Forlænget laktation forringer ikke mælkens kvalitet og ostningsevne
Der er ingen problemer med mælkekvaliteten hos køer, der kælver med større intervaller. Tværtimod tyder undersøgelser på, at denne produktionsstrategi giver mælk, der er bedre egnet til osteproduktion.
En dansk malkeko får i gennemsnit en kalv om året. Men meget tyder på, at færre kælvninger og en længere malkeperiode har flere fordele. At forlænge laktationen med op til seks måneder kan potentielt både reducere miljø- og klimabelastningen fra kvægbedriften, men også forbedre produktiviteten og dyrevelfærden.
Nu viser forskningen tilmed, at mælkekvaliteten ikke påvirkes i negativ retning – modsat hvad man ellers har frygtet:
- Der er meget få undersøgelser af, hvordan forlænget laktation påvirker mælkekvaliteten, og de studier, der er lavet tidligere, har givet anledning til en vis bekymring. Men det er værd at bemærke, at disse undersøgelser er af ældre dato – og at de derfor ikke tager højde for, hvordan moderne kvægbedrifter fungerer, forklarer adjunkt Nina Aagaard Poulsen fra Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.
Højere indhold af protein og fedt
Som led i forskningsprojektet REPROLAC er hun og en række kolleger derfor gået sammen med repræsentanter fra erhvervet om netop at belyse alle aspekter af produktionsmetoden – heriblandt påvirkningen af mælkekvaliteten.
I projektet, hvor Institut for Fødevarer har haft tilknyttet en ph.d.-studerende, har de bl.a. sammenlignet mælk fra forskellige tidspunkter i laktationenen – med særlig fokus på smag og på de egenskaber, der gør mælken egnet til osteproduktion.
- Mælkeydelsen falder som forventet over tid. Men indholdet af protein og fedt stiger. Vores undersøgelser viser altså, at mælkens ostningsegenskaber bliver forbedret i løbet af laktationen, siger Nina Aagaard Poulsen.
Smagen påvirkes ikke negativt
Udover det rent målbare har forskerne benyttet et trænet smagspanel til at undersøge, om den forlængede laktation påvirker smagen.
Tidligere undersøgelser har nemlig indikeret, at mælken fra køer, der er malket længere end sædvanligt, kunne få en uønsket og saltet smag.
Desuden kan der være problemer med forøget proteolyse, eller proteinnedbrydning, især hvis der opstår problemer med forhøjet celletal i løbet af laktationen.
- Som sagt er der mere fedt og protein i mælken fra køer i forlænget laktionen, og det afspejles også i smagspanelets vurdering. De tilkendegiver eksempelvis, at mælken er mere cremet og fed. Men vigtigst af alt udtrykker de ikke, at der er nogen negative smagspåvirkninger af mælken, siger Nina Aagaard Poulsen.
Med andre ord er der altså ikke grund til at frygte, at mælkekvaliteten forringes ved forlænget laktation - hverken hvad angår mælkens sammensætning, ostningsegenskaber eller smag.
Resultaterne er lige blevet publiceret i Journal of Dairy Science.
Yderligere information
Projektet ”REPROLAC - Extended lactation in dairy production in favor of climate, animal welfare and productivity” har et samlet budget på 18,5 mio. kr. og har modtaget 14 mio. kr. i støtte fra Det Strategiske Forskningsråd, Programkomiteen for Sundhed, Fødevarer og Velfærd.
Udover Institut for Fødevarer, AU, deltager Institut for Husdyrvidenskab og Institut for Agroøkologi, AU, Arla Foods, Seges, Danmarks Kvægforskningscenter, INRA og en række private landbrug.
Projektet ledes af seniorforsker Troels Kristensen, Institut for Agroøkologi, AU.
Læs mere om mælkekvalitet i DCAs tema
Kontakt
Adjunkt Nina Aagaard Poulsen
Institut for Fødevarer, AU
Mail: nina.poulsen@food.au.dk
Telefon: 8715 7997
Projektet REPROLAC er tæt knyttet til Institut for Fødevarers styrkeposition Nye kvalitetsfødevarer, inden for hvilken instituttet har helt særlig ekspertise og gennemfører forskning på højt internationalt niveau.