Bestøvning er vigtig for vilde blomster såvel som dyrkning af insektbestøvede afgrøder på landmandens marker, og en stor andel af den globale landbrugsproduktion er afhængig af bestøvende insekter. Der er dog dokumenteret tilbagegang i antallet af vilde bestøvende insekter i både Europa og Nordamerika på grund af tab af levesteder, pesticidbrug, parasitter, klimaændringer og invasive arter. Ifølge forskere fra Aarhus Universitet vil danske landmænd dog kunne forbedre forholdene for de bestøvende insekter i Danmark ved at øge diversiteten af planter i deres græsmarker.  

”Traditionelle græsmarker består typisk af få, men højtydende plantearter, som med 4 eller 5 årlige slæt kun giver meget lidt føde til insekter. Derfor har vi undersøgt, hvorvidt det er muligt at opretholde høje udbytter og på samme tid sørge for blomsterressourcer til bestøvende insekter ved at ændre på græsmarkens sammensætning og hyppigheden af slæt,” forklarer professor Jørgen Eriksen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.   

Det skal være fordelagtigt

Tidligere forskning viser, at øget botanisk diversitet i græsmarken kan give et stabilt udbytte, fordi planterne komplementerer hinanden. Diversiteten kan ligeledes være med til at mindske forekomst af ukrudt.  

Derudover har det vist sig, at en blanding af planterarter ikke alene kan bruges som foder til drøvtyggere, men også kan bruges til at udvinde protein til fodring af f.eks. grise. 

”Et større miks af plantearter i græsmarken vil øge diversiteten og dermed også antallet af bestøvende insekter, men vi kan ikke forvente, at alle landmænd vil ændre på deres marker alene for biodiversitetens skyld. Der skal være fordele ligesom det ikke skal gå ud over produktionen” forklarer Jørgen Eriksen. 

Og det er netop det, forskerne satte sig for at undersøge på tre forskellige lokaliteter med varierende omgivende landskab. 

Forskellige blandinger og slæt

Fire forskellige græsmarksblandinger med henholdsvis 3, 5, 11 og 13 arter indgik i forsøgene på de tre lokaliteter. Hver blanding blev undersøgt ved tre forskellige hyppigheder af slæt. 0, 2 og 4 slæt blev lavet på markerne, mens forskerne registrerede udbytte, blomstring og blomsterbestøvende insekter igennem sæsonen.  

”Blandingerne med tre og fem forskellige arter havde mange blomster ved to slæt, som skyldes lucerne og ved fire slæt primært på grund af hvidkløver. Blandinger med 11 og 13 arter gav en stor diversitet i blomstringen over sæsonen. Det gjaldt især, når der bruges en strategi med to slæt, og vi så endda, at det var uden en reduktion i tørstofudbyttet. Her så vi faktisk heller ikke en forskel i blomstringen mellem to slæt og ingen slæt,” fortæller Yoko L. Dupont.  

Forskerne studerende desuden planternes bestøvningsprofiler, altså hvilke funktionelle grupper af insekter, der bliver tiltrukket af blomsterne,. De fandt, at bestøverprofilerne var meget afhængige af planteart.  

”Bestøvningsprofilerne varierede kun ganske lidt imellem de tre forskellige lokaliteter. Vi så, at bælgplanterne især tiltrak de store bier, honning- og humlebier, mens de mest hyppige urter især tiltrak andre grupper, heriblandt svirrefluer,” fortæller Yoko L. Dupont. 

Diversitet reducerer ikke udbyttet

Forsøgene viser, at det er muligt at sammensætte græsblandinger, der tilgodeser de bestøvende insekter, uden det reducerer markens udbytte.  

”Vores resultater viser, at urter i en græs- og bælgplanteblanding med to slæt om året kan bidrage til en væsentlig forøgelse af blomster, som er vigtige for en bred vifte af vilde bestøvere. Undersøgelsens konklusioner kan forholdsvist nemt passes ind i en moderne landbrugspraksis med 4-5 slæt om året ved systematisk at efterlade ikke slåede striber af mange-arts-blandinger ved hvert slæt. De kan så høstes ved det efterfølgende slæt. Det vil være med til at give en væsentlig forøgelse af fødekilden for de bestøvende insekter på det dyrkede areal, og det vil kun marginalt reducere kvalitet og udbytte,” forklarer Jørgen Eriksen. 

Det vil med andre ord være muligt at bruge en kombination af forskellige græsmarksblandinger og slætstrategier i et landbrugslandskab til at fastholde et stabilt og højt udbytte samt sikre en øget bestand af bestøvende insekter som følge af en bedre botanisk diversitet.