De seneste mange år er antallet af køer på de frodige, grønne græsmarker blevet færre og færre. Det skyldes ikke mindst gennembruddet for automatiske malkesystemer, der har lettet arbejdsbyrden for landmændene, men omvendt forværret køernes adgang til motion, frisk foder, dagslys og naturlig liggeadfærd.

Står det til deltagerne i Autograssmilk, der er et nyt stort EU-projekt, som har modtaget 23 mio. kr., skal denne udvikling vendes, så det bliver nemmere for landmændene at få køerne ud til det saftige græs, samtidig med at der står automatiske malkerobotter klar til køerne, når de kommer ind fra markerne. Men vejen til målet er bumpet med mange udfordringer, der omfatter management og indretning af gårdene. Der er også et tredje væsentligt forhold, der spiller ind:

- En af de største udfordringer er, at der i erhvervet og blandt rådgiverne er kommet en meget bred opfattelse af, at har man først fået malkerobotter, så er det ikke muligt at have køer på græs. Vi har et konkret problem med, at ekspertisen inden for området ikke er ret stor, så vi håber med projektet at samle viden og udvikle metoderne, der gør det muligt – og økonomisk fornuftigt – at kombinere afgræsning med malkerobotter, siger Frank Oudshoorn, adjunkt ved Aarhus Universitet.

Han påpeger, at den manglende afgræsning kan have alvorlige konsekvenser for køerne.

- Køerne får motion ved at gå ude på markerne og græsse og gå frem og tilbage til stalden. Det mindsker klov- og benproblemerne, styrker sundhedstilstanden og resulterer i mindre dødelighed. Samtidig giver afgræsningen landmanden afgang til noget billigere foder, forklarer Frank Oudshoorn.

Kotrafikken skal styres med automatiske låger
Et af problemerne med at kombinere de automatiske malkesystemer med afgræsning er, at køerne malkes individuelt, men ofte kommer i flok. Det giver en række logistiske problemer, når bestemte køer skal gå fra de omkringliggende marker og hen til malkerobotterne, der er i stalden.  

Derfor har forskerne i projektet blandt andet til opgave at udvikle nye teknikker med sensorer, der kan overvåge mængden af foder spist på markerne og den tid, dyrene opholder sig der, og derved bedre dosere mængde og tidspunkt for foder, køerne skal have i stalden. Andre systemer, der håndterer låger i stalden og på marken, skal undersøges og afprøves for at forbedre kotrafikken mellem robotterne og markerne og afgræsningsstyring, så de ofte begrænsede arealer til græsning belastes ligeligt.

- Vi skal blandt andet se nærmere på afgræsning i kombination med en automatisk malkekarrusel i Sverige, hvor køerne kan håndteres flokvis eller enkeltvis ved frivillig trafik. fortæller Frank Oudshoorn og peger på, at det kan være en løsning for de besætninger med flere end 200 køer, der satser på afgræsning og automatisk malkning.

Projektets deltagere omfatter forskningsinstitutioner og faglige organisationer, der repræsenterer mælkeproducenter, fra seks deltagende europæiske lande og to mælkeproducenter.

Projektet har fem overordnede målsætninger:

• Udvikling af optimale fodringsstrategier, der kombinerer afgræsning med AMS under forskellige produktionsforhold i Europa
• Optimering af kombinationen af AMS med afgræsning ved brug af nye afgræsningsteknologier og ny AMS-teknologi
• Styrkelse af bæredygtigheden af afgræsning og AMS-teknologier
• Udvikling af metoder, som kan optimere den økonomiske effektivitet ved kombinationen af afgræsning og AMS
• Formidling af viden til slutbrugerne, så resultaterne let kan anvendes og tilpasses lokale forhold, for at styrke bedrifternes effektivitet.

Frank Oudshoorn forventer i løbet af projektperioden at kunne viderebringe anbefalinger til erhvervet, som peger på løsninger, hvor det kan lade sig gøre at forbedre kombinationen af automatiske malkesystemer og afgræsning og samtidig styrke erhvervets økonomi.

- I den sidste ende vil den viden, vi kommer med, styrke grundlaget for, at erhvervet få et reelt valg, og at der bliver flere køer, som kommer på græs, vurderer Frank Oudshoorn.

Yderligere oplysninger: Adjunkt Frank Oudshoorn, Institut for Ingeniørvidenskab, telefon: 8715 7661, e-mail: frankw.oudshoorn@agrsci.dk

Fakta om Autograssmilk

Projektet finansieres af EU med 23 mio. kr.

Projektet løber i tre år og afsluttes med udgangen af december 2015.

Frank Oudshoorn er ved at afslutte et lignende projekt - ”Teknik til afgræsning” – som skal understøtte en rationel og bæredygtig malkekvægsproduktion baseret på afgræsning.