Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forskere advarer mod resistens i enårig rapgræs

Forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet slår nu alarm og advarer mod resistens i enårig rapgræs efter at have fundet resistens hos ukrudtsarten i vidt forskellige sædskifter.

17.03.2021 | Camilla Brodam

Foto: Hans Erik Larsen

Enårig rapgræs er en af det mest almindelige ukrudtsarter i Danmark, og den kan sprede sig hurtigt, da en enkelt plante kan producere op til 500 frø.  Undersøgelser viser, at enårig rapgræs er ved at udvikle resistens over for herbicider, og forskere vurderer derfor, at planten har potentiale til at blive en såkaldt superspreder.  

”Vi har set, at flere ukrudtsarter i Danmark har udviklet resistens overfor herbicider. Det har hovedsageligt drejet sig om ager-rævehale, rajgræs og fuglegræs,” forklarer seniorforsker Solvejg Kopp Mathiassen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.  

En undersøgelse fra Aarhus Universitet fra 2013-15 viste, at 8 % af 300 prøver af indsamlede ukrudtsarter var resistente. Denne undersøgelse omfattede ikke enårig rapgræs, da der på dette tidspunkt ikke var mistanke om resistens hos denne ukrudtsart. Siden har resistenstests af flere populationer af enårig rapgræs resulteret i, at forskerne har tilføjet enårig rapgræs til listen over resistente arter.  

Fund af resistens i fem sædskifter 

Fundene af resistens hos enårig rapgræs i vidt forskellige sædskifter får forskerne til at understrege, at der er behov for at skærpe opmærksomheden på forebyggelse af resistens hos denne ukrudtsart.   

”Enårig rapgræs  er en af de mest almindelige ukrudtsarter i danske sædskiftemarker, og  utilstrækkelig bekæmpelse kan koste både udbytte og høstbesvær,” fortæller Solvejg Kopp Mathiassen. Danmark har en fremtrædende position inden for produktion af græsfrø, hvor enårig rapgræs er en af problemukrudtsarterne. Kvalitet og renhed af frøvaren er afgørende for at bevare denne position. Resistens hos enårig rapgræs udgør en trussel for frøavlen, da der er få midler til rådighed til bekæmpelsen af denne ukrudtsart.  

Siden 2015 er der fundet resistens hos enårig rapgræs i henholdsvis et kornrigt sædskifte, et sædskifte med græsfrø og et med majs i monokultur. I 2020 har forskerne fundet resistens i yderligere to majsmarker.  

Anvendelse af  herbicider påvirker resistensen 

”Det er en bekymrende udvikling, vi har været vidner til. De eksempler, vi har set på resistens, viser, at resistens-mønsteret påvirkes af den måde, herbiciderne anvendes på. I de forskellige sædskifter så vi forskellige resistensmønstre, som alle kunne henføres til de herbicider, der var blevet anvendt i markerne. For eksempel kunne vi se, at i det kornrige sædskifte var der resistens over for de ALS-hæmmere, der var blevet anvendt (Broadway, Hussar OD), mens der ikke var resistens overfor f.eks. MaisTer, som har samme virkemekanisme, men kun anvendes i majs. I majsmarkerne, hvor man havde anvendt MaisTer, var der resistens over for både Broadway, Hussar OD og MaisTer ” fortæller Solvejg Kopp Mathiassen. De fund, vi har gjort, er fra marker, hvor man havde mistanke om resistens, men vi frygter, at resistens hos enårig rapgræs kan være langt mere udbredt, end vi havde forventet. 

Rsistensmønstrene viser, at risikoen for resistensudvikling er til stede i alle sædskifter, og ifølge forskerne understreger det vigtigheden af at være proaktiv. 

Resistensstrategier kan være med til at forsinke udviklingen  

”Vi skal gøre vores bedste for at forsinke resistensudviklingen, og det kan man for eksempel gøre ved at have et varieret sædskifte, hvor man via jordbearbejdning, såtidspunkt og mekanisk bekæmpelse mindsker problemerne med enårig rapgræs og dermed behovet for at benytte herbicider,” fastslår Solvejg Kopp Mathiassen.  

Og skal der sprøjtes, så er det ifølge forskerne vigtigt, at der anvendes effektive midler samt korrekte doseringer. En vekslen mellem midler med forskellige virkemekanismer eller en blanding af midlerne, kan også være en god strategi.  

”Når det handler om græsukrudt som enårig rapgræs, så er det vigtigt, at man bruger midler med jordeffekt,” forklarer Solvejg Kopp Mathiassen, som også slår fast, det er er vigtigt at huske på, at ukrudt er stedbunden, og hvis der først er kommet resistens, så kan det tage mange år at komme til livs.  

”Derfor er det vigtigt, at vi handler nu, og der er behov for undersøgelser af, hvordan man bedst håndterer de marker, hvor der er fundet resistens med henblik på at hindre spredning” afslutter Solvejg Kopp Mathiassen.

Supplerende oplysninger

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger
FinansieringMoniteringen i 2013-15 var finansieret af Dansk Planteværn og Miljøstyrelsen. De øvrige resistenstest er udført som et internt projekt under AGRO eller betalt af rekvirenten. Læs mere here. 
SamarbejdspartnerePrøver til test er indsendt af planteavls-/grovfoder-/frøavlskonsulenter
Læs mereDCA Rapporten "Etablering af en status for forekomst af herbicidresistens i Danmark (2013-2015" afdækker forekomst af herbicidresistens i Danmark. Den er skrevet af Solvejg K. Mathiassen og Per Kudsk fra Institut for Agroøkologi. 
KontaktSeniorforsker Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf. 31900028 eller mail: sma@agro.au.dk  

Forskning, Agro, DCA