Aarhus Universitets segl

Fedtreduktion med faldgruber

At reducere fedt i fødevarer eller erstatte fedt med noget andet, giver god mening, da flere og flere af os døjer med overvægt. Men det er ikke så lige til bare at skære fedtet fra eller bytte det ud med andre ting, for vi er vanedyr, og følsomme, når mad ikke smager eller føles som det plejer.

Foto: Colourbox

Det kan man læse om i DCA-rapporten: Forbrugeraccept af fødevarer med reduceret fedt eller fedterstatninger.

”Fedt har mange roller i fødevarer. Det er både med til at give tekstur og konsistens, men samtidig giver det også smag. Fedtet i sig selv smager af noget, men der er også mange aromastoffer der befinder sig til fedtet, derfor bidrager fedt med rigtig mange ting.” Det fortæller Line Pedersen, ph.d. studerende ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universet og en af forfatterne bag rapporten.

Rapporten er en litteraturgennemgang, der undersøger, hvad der findes af viden om dels, i hvor høj grad, vi forbrugere accepterer fedtreduktion eller fedterstatning i en lang række fødevarekategorier, dels hvilken effekt, anprisninger af produkter med mindre fedt har på vores spiseadfærd.

Vores accept afhænger af produktet

Om vi som forbrugere accepterer fedtreduktion eller fedterstatning er enormt produktafhængigt, viser rapportens gennemgang af studier.  Hvor det i et studie ser ud til, at man relativt nemt kan erstatte helt op til 50 % af svinefedt i pølser med resistent stivelse, uden det går målbart ud over forbrugernes accept af pølsen, er det en helt anden sag, når det kommer til f.eks. ost. Her viste et studie, at vi er anderledes følsomme overfor fedtfattige oste, hvis smag og tekstur er forskellig fra de fuldfede versioner. Samtidig spiller faktorer som emballage, farve og ordvalg i anprisningen i mange tilfælde også ind på, om vi accepterer en fedtfattig udgave af en fødevare, viser rapporten, der gennemgår studier inden for måltider, snacks og søde sager, kødprodukter samt mejeriprodukter.

Derudover er det ikke ligegyldigt, hvilke fedttyper, det drejer sig om. Hvis man har en ambition om et produkt med en bedre fedtsyresammensætning og også gerne vil anprise det, så er det sværere for os at acceptere fiskeolie i yoghurten fulgt af en anprisning på kartonen om mere omega3 –  mens man relativt nemt kan komme solsikkeolie i en kiks, uden vi som forbrugere står af. Vi skal med andre ord som forbrugere have en opfattelse af en logisk forbindelse mellem fedtkilden og produktet for at acceptere det.

Risiko for, at ”fedtfattig” opfattes som: Spis løs

Anprisningen af fødevarer med lavere fedtindhold, dvs. det at ”skilte med”, at den vare, man står med i hånden er fedtfattig, kan også være et toægget sværd. I rapporten har man gennemgået 18 studier af, hvordan anprisninger påvirker vores måltidsvaner, og her fandt man nogle rigtigt interessante tendenser:

Dels forventer vi som forbrugere oftest, at en fødevarer solgt som fedtfattig eller lignende også er af ringere sensorisk eller smagsmæssige kvalitet. Det kan ikke både være sundt og smage godt, virker det til, at vores opfattelse er.  Dels kan anprisninger som fedtfattig eller lignende faktisk føre til et samlet øget indtag, viste nogle studier. Det kan ske enten ved, at man samlet set spiser mere af den fedtfattige vare, fordi den opfattes som sundere -  eller ved, at vi kompenserer ved et højere energiindtag på et andet tidspunkt. Det sidstnævnte var tilfældet i et studie, der nævnes i rapporten. Her tydede det på, at deltagerne gav sig selv lov til at indtage flere kalorier senere på dagen, hvis de havde spist noget, de opfattede som sundt og fedtfattigt til morgenmad.

”Der er brug for grundigere undersøgelser, også under danske forhold, både af vores accept af fedtfattige fødevarer og af sammenhængen mellem anprisninger og vores måltidsadfærd. Noget tyder på, at der er risiko for, at anprisninger kan have en negativ effekt, men der er brug for mere viden, for det er en kompleks sammenhæng, hvor mange faktorer spiller ind,” siger Ulla Kidmose, lektor ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet og en af forfatterne bag rapporten.

Supplerende oplysninger

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Studietype Litteraturgennemgang
Finansiering Rapporten er rekvireret af Fødevarestyrelsen og den er udarbejdet som led i Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ekstern kommentering Fødevarestyrelsen har haft mulighed for at kommentere på rapporten. 
Læs mere Læs mere i DCA-rapporten: ”Forbrugeraccept af fødevarer med reduceret fedt eller fedterstatninger"
Kontakt Ulla Kidmose: ulla.kidmose@food.au.dk 
Line Pedersen: linep@food.au.dk