Det føles måske ikke altid sådan, men danske forældre har faktisk rimeligt godt styr på det med opdragelsen ved middagsbordet.

Selvom det kan virke håbløst, når broccoli og kikærter altid ligger tilbage på tallerknerne, er budskabet fra lektor Alice Grønhøj, at forældrene roligt kan fortsætte det gode arbejde.

”Forældre har en ret god fornemmelse af, hvad der er hensigtsmæssigt og uhensigtsmæssigt i forhold til at lære deres børn om sunde spisevaner. Det er nok et resultat af, at forældre går virkelig meget op i deres børn og har sat sig grundigt ind i, hvad der er godt og ikke så godt, når man forsøger at opdrage sine børn til at spise sundt”, siger Alice Grønhøj, lektor ved MAPP Centre på Aarhus Universitet.

Hun er hovedforfatter til rapporten ’Forældreperspektiver på børn og unges madvaner’, der er en del af den forskningsbaserede rådgivning, som Aarhus Universitet udfører for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og er udført af Aarhus Universitets MAPP Center, der forsker i værdiskabelse i fødevaresektoren for forbrugere, industri og samfund. 

Her har man undersøgt forskellige aspekter af forældres holdninger til og erfaringer med at få deres børn og unge til at spise sundt og bæredygtigt. Resultaterne viser også, at forældrene prioriterer sundhed frem for bæredygtighed og klima i deres børns madopdragelse. Det har DCA skrevet denne artikel om.

Tvang og kontrol har negativ effekt på langt sigt

Forskerne skelner mellem to slags opdragelse, når forældre forsøger at få deres børn til at spise sundere: hæmmende og fremmende strategier. Videnskaben er især klar i spyttet, når det kommer til de hæmmende strategier, som kan have en positiv effekt på kort sigt, men på længere sigt stå i vejen for sunde spisevaner.

Her er der tale om metoder som kontrol, tvang, restriktioner og belønninger. Det kan være at presse sine børn til at spise bestemte ting, belønne med søde sager for god opførsel eller bruge mad til at håndtere følelser.

”Der er mest belæg for de ting, man ikke skal gøre. Der er nogle ting, som ser ud til at være gode på længere sigt, men det kan være svært at påvise en effekt, der ligger 10-20 år frem i tiden”, siger Alice Grønhøj.

Med disse såkaldte fremmende strategier går forældrene foran med et godt eksempel, gør sund mad let tilgængeligt, giver børnene medbestemmelse, involverer dem i indkøb og madlavning samt har et mere overordnet blik på børnenes madvaner.

Forældre forstår konsekvenserne

Spørger man forældrene – og det har forskerne gjort – tegner der sig et billede af, at de ikke eller kun sjældent bruger de hæmmende strategier. De viser en udbredt forståelse for, at disse strategier kan have negative konsekvenser på langt sigt.

Tilmed er de forældre, som har brugt tiltag som tvang og kontrol, mindre tilfredse med resultatet end forældre, der har brugt de fremmende strategier.

”Lader forældrene være med at presse barnet, lader de være med at bruge maden som trøst og så videre, så har de også en oplevelse af, at de kommer bedre i mål,” siger Alice Grønhøj.

Det betyder dog ikke, at det er nemt at gøre det rigtige, og det skinner også igennem i rapporten.

Kræsenhed og sociale hensyn spiller ind

”Det er vigtigt at sige, at når vi kigger på de her strategier, så kigger vi på tværs af forældre, og hvad de gør og oplever, at der virker. Når man gør det, har man ikke undtagelserne med”, siger Alice Grønhøj.

På trods af forældrenes forståelse for de gode strategier, kan de være svære at gøre til en del af hverdagen. Især kan det være svært for forældre til mindre børn at involvere dem i indkøb og madlavning.

Zoomer man ind på småbørnsforældrene, er der en tendens til, at de i lidt højere grad bruger de hæmmende opdragelsesmetoder, og mange småbørnsforældre vil formentlig nikke genkendende til en vis grad af restriktion, når de står foran bland selv-slikket fredag eftermiddag. Her handler det ifølge Alice Grønhøj om gradvist at gøre børnene i stand til at træffe de rigtige valg:

”Det giver bagslag, hvis man forsøger at presse sine børn til det sunde, men også hvis man giver fri adgang til det usunde”, siger hun.  

En anden forhindring på vejen til et langt liv med linsefrikadeller er kræsenhed, og det understreges da også i rapporten, at der kan være stor forskel på, hvor godt strategierne virker afhængigt af børnenes alder og individuelle karaktertræk. Endelig er der mange forskellige både praktiske og sociale hensyn i en børnefamilie, og det sker, at forældre i nogle situationer prioriterer de gode familierelationer over sundhed.

Alt sammen meget naturligt, og derfor er Alice Grønhøjs vigtigste budskab til forældrene ved de danske spiseborde, at de roligt kan føle sig lidt mere sikre på den måde, de håndterer deres børns forhold til sunde og usunde fødevarer.