til fremtiden og samtidig gøre det grønnere og mere modstandsdygtigt. 

Hvad er kulstoflandbrug egentlig? 

EU definerer kulstoflandbrug som klimavenlige metoder, der øger optag og lagring af kulstof i jord og skov, og reducerer drivhusgasudledninger fra land. Det dækker både teknologier, der fjerner kulstof fra atmosfæren og lagrer det i jorden, biomassen eller i langtidsholdbare produkter. 

"EU’s nye forordning om kulstoffjernelse og kulstoflandbrug (CRCF – EU/2024/3012) blev offentliggjort i december 2024. Den etablerer det første frivillige certificeringssystem for kulstoffjernelse, kulstoflagring og klimavenlige landbrugsmetoder," forklarer Maryam Rahimi Jahangirlou. 

I praksis spænder kulstoflandbrug vidt: Mellemafgrøder, reduceret jordbearbejdning, levende hegn, skovlandbrug, bedre gødningshåndtering, genetablering af tørv og vådområder – og også avancerede teknologier, der binder kulstof og mindsker udledningen af lattergas. 

”Kort sagt,” siger Maryam Rahimi Jahangirlou, ”så forener kulstoflandbrug de økologiske, økonomiske og klimamæssige mål – til gavn for planeten, biodiversiteten og landmanden.”  

Det er hendes kollega Kiril Manevski, forsker ved Institut for Agroøkologi og partner i projektet, helt enig i: 

”De konkrete løsninger varierer selvfølgelig fra land til land – og fra bedrift til bedrift. I Danmark har vi allerede systemer, der kan implementere principperne. I Grækenland skal tilgangen tilpasses mere lokalt.” 

Hele landbrugssektoren skal med 

For at kulstoflandbrug skal gøre en reel forskel, skal hele landbrugets videns- og uddannelsesøkosystem spille med: landmænd, rådgivere, erhvervsskoler og universiteter. Og netop her kommer C-farming-projektet ind i billedet. 

Projektet, som er støttet under Erasmus+ Key Action 2, blev officielt skudt i gang i februar 2025. Opstartsmødet fandt sted i Thessaloniki, Grækenland, med værtsskab af forskningsinstituttet ELGO-DIMITRA. Projektet løber over tre år og samler universiteter, erhvervsskoler, forskningsinstitutioner og landbrugsorganisationer fra Danmark, Slovenien, Grækenland, Belgien, Polen, Italien og Tyskland. 

Målet er at udvikle konkrete undervisningsmoduler og forretningsmodeller, som afspejler de behov, der er identificeret blandt landmænd, driftsledere, elever, undervisere og grønne iværksættere. Der mangler viden om kulstofkredsløb og klimakloge løsninger – og der er behov for opdaterede undervisningsmaterialer, som matcher EU’s nye CRCF-regulativ. 

”Projektet bidrager til Europas grønne omstilling og fremmer inkluderende, bæredygtige og digitale læringsmiljøer,” siger Maryam Rahimi Jahangirlou. ”Vi vil give fremtidens fagfolk redskaberne til at arbejde regenerativt – og blive aktive aktører i klimahandlingen.”  

Universiteter som drivkraft for klimaklog uddannelse 

Aarhus Universitet leder den akademiske arbejdsgruppe i C-farming-konsortiet. Sammen med bl.a. Universitetet i Ljubljana udvikler de en samlet uddannelsesstrategi og et nyt efteruddannelsesprogram fra bunden. 

”Det er virkelig godt timet, for vi er også med i andre projekter, der styrker erhvervsskolernes kapacitet til at undervise i klimaklogt landbrug her i Danmark,” siger Maryam Rahimi Jahangirlou. 

Et af dem er EVECSA – European Vocational Education in Climate Smart Agriculture– som skaber stærke bånd mellem landbrugsskoler og forskere. 

”Det sikrer, at eleverne på landbrugsuddannelserne får undervisning i tæt samspil med forskningsmiljøerne. Det hæver kvaliteten og inspirerer flere unge til at gå grønne veje,” fortæller Maryam Rahimi Jahangirlou. 

Kiril Manevski fremhæver også projekter som ECOLUTION – et europæisk masterprogram i bæredygtige løsninger – og ALIGNING, som spreder klimaviden i landbruget på tværs af Europa og Asien.  

Tilsammen understøtter de forskellige læringsveje: erhvervsrettede kurser, online-kurser (VOOCs) og et ”train-the-trainer”-program i form af et åbent onlinekursus (MOOC). Alt undervisningsmateriale bliver kvalitetssikret og certificeret efter internationale standarder, så det kan anvendes bredt. 

For at gøre undervisningen tilgængelig og relevant lokalt bliver materialerne oversat til alle partnerlandenes sprog. 

Mere information

Læs mere: Du kan læse om C-farmning her. 

Kontakt: Maryam Rahimi Jahangirlou, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, mail: maryam.rahimijahangirlou@agro.au.dk eller Kiril Manevski, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, tlf: +45 93 52 21 42 eller mail: kiril.manevski@agro.au.dk